Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Ordbog | Infektioner

E. coli

E. coli – eller Escherichia coli – er en bakterieart, der lever i vores mavetarm system. Bakterierne er fordelagtige at have i tarmen,


Opdateret: 8. December 2022

Hvad er e. coli ?

E. coli – eller Escherichia coli – er en bakterieart, der lever i vores mavetarm system. De er en del mavetarmkanalens normalflora og er under normale omstændigheder ikke skyld i maveinfektioner. Bakterierne er fordelagtige at have i tarmen, da de forhindrer, at sygdomsfremkaldende bakteriearter i at formere sig i tarmen.

Hvorfor kan man blive syg af e.coli?

Ikke alle typer af e. coli er gavnlige for mave-tarmsystemet. Der findes nogle typer af e. coli, som kan give diarré og ondt i maven. For eksempel findes der en stamme, der kaldes ETEC – entero toksigen e. coli – som er den mest almindelige årsag til diarré, hvis man er ude og rejse.

De typer af e. coli, man har i sin tarm under normale omstændigher, kan godt fremkalde sygdom, hvis de bliver spredt til steder, de normalt ikke skal være. Ofte kan kvinder få blærebetændelse, hvis de ikke tørrer sig korrekt og e. coli fra tarmene/afføringen kommer op i blæren og urinvejene.

Hvornår bliver man syg af e. coli?

Man kan blive syg af e. coli både i tarmene og udenfor tarmene.Uden for tarmene kan man få:

I tarmene kan man også blive syg af e. coli, hvilket vil være andre stammer, end dem man har i sin normalflora. Hvis man har en maveinfektion med e. coli, får man diarre.

Rejsediarre skyldes ofte e. coli. Nogle e. coli-infektioner er mere alvorlige, særligt for børn og kan give blodig diarré.

Hvad er symptomerne på en infektion med e. coli?

Hvis der er tale om en maveinfektion ses ofte:

Ved blærebetændelse er symptomerne ofte, at man har stor tissetrang, og at det svier, når man tisser.

Hvad kan jeg selv gøre?

Når man har diarré, er det vigtigste drikke meget væske, fordi diarré medfører et stort væsketab og eventuel dehydrering. Drik derfor rigeligt, gerne sukkerholdige drikke.

Man kan forbygge infektionerne ved at holde god håndhygiejne, toilethygiejne og fødevarehygiejne.

Ved udlandsrejse kan diarré forebygges ved at koge drikkevandet eller ved kun at drikke vand fra forseglede flasker. Desuden bør man kun spise kogte eller skrællede grønsager og frugt samt undgå isterninger.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Det er oftest ikke nødvendigt at behandle en e. coli maveinfektion, da den går over af sig igen. Man mister dog en masse væske på grund af opkast og diarré, som man skal være opmærksom på at erstatte igen. Det gør man bedst ved at drikke en masse vand og saft og spise noget salt.

Hospitalsindlæggelse kan i sjældne tilfælde blive nødvendig, særligt for børn og ældre mennesker.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Man skal søge læge:

  • Hvis man føler sig meget dårlig og er utryg
  • Hvis man føler sig dehydreret, omtåget eller mentalt påvirket. Vær meget opmærksom på dette problem hos babyer og ældre.
  • Hvis diarrén bliver blodig
  • Hvis feberen bliver 38,9 grader eller mere

Blærebetændelse bestemmes hos lægen og behandles med antibiotika. Hvis man ikke får behandlet blærebetændelsen, kan man få feber, nyrebækkenbetændelse eller - sjældent- blodforgiftning. Nyrebækkenbetændelse er en betændelse i nyrebækkenet og giver de samme symptomer som blærebetændelse, men også smerter der hvor den betændte nyre er. Ved blodforgiftning trænger bakterierne over i blodet. Ofte er det ikke tilfældet for unge kvinder, men ses oftere hos ubehandlede ældre patienter.

LÆS MERE OM


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.