Kære L,
Som du beskriver din sygdom, er jeg ikke i tvivl om, at du lider af en svær, udbredt og invaliderende psoriasis, som er ødelæggende for din livskvalitet. Men du har ikke fortalt mig om, hvor længe den nuværende tilstand har varet og heller ikke, om du får nogen som helst reel behandling for tiden, og om du har været hos en hudlæge for nyligt. Brevet antyder, at det sidstnævnte ikke er tilfældet, for enhver hudlæge skulle på den ene eller anden måde kunne bedre din tilstand.
Du spørger om hvad du kan gøre. Hvis du mod forventning allerede er hos en hudlæge, må du sige til vedkommende, at du er utilfreds med behandlingen og forlange at blive henvist til en af hudafdelingerne. Der vil i nogle tilfælde være lang ventetid, men også for de svære hudsygdomme giver sygehuset en ”ventetidsgaranti”, så der vil være mulighed for at klage, hvorefter amtet er forpligtet til at finde frem til en alternativ konsultation.
Har du ikke været hos en hudlæge, må du hurtigst muligt bede din læge om at henvise dig til en sådan. Der kan også være lang ventetid, men er det tilfældet, må du bede din læge om at hjælpe dig ved at kontakte hudlægen telefonisk for at få tiden rykket frem. Det plejer at lykkes. Jeg har ikke mulighed for at anbefale dig en speciel hudlæge.
Indtil du er kommet videre, må din egen læge kunne lindre situationen ved at ordinere hormoncreme, en svagere creme til ansigt og hudfolder (gr.II-styrke) og en kraftigere (gr.III-styrke) til krop, arme og ben. Til hårbunden kan benyttes en tilsvarende gel eller opløsning (gr.III-styrke). Der er også mulighed for at bruge et præparat med en ”syntetisk D-vitamin-analog”, Daivonex. Den egner sig dog ikke så godt til ansigt og hudfolder og kræver smøring to gange dagligt.
Mange hudlæger vil kunne hjælpe dig med forskellige lysbehandlinger. Hvis lysbehandlingen af forskellige grunde ikke passer til din situation eller ikke hjælper tilstrækkeligt, vil du kunne tilbydes tabletbehandlinger. De nu klassiske midler hedder methotrexate, sandimmun og neotigason. Disse behandlinger kræver alle kontrol med blodprøver for at sikre mod uhensigstmæssige bivirkninger; men brugen af tabletbehandlingerne har i betydelig grad medvirket til at øge livskvaliteten hos patienter, som har svær sygdom.
Det er lægens opgave at hjælpe patienten med valg af præparat og afvejning af den gavnlige virkning over for mulige bivirkninger. På universitetsklinikkerne anvendes i dag også de nye, meget dyre biogene stoffer; men der kræves i almindelighed, at man først har prøvet de ”klassiske præparater” med manglende virkning. Endelig er der muligheder for at sende patienter med svær psoriasis på såkaldt klimabehandling, eksempelvis til det døde hav eller til Island. En sådan kur varer 4 uger, men kan føre til mange måneders kraftig bedring.
Afslutningsvis: Vi kan ikke helbrede psoriasis; men vi kan altid bedre den.
Med venlig hilsen
Hugh Zachariae
Specialist i hudsygdomme.