Hvad er Guillian-Barré syndrom?
Guillian-Barré syndrom er en såkaldt auto-immun sygdom, der giver akut nervebetændelse. Auto-immun betyder, at kroppens immunforsvar, ved en fejl, kommer til at angribe kroppen selv. Nervebetændelsen starter med at ramme musklerne i fødder og underbenet og bevæger sig opad mod kroppen.
Hvorfor får man Guillian-Barré syndrom?
De typiske forløb hos én, der udvikler Guillian-Barré syndrom, er, at de få uger inden været forkølede eller haft en maveinfektion. Man mener, at proteiner på overfladen af de bakterier eller virus, der har givet anledning til infektionen, ligner proteiner på nervecellernes overfade. Derfor angriber immunsystemet fejlagtigt også nervecellerne.
Der er mellem 50 og 100 mennesker i Danmark, der får Guillian-Barré syndrom om året, og det kan ske i alle aldre.
Hvad er symptomerne på Guillian-Barré syndrom?
Symptomerne på Guillian-Barré syndrom er meget forskellige fra person til person, men kan give:
- Nedsat muskelstyrke eller lammelser i benene, som kan bevæge sig opad mod resten af kroppen
- Halvdelen har smerter i skulderne, lænden, lår eller maven
- 20 procent får lammelser i mellemgulvet og skal i respirator
- Lammelserne tager til over en periode på maksimalt fire uger
- Når lammelserne bevæger sig opad, kan man problemer med at holde på vand og afføring, da de muskler, der normalt holder sig spændt op og lukkede, også bliver lammet.
Hvilke komplikationer er der til Guillian-Barré syndrom?
Når man har Guillian-Barré syndrom, er det svært (hvis ikke umuligt) at bevæge sig, og derfor man kan blive sengeliggende over en længere periode. Det kan give blodpropper i benene, som kan blive revet fri og ende i lungerne, dette kaldes en lungeemboli. Man kan også få liggesår, som er sår, der opstår, hvis man ligger på den samme måde for længe.
Hvordan behandler man Guillian-Barré syndrom?
Guillian-Barré syndrom går over af sig selv, men det kan tage op til et helt år. Mens sygdommen forløber, skal man indlagt på et hospital, for at man kan holde øje med vejrtrækningen. Desuden skal man have fysioterapi, så man forebygger komplikationerne.
Man giver også medicinsk behandling i form af smertestillende og immunsupprimerende stoffer (stoffer der bremser immunsystemet) for at lindre symptomerne og forkorte sygdomsforløbet. Det kan også være nødvendigt at give blodfortyndende medicin, hvis der er risiko for at udvikle blodpropper.
85% kommer igennem sygdommen uden varige mén, men nogle får varige mén som eksempelvis dropfod. Der er få, der dør af sygdommen. Det gælder især de ældre, hvis mellemgulv bliver lammet, så de skal i respirator.
Læs mere om: