Svar:
Kære spørger
Naturligt forekommende D-vitamin i normale doser (som tabletter) har ingen effekt på psoriasis. For eventuelt at opnå en mulig effekt skal man op i så store doser, at bivirkningerne er uacceptable, idet der sker en påvirkning af kalkstofskiftet med en række bivirkninger til følge.
Calcipotriol er en syntetisk D-vitamin forbindelse, der i forhold til det naturligt forekommende D-vitamin har en 100-200 gange mindre påvirkning af kalkstofskiftet. Calcipotriol kan anvendes som lokalbehandling af psorisis. Naturligt forekommende A-vitamin har i meget høje doser en vis effekt på psoriasis. Bivirkningerne ved store doser A-vitamin er imidlertid så alvorlige, at man må fraråde dette.
Med venlig hilsen Frederik Grønhøj, overlæge, dr.med.