Fakta om blodforgiftning (sepsis)
- Blodforgiftning er en tilstand, hvor en person er alment påvirket af en bakterieinfektion i blodet.
- Ordet "blodforgiftning" bruges indimellem også om infektion i lymfekarrene.
- Man kan ikke mærke, at man har bakterier i blodet. Ofte vil de symptomer, der fører til, at man kontakter lægen, blandt andet være høj feber eller lav kropstemperatur, høj puls, hurtig vejrtrækning og generel sygdomsfølelse.
- Hvis man har mistanke om blodforgiftning, er det vigtigt at kontakte lægen hurtigt og beskrive symptomerne så præcist som muligt.
Hvad er blodforgiftning?
Ordene ”blodforgiftning” og ”sepsis” bruges ofte om den samme tilstand, men der er forskel på begreberne. Ordet blodforgiftning bruges om to tilstande:
- dels om infektion i lymfekar (”lymfangitis”, der kan ses som røde striber for eksempel på en arm),
- dels om en akut tilstand, hvor en person er alment påvirket af en infektion i blodet.
Ordet sepsis bruges af sundhedspersonale kun om en tilstand, hvor den syge har symptomer fra forskellige indre organer, og der er mistanke eller sikker viden om, at det skyldes en infektion med enten bakterier, virus, svampe eller parasitter. Sepsis kan hurtigt (indenfor få timer) udvikle sig til at påvirke kredsløbet og flere indre organer, såkaldt svær sepsis. Hvis svær sepsis ikke bedres efter få timers målrettet behandling, og personen har vedvarende lavt blodtryk, kaldes det septisk shock (chok). Septisk shock kan medføre kritisk påvirkning af flere organer, såkaldt multiorgansvigt (”MODS”). Risikoen for at dø stiger med sværhedsgraden af sepsis, og risikoen er på 30 – 50 procent ved svær sepsis og septisk shock.
Sundhedspersonale bruger også ordet ”septisk” om tilstande uden infektion, men hvor tilstanden medfører den samme påvirkning af kredsløbet og de indre organer. Det ses blandt andet ved svære traumer, for eksempel bilulykker, efter operation og komplicerede fødsler.
Bakteriæmi
Blod er normalt sterilt, det vil sige uden bakterier eller svampe, men alle mennesker har indimellem kortvarigt bakterier i blodet, såkaldt bakteriæmi. Det ses for eksempel i forbindelse med tandbørstning. Bakteriæmi fører sjældent til sygdom og er altså ikke det samme som sepsis.
Hvorfor får man blodforgiftning?
Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor og hvordan bakterier i blodet i visse tilfælde bekæmpes af immunforsvaret, og i andre tilfælde medfører blodforgiftning.
Personer med et svækket immunforsvar har større risiko for infektioner herunder blodforgiftning. Det drejer sig både om personer med medfødte defekter (mangler) i immunforsvaret, dels personer med erhvervede (tilførte) defekter i immunforsvaret, for eksempel HIV-infektion, kræft og en række kroniske tilstande herunder diabetes, dels personer med et svækket immunforsvar som følge af medicinsk behandling, for eksempel kemoterapi til behandling af kræft og immunterapi til behandling af for eksempel visse former for gigt og kroniske inflammatoriske tarmsygdomme ("colitis ulcerosa”, ”morbus Crohn”).
Symptomerne ved blodforgiftning kan dels skyldes kroppens reaktion på infektionen, dels en reaktion på frigivelse af stoffer fra nedbrudte bakterier eller svampe. I visse tilfælde danner bakterier giftstoffer, der forstærker påvirkningen af kroppen.
Hvilke bakterier kan føre til blodforgiftning?
De fleste bakterier kan medføre blodforgiftning, men de fleste tilfælde af sepsis forårsages af ganske få bakterier. Lægerne kan i mange tilfælde finde ud af, hvilken bakterie der er årsag til sepsis ved bloddyrkning. Ved bloddyrkning hos personer med sepsis i Danmark findes hyppigst colibakterier (tarmbakterie; hyppigste årsag til urinvejsinfektioner), stafylokokker (hudbakterie; hyppigste årsag til sårinfektioner) og pneumokker (svælgbakterie; hyppigste årsag til lungebetændelse). Blodforgiftning udgår som regel fra infektioner i andre organer, for eksempel lungebetændelse, urinvejsinfektion eller sårinfektion.
Hvordan føles blodforgiftning?
Man kan ikke mærke, at man har bakterier i blodet. De symptomer, der skal medføre, at man kontakter lægen, er sygdomsfølelse, høj feber eller lav kropstemperatur ( under 35 grader celcius), hurtig puls, hurtig (ufrivillig) vejrtrækning, bleg kølig hud og lavt blodtryk. Desuden kan ses sløvhed og konfusion.
Ofte vil der også være tegn på sygdom fra det organ, hvor infektionen er startet.
Hvordan skal man reagere på blodforgiftning?
Ved mistanke om blodforgiftning er det vigtigt at kontakte en læge og beskrive symptomerne så præcist som muligt. Især er det vigtigt at kende den syges temperatur og puls.
Hvordan stiller lægen diagnosen blodforgiftning?
Diagnosen blodforgiftning (sepsis) er baseret på to eller flere symptomer, der tyder på organpåvirkning, for eksempel lavt blodtryk, høj puls og hurtig vejrtrækning og mistanke eller bekræftelse af en infektion som udløsende årsag.
For at stille diagnosen kræves således sundhedspersonalets/lægens vurdering, observationer, blodprøver og som regel undersøgelse med røntgen af lunger, urinundersøgelse og dyrkning af bakterier fra blodet.
Hvordan behandles blodforgiftning?
Blodforgiftning kan i visse tilfælde udvikle sig fra en rolig og stabil tilstand til septisk shock i løbet af få timer. Dette er dog undtagelsen. Da lægen ikke kan forudsige, i hvilke tilfælde tilstanden vil udvikle sig hurtigt, kan det være nødvendigt ”at behandle mange, for at redde de få”.
Behandlingen består dels i hurtig tilførsel af væske i drop (”intravenøst”), dels i behandling med antibiotika. Derudover gives som regel ilttilskud og i visse tilfælde blodtransfusion. Ved septisk shock er der tillige behov for behandling med medicin, der styrker kredsløbet, og i de sværeste tilfælde er der behov for kunstig vejrtrækning (respiratorbehandling) på en intensivafdeling og mekanisk rensning af blodet på grund af nyresvigt (dialyse).
En anden del af behandlingen er fjernelse af den tilgrundliggende årsag, for eksempel en byld.
Forebyggelse
Risikoen for blodforgiftning kan mindskes ved korrekt håndtering af den udløsende sygdom, for eksempel god sårpleje og rettidig korrekt behandling med antibiotika.
Pneumokokker er årsag til en række almindelige infektioner blandt andet akut mellemørebetændelse, bihulebetændelse og lungebetændelse. Pneumokokker kan desuden forårsage alvorlige infektioner som blodforgiftning og hjernehindebetændelse (meningitis).
Der findes vacciner, der kan beskytte mod alvorlig pneumokokinfektion herunder blodforgiftning. Sundhedstyrelsen anbefaler, at personer med visse kroniske sygdomme og tilstande får pneumokokvaccine . Der ydes offentligt tilskud til dette."
Vil du vide mere?