Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

4 trin til at blive lusefri

Det kribler og krabler i hovedbunden. Det er lus! Hvis du opdager lus hos dig selv eller dine børn, har du her en guide til at slippe af med de plagsomme kryb igen.


Offentliggjort: 14. September 2018

Det kribler og krabler i hovedbunden. Det er lus! Hvis du opdager lus hos dig selv eller dine børn, har du her en guide til at slippe af med de plagsomme kryb igen.

Børnene er tilbage på skolebænken, og typisk oplever man, at flere børn smittes med lus, efter de kommer tilbage fra sommerferien.

Lus er en plage, og de kan være svære at få bugt med. Hvis man er uheldig, at en i familien har fået lus, hvad gør man så?

– Den bedste måde at holde lusene væk er ved at informere og sørge for, at alle bliver effektivt behandlet, siger farmaceut hos Apopro online apotek, Tine Vestergaard.

Vi giver dig her fire gode råd til at slippe af med lusene og forhåbentligt holde dem væk i fremtiden.

Læs også: Hvad er lus?

1. Gå i gang med behandling

Hvis du opdager lus, så er det første, du må gøre at gå i gang med behandling. Der er to måder at behandle på:

Kæmning:

Hvis du vælger at fjerne lusene via kæmning, skal du have fat i en tættekam og gøre følgende:

  • Gør håret vådt, da det får lusene til at sidde stille og blødgør tykt hår med balsam.
  • Del håret op i sektioner så du kan huske, hvilken del du har været igennem.
  • Kør tættekammen igennem håret helt tæt ved hovedbunden og vær grundig.
  • Tør regelmæssigt tættekammen af i et hvidt stykke papir for at være sikker på, at lusene fjernes fra håret og kammen.
  • Kæm fortsat i mindst hver anden dag i fjorten dage efter.

Kæmning er en billig metode uden kemikalier, der dog kræver tålmodighed.

Luseshampoo:

Du kan også vælge at behandle med luseshampoo. Farmaceut, Tine Vestergaard, anbefaler, at man vælger ‘nyere produkter’. Lusene er nemlig blevet resistente overfor nogle af de insektgifte, der findes i ældre lusemidler, og disse er derfor mindre effektive. Spørg eventuelt om råd på apoteket, når du skal vælge lusemiddel. Efter endt behandling bør du fortsat kæmme håret i en uges tid for at sikre, at lusene ikke kommer tilbage.

2. Kig hele familien igennem

Når først der er lus i huset, så bør hele familien ses igennem. Kæm alle i fjorten dage efter du har opdaget lus eller behandl med luseshampoo. Det er ikke en skam at få lus, men det kan være en skam ikke at gøre noget ved det. Gør derfor altid skole og nære legekammerater opmærksomme på, at der har været lus. På den måde mindskes smitten, og man forebygger, at flere bliver plaget af de kløende insekter.

3. Lusene skal ud af sengetøjet

Lus kan overleve i 48 timer uden for håret. Efter familien er behandlet, bør man derfor ikke lægge sig direkte ind i sengetøjet. Hvis sengetøj, puder, bamser eller lignende har været isoleret i mere end 48 timer, bør det være lusefrit. Hvis ikke, kan du vaske sengetøj og andet på 60 grader.

4. Undgå at lusene vender tilbage

Når først hele familien er behandlet, vil man selvfølgelig ikke have lusene igen. Sørg derfor for at kæmme jævnligt, så du kan holde øje med, om lusene vender tilbage. Man kan desuden finde produkter, der kan forebygge lus på apoteket, men effekten af mange af disse er dog ikke helt kendte. Den sikreste måde til at holde lusene væk er derfor at sørge for, at alle bliver behandlet hurtigst muligt og effektivt.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Apotekeren anbefaler

Lus er meget almindeligt, særligt hos børnefamilier.Farmaceut hos Apopro online apotek, Tine Vestergaard, anbefaler følgende:

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Apopro online apotek og Netdoktors egen artikel: 10 spørgsmål om lus.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.