Stiksår
Stiksår skyldes spidse metalgenstande, glas, pigtråd eller lignende, der laver hul i huden. Indstiksstedet kan være lille, men såret kan alligevel gå dybt, og faren for infektion er stor. Det er vigtigt at observere området og kontakte lægen ved dybe og forurenede sår eller ved tegn på infektion. Alle sår- selv de mindste - kan indebære risiko for stivkrampe. Derfor er det vigtigt, at ens stivkrampevaccination stadig er dækkende.
Stiksår skyldes spidse metalgenstande, glas, pigtråd eller lignende, der laver hul i huden. Indstiksstedet kan være lille, men såret kan alligevel gå dybt, og faren for infektion er stor. Det er vigtigt at observere området og kontakte lægen ved dybe og forurenede sår eller ved tegn på infektion. Alle sår - selv de mindste - kan indebære risiko for stivkrampe. Derfor er det vigtigt, at ens stivkrampevaccination stadig er dækkende.
Hvad er et stiksår?
Et stiksår opstår, når en spids genstand går igennem hudoverfladen. Spidse genstande som torne, knive, søm og pigtråd kan medføre stiksår. Selvom indstiksstedet kan være lille, kan såret på grund af dybde, placering og forurening alligevel være farligt. Faren for infektion er stor på grund af forurening med fremmedlegemer og bakterier fra de spidse genstande, der bliver ført dybt ind i huden. Et stiksår giver ofte ingen eller sparsom blødning, og såret lukker hurtigt uden indgriben. Hvis stiksåret er dybt og forurenet bør man altid søge lægehjælp.
Stivkrampe
Alle stiksår - selv de mindste - kan medføre risiko for stivkrampe. Derfor er det vigtigt at være stivkrampevaccineret, hvis man får et stiksår. For alle personer gælder, at man skal have den første serie med tre stivkrampevacciner én gang i livet. Herefter anbefaler man revaccination første gang efter fire til fem år og derefter hvert 10. år. Alle børn tilbydes stivkrampevaccination gennem børnevaccinationsprogrammet. Er man i tvivl om sin vaccinationsstatus, så kontakt lægen for rådgivning.
Hvordan behandler man et stiksår?
De mindste stiksår kan man behandle derhjemme med vask, plaster og observation. Husk at vaske hænderne grundigt, før man behandler et sår for at undgå, at der går betændelse i det. Derefter skal du gøre følgende:
Stop blødningen
- Hvis blødningen ikke stopper af sig selv, kan man presse en ren bandage eller klud mod området, og holde sårstedet højt, til det stopper med at bløde.
- Hvis blødningen ikke stopper, skal man kontakte læge.
Rens såret
- Vask såret grundigt med rindende lunkent vand eller isotonisk saltvand. Det kan man købe på apoteket.
- Rengør området omkring såret med sæbe og skyl sæberester væk bagefter. Undgå at få sæbe direkte i selve såret. Her kan man i stedet benytte desinficerende midler som klorhexidin.
- Brug en vaskeklud eller skumklud til at rense med.
- Fjern snavs og grums i såret. Hvis der er splinter, sten eller andet, man ikke kan vaske væk, kan man forsøge at fjerne det med en ren pincet. Alle fremmedlegemer skal fjernes. Kontakt lægen hvis der er fremmedlegemer, man ikke selv kan fjerne eller man er i tvivl om dybere liggende fremmedlegemer.
- Tør derefter området forsigtigt
- Påfør en forbinding eller plaster henover. Forbindingen beskytter såret mod gnidning, bakterier og forurening.
Sårskift
- Skift plasteret en gang dagligt,
- Skift også plasteret, hvis der er sivet væske gennem forbindingen.
- Hold såret rent, mens det heler.
Observation
- De første dage efter skaden skal man holde godt øje med såret, for at undersøge, at der ikke opstår infektion.
- Smerte, rødme, hævelse eller varme i sårområdet er tegn på infektion.
- Hvis infektionen har bredt sig, kan man opleve rødme, der breder sig ud fra området, hævede lymfeknuder og mere sjældent feber.
- Ved tegn på infektion skal man kontakte læge.
Har du bylder eller bumser?
Så kan du have HS (Hidrosadenitis Suppurativa), som der findes behandling for.
Hvornår skal man kontakte lægen?
Stiksår ser ofte harmløst ud, men er forbundet med stor risiko for infektion. Man bør kontakte lægen, hvis:
- det bløder kraftigt
- såret er dybt
- man har mistanke om rester af fremmedlegemer
- der opstår tegn på infektion med smerte, rødme, hævelse eller varme.
- man ikke er stivkrampevaccineret, eller er i tvivl om vaccinationsstatus.
- såret er dybt eller snavset, og den sidste stivkrampevaccination blev givet for mere end fem år siden. Her vil lægen som regel anbefale en ny dosis.
- man er i tvivl og har brug for rådgivning.