Hvad er amøber?
Amøber er parasitter, som kan slå sig ned i tarmen. Der findes flere forskellige slags amøber, men kun én, den såkaldte Entamoeba histolytica, er sygdomsfremkaldende. Den kan blandt andet give kraftig og undertiden blodig diarré, hvilket kaldes amøbedysenteri.
Denne amøbe findes overvejende i troperne. Denne potentielt livsfarlige art kan lave huller igennem tarmvæggen, hvilket kan give livsfarlige bakterieinfektioner.
Amøberne kan også undertiden sprede sig til andre organer frem for alt til leveren.
Hvorfor får man amøbedysenteri?
Frit levende amøber er normalt ikke farlige, da disse typisk dør i mavesækken på grund af syreindholdet. Men efter at de udskilles med afføring bliver de omdannet til deres overlevelsesdygtige form, som amøbecyster. Det gør, at de bliver meget smittefarlige.
Smitten bliver overført under uheldige eller dårlige hygiejniske forhold. For eksempel ved, at føde- og drikkevarer bliver forurenet med cyster fra smittede menneskers afføring, hvis de for eksempel ikke har vasket hænder, og man derefter indtager maden, som ikke er blevet varmebehandlet ordentligt.
Tilstrækkelig opvarmning af fødevare og vand vil derfor forhindre smitte.
Hvem får amøbedysenteri?
Amøbedysenteri ses relativt sjældent hos rejsende, men nogle rejsende kan "bære" disse amøber i tarmen uden symptomer. Hos disse personer kan sygdommen pludselig bryde frem, hvis man af anden anledning får behandling, som svækker immunsystemet. Men man kan også få amøbedysenteri akut under en rejse, eller hvis man lever i tropiske lande i længere tid.
Hvilke symptomer er der ved amøbedysenteri?
En amøbe-bærer tilstand kan forløbe uden symptomer i måneder til år, men den smittede udskiller alligevel cyster og kan derved smitte sine omgivelserne. Når amøberne går til angreb, giver de sår i tyktarmens væg, og der opstår efterfølgende sår og blødning.
Symptomer på amøbedysenteri er:
- mavekramper (kolikker)
- smerter ved afføringen
- blodige, slimede diarréer (mange i løbet af døgnet)
Til at begynde med kommer der sjældent feber eller andre påvirkninger af ens normale tilstand.
Sygdomsforløbet kan imidlertid blive forværret ved, at amøberne bryder direkte gennem tarmvæggen, hvilket giver bughindebetændelse.
Desuden kan blodet transportere amøberne videre til leveren og sjældnere til andre organer og give høj feber samt en alvorligt påvirket almentilstand. Amøberne kan således forårsage store bylder i leveren.
Hvordan beskytter man sig mod amøbedysenteri?
I praksis er den eneste måde, man kan undgå at blive smittet med amøbecyster på at sørge for ordentligt varmebehandling af føde- og drikkevarer. Drikkevand kan gøres sikkert på to måder:
-
Kogning i 10 - 15 minutter (dog lidt mere i højdeklima), derefter skal det til afkøling og dækkes til hurtigst muligt.
-
Ved tilsætning af fire dråber 2% jodspiritus til en liter, helst filtreret vand, hvorefter blandingen skal stå i mindst 15 minutter, før man bruger det. Vandet er dog ikke særligt velsmagende – men det er den næstbedste sikkerhed, man kan opnå efter kogning.
De to nævnte metoder sikrer mod smitte fra alle almindelige sygdomsbakterier og andre smitsomme bakterier og virus, inklusiv cyster fra amøber og leversygdommen Hepatitis A virus.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Enhver, der får blodige diarré, bør søge læge hurtigst muligt. Det er vigtigt at fortælle, om man tidligere har rejst i troperne, da amøbedysenteri normalt ikke forekommer i Danmark.
Ved de klassiske symptomer på amøbedysenteri kan diagnosen ofte blive stillet med en afføringsprøve. Der findes nu en hurtig og meget følsom prøve, der kan påvise disse amøber i afføringen (PCR-metode).
I tropiske områder, hvor der måske er dårlige diagnostiske faciliteter, står diagnoserne typisk mellem Shigella-dysenteri (der oftest giver høj feber og skyldes bakterier) og amøbedysenteri. I disse tilfælde kan lægen blive nødt til at behandle for begge muligheder.
Behandling og eventuel nødbehandling
Amøbedysenteri behandles med metronidazol. Komplicerede tilfælde med cyster, eller tilfælde hvor amøberne har brudt igennem tarmen, kræver specialistbehandling og foregår altid på sygehuset.
Hvis man får blodig diarré under et ophold i troperne, er det vigtigt at kontakte sit rejseforsikringsselskab, der vil være behjælpelig med at finde en læge eller klinik, hvor man kan blive undersøgt og behandlet. Det er bedre end at begynde at behandle sig selv med medbragt eller indkøbt medicin af ofte ukendt kvalitet.