Pletskaldethed

Hvad er pletskaldethed?

Pletskaldethed, også kaldet alopecia areata, rammer alle aldre, begge køn og alle racer. Det viser sig som en eller flere overvejende runde pletter med hurtigt indsættende og ofte totalt hårtab i pletten. Håret uden for pletten er fuldstændig normalt. Pletterne kan være fra få cm i størrelse til mange cm, og ofte er der i øvrigt flere pletter af varierende størrelse, nu og da sammenflydende. Hos få er tabet af hovedhåret totalt.

Hos enkelte kan pletvist tab af øjenbryn, øjenvipper, kønsbehåring og hår i armhulen også forekomme, evt. som det eneste hårtab, man oplever. Pletskaldethed kan således ramme andre steder på kroppen end på hovedet, f.eks. skægvæksten på kinderne. Ved andre former for hårtab er udtyndingen af håret mere diffus eller følger et andet mønster som f.eks. aldersbetinget hårtab, såkaldt androgent hårtab, der er normalt hos mænd.

Hvorfor får man pletskaldethed?

Normale hår gennemgår en vækstcyklus over år med en anagen fase, hvor håret vokser og en telogen fase, hvor væksten holder pause, indtil håret løsner sig ved roden og falder af. Ved pletskaldethed gennemgår alle hårene i pletten en al for hurtig telogen udvikling – på få uger – og de afstødes og falder af nogenlunde samtidig. Herved opstår pletskaldetheden og bliver synlig. Hårroden kan altså så at sige ikke finde ud af klokken. Selve hårroden bevarer sin normale struktur, og den er klar til at vågne op med ny hårvækst efter en periode, der kan vare fra måneder til flere år.

Man kender ikke sygdommens nøjagtige årsag. Der er en arvelig tilbøjelighed, idet nære slægtninge har større hyppighed af pletskaldethed end andre. Atopi – dvs børneeksem, astma og høfeber – disponerer for pletskaldethed særligt i barndommen, og forløbet ved atopi er alvorligere end hos andre. Det har været diskuteret, at psykisk stress kan disponere, men det er ikke bevist. Der er ved Downs syndrom en øget hyppighed, hvilket antyder en arvelig disposition.

Hvordan føles sygdommen?

Selvom det pludselige og voldsomme hårtab kan vække rædsel og chokere, føler man egentlig ikke noget unormalt eller ubehageligt i hudpletten i hårbunden. Det er først og fremmest den psykiske angst, man føler – rædslen for, at det vil brede sig, at håret aldrig kommer igen, at omgivelserne vil reagere negativt, at det bliver synligt og ikke kan dækkes af det raske hår, eller at man skal gå med paryk. Håret har specielt for kvinder meget stor betydning for deres velvære, selvværd og seksualitet. Pletskaldethed er altså altid en meget stor psykisk belastning for dem, det rammer.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen bygger på et hurtigt opstået, pletvist og ofte totalt hårtab, som ikke kan forklares ud fra en lidelse i selve hårbunden, hormonsygdom, særlig infektionstilstand, herunder svampelidelse, kemisk påvirkning af håret, ydre traumer eller uhensigtsmæssig hårstil hos en person. Der findes former af pletvist hårtab pga. ardannelse i hårbunden.

Et væsentligt element i diagnosen er fund af helt normalt udseende hud i pletten og helt normalt hår uden for pletten. Pletskaldethed kan være markør for bl.a. stofskiftelidelse, og lægen vil derfor ofte tage en blodprøve. For at være helt sikker på diagnosen kan hudlægen tage to vævsprøver (biopsier) fra de skaldede områder til hårtabsdiagnostik.

Hvordan behandles sygdommen?

Der er ingen god og effektiv behandling ud over naturen selv: i langt de fleste tilfælde kommer håret efter måneder til år igen af sig selv. Det sker i et godt stykke over 90%. Udsigten er dog ikke særlig god ved totalt hårtab, hårtab langs hårgrænsen og ved atopi. Typisk kommer håret igen efter 1-3 år, men genvækst er beskrevet efter helt op til 34 år.

Binyrebarkhormontabletter (hævelsesdæmpende hormon) i høj dosis kan give genvækst, men håret falder af igen ved stop af behandlingen, som grundet bivirkninger (vægtstigning, uro, risiko for knogleskørhed) kun kan gennemføres en kort tid. Det er således ikke en brugbar løsning.

Kortisoninsprøjtninger direkte i pletten og stærke kortisoncremer anvendes også, og kan give en vis genvækst, men kræver langvarig behandling, idet håret falder af igen ved behandlingsstop. Minoxidil og anti-androgene tabletter virker ikke. Immundæmpende behandlinger (medicin der får ro på et overaktivt immunforsvar, der angriber patientens egen krop som f.eks. psoriasis eller leddegigt) virker på enkelte, men der er ikke lavet større studier.

Hos patienter med svært forhøjet kolesterol og samtidig pletskaldethed har man set genvækst ved behandling med statin og ezetimib i kombination.

Et nyt stof til behandling af svært børneeksem, har i et par cases givet genvækst af håret hos patienter med svær areat alopeci.

Såkaldte JAK-hæmmere ser lovende ud i behandlingen, men dels kan der være svære bivirkninger og dels er behandlingen meget dyr. Men der er studier på vej og JAK-hæmmerne er nok det mest realistiske bud på et fremtidigt indregistreret præparat til behandling af pletskaldethed.

Virkning af lysbehandling er heller ikke bevist. Kirurgisk behandling med fjernelse af pletten er ikke et realistisk tilbud for de mange. Derfor kan hverken de medicinske eller de kirurgiske behandlinger anbefales, da de ikke giver nogen dokumenteret effektiv behandling.

Udsigt for fremtiden

Til gengæld er udsigten til, at håret af sig selv kommer igen, stor for langt de fleste, der lider af pletskaldethed. Men det tager ofte lang tid, og tålmodigheden kommer på stor prøve. Ved genvækst vil det første hår evt. være kruset og blegere, men det er kun i en periode. Håret ender med at blive fuldstændig normalt hos alle, der får god genvækst.

Undersøgelser viser at næsten 90 procent med hårtab på under 25 procent af hårbundens overflade vil få håret tilbage efter 3-4 år. Jo større områder, der taber håret og jo flere risikofaktorer (atopi, stofskiftesygdom) jo større risiko er der for varigt hårtab. Denne gruppe har også den største risiko for, at håret tabes igen, hvis det ellers er kommet tilbage. Men det vigtigste budskab er, at håret sagtens kan komme igen selv efter mange år. Men man kan ikke spå om hvem det vil ske for.

Hvad kan man selv gøre?

Man kan komme langt ved at dække pletten/pletterne med det raske hår ved at vælge en passende frisure, eventuelt i samråd med en frisør. Hvis pletten ikke kan dækkes, må man eventuelt for en periode anvende toupé eller paryk, der ikke hæmmer nyvækst. Hår, der limes på eget hovedhår, frarådes, da det vil skade det raske hår, som jo skal være i fin form til at dække pletten. Hårfarvning og krads kemi i håret frarådes af samme grund. Grundlæggende vil det være en god idé at leve sundt ved at følge de officielle kostråd, dyrke rigeligt med motion og få godt med hvile.

Men det allervigtigste er at bekæmpe frygten og angsten for pletskaldetheden ud fra en forståelse af, at udsigten for at få hårvæksten tilbage trods alt er meget god på sigt. Det er vigtigt, at angsten ikke ødelægger forholdet til ens partner, familie og venner, og at man kan fungere i sit job og i øvrigt tænke på andet end pletskaldethed og spejle.

Man skal desuden ikke opsøge udsigtsløse behandlinger herunder alternativ medicin og medicin købt over internettet. Opture og nedture ved skuffende behandling fastholder blot ens angst og fjerner fokus fra det væsentlige. Derfor er de praktiske tiltag som nævnt ovenfor og bevarelsen af overblik og optimisme det vigtigste, man kan gøre selv.

Hjælper motion og speciel kost?

Pletskaldethed påvirkes ikke direkte af motion og specialkost i form af diæter og vitamintilskud, men sund og varieret kost, passende motion, regelmæssighed og hvile er altid godt for krop og sjæl.