Hvad er hiv?
Hiv betyder Human immundefekt virus. Hiv angriber såkaldte CD4-celler, der er en undergruppe af de hvide blodlegemer, som er en del af immunforsvaret. CD4-celler har en afgørende rolle i forsvaret mod en lang række infektioner.
Hvad symptomerne på hiv?
Hiv-infektionen kan i starten (den primære eller akutte hiv-infektion) have to forløb. Man kan enten få en kortvarig influenza-lignende sygdom eller kyssesyge-lignende (mononukleose) sygdom én til fire uger efter smittetidspunktet, eller man kan have en infektion, der ikke giver symptomer. I denne tidlige periode af infektionen har man meget hiv i blodet, og man er derfor meget smitsom – uanset om man har symptomer eller ej.
Fire til otte uger efter smittetidspunktet har kroppens immunforsvar lavet så mange antistoffer mod hiv, at antistofferne kan måles i blodet med en såkaldt hiv-test. Har man hiv-antistoffer i blodet, kan man også smitte andre ved for eksempel seksuel kontakt.
Efter den akutte fase overgår man til at leve med kronisk hiv-infektion. De fleste med kronisk hiv-infektion vil føle sig raske i lang tid, men infektionen er aktiv i kroppen, og der dannes hver dag et stort antal nye virus-partikler, som invaderer og ødelægger CD4-celler.
Antallet af CD4-celler i blodet falder langsomt over flere år med meget stor variation fra person til person. Det normale antal CD4-celler i blodet er 500 millioner per liter eller mere, og oftest vil der først begynde at komme alvorlige symptomer på dårligt immunforsvar, når CD4-celletallet er faldet til under 200 millioner per liter. Alvorlige, livstruende infektioner og visse kræftformer, der forekommer specielt hyppigt hos mennesker med hiv (såkaldte hiv-”indikator”-sygdomme), fører til diagnosen aids.
Uden behandling går der i gennemsnit otte år fra smittetidspunktet til udvikling af aids, men nogle kan udvikle aids to år efter smitten, mens enkelte stadig er symptomfri selv 15 år efter smitten. Ubehandlet er levetiden efter diagnosen aids omkring to til tre år.
Hvordan får man hiv?
Almindeligt socialt samvær med mennesker med hiv-infektion medfører ingen risiko for smitte. Personer med hiv, som ikke er i behandling, kan smitte ved:
- Ubeskyttet sex, det vil sige sex, hvor der ikke bruges kondom. Risikoen for smitte ved vaginalt samleje er cirka 0,1 procent, men kan ved analt samleje være op til 6 procent, hvis man er den modtagende part.
- Blod til blod-kontakt. Det kan være ved brug af eller ved uheld med forurenede kanyler, ved transfusion med et forurenet blodprodukt eller blod. Alt blod i Danmark testes for HIV forud for transfusion. Denne smittevej er derfor ubetydelig. Risikoen for smitte ved stikuheld er cirka 0,3 procent.
- Smitte fra mor til barn i forbindelse med graviditet, fødsel eller under amning. Risikoen for smitte fra mor til barn er 25-40 procent hos ammende og 15-25 procent hos ikke ammende.
I dag er hiv-behandling så effektiv, at personer med hiv, som er i korrekt behandling, ikke smitter, hverken ved seksuel kontakt, ved stikuheld eller i forbindelse med graviditet eller fødsel.
Særlig opmærksomhed ved amning
Der kan dog fortsat forekomme smitte i forbindelse med amning selv hos velbehandlede kvinder, fordi virus kan passere i brystmælken. Risiko for smitte hos kvinder, som er velbehandlede forud for graviditeten og i hele dens forløb, smitter dog formentlig ikke ved amning. Amning anbefales derfor i udgangspunktet ikke, men endelig beslutning herom foregår i dialog mellem den gravide og sundhedspersonalet. Hvis kvinden beslutter at ville amme, anbefales aktuelt (april 2025) at mor og barn får målt blodprøver en gang om måneden, og at amningen ophører/pauseres, hvis der er forhøjet virusmængde i blodet, brystbetændelse eller mavetarminfektion (medførende risiko for at medicinen ikke optages).
Hvem er i særlig risiko?
- Personer, der dyrker ubeskyttet sex med mennesker fra områder af verden, hvor hiv er særlig hyppigt forekommende (for eksempel fra Afrika syd for Sahara, Asien eller Østeuropa)
- Mænd, der dyrker sex med mænd.
- Personer, som injicerer – eller tidligere har injiceret stoffer intravenøst. Specielt hvis der deles/har været delt kanyler eller sprøjter med andre.
- Børn født af kvinder med forhøjet virusmængde i blodet.
Hvad kan man selv gøre for at undgå smitte?
- Bruge kondom, hvis man ikke kender sin seksualpartner(e)s hiv-status
- Undgå at dele sprøjter og kanyler med andre
- Pre-exposure Profylakse (PreP), som er en delvis behandling mod hiv, kan være aktuel, hvis man har mange seksualpartnere, hvis hiv-status man ikke kender, eller har haft mange seksuelt overførte infektioner som syfilis, gonoré eller klamydia (som udtryk for høj seksuel aktivitet med partnere der kan smitte med seksuelt overførbare infektionssygdomme). PreP skal indtages dagligt, men kan, i tilfælde hvor man yderst sjældent er seksuelt eksponeret, tages ved behov (”on-demand”).
- Post Exposure Profylakse (PEP), som er en delvis behandling mod hiv. PEP er relevant, hvis man har været udsat for smitterisiko. Behandlingen skal tages indenfor tre dage efter at man har været udsat.
Hvor udbredt er hiv?
Hiv findes i dag vidt udbredt i verden, og der er næsten ingen områder, der er forblevet uberørt af hiv-epidemien. Nogle områder er dog hårdere ramt end andre. Det gælder først og fremmest den del af Afrika, der ligger syd for Sahara. Det skønnes, at der i slutningen af 2023 lever 39,9 millioner mennesker med hiv i verden, og at 25 millioner er døde på grund af hiv.
I 2023 døde ca. 630.000 mennesker af hiv-relaterede årsager og ca. 1,3 million mennesker blev smittet.
Selvom Afrika er hårdest ramt (ca. 63 procent af alle med hiv lever i Afrika), så er hiv-epidemien udbredt i hele verden og har de seneste ti år specielt spredt sig i nogle østeuropæiske lande, herunder blandt andet i Rusland og de baltiske lande.
Hiv-smitten er faldende i Danmark
I Danmark er antallet af mennesker, som bliver diagnosticeret med hiv, faldende efter indførelse af PreP. I 2023 blev således registreret 110 nye tilfælde af hiv, hvilket er på niveau med 2022 og 2020 (hhv. 115 og 110 nye tilfælde). Men det er markant færre end i 2019 (143), 2018 (159) og 2017 (182). Det skønnes, at cirka 6.000 mennesker lever med hiv/aids i Danmark.
Der er nogenlunde lige mange homoseksuelle mænd og heteroseksuelle, der lever med hiv/aids. De heteroseksuelle er dog ofte smittede i udlandet eller smittet ved seksuel kontakt med en person fra et område med høj forekomst af hiv. Der er således ingen voldsom generel heteroseksuel smittespredning i Danmark, og smittespredningen i Danmark sker helt overvejende blandt homoseksuelle mænd.
Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at der stort set ingen smitte er med hiv blandt personer, som injicerer stoffer intravenøst, hvilket skyldes, at der mange steder i landet tidligt har været adgang til rene kanyler og sprøjter.
Måske smittet - hvad skal du gøre?
Har du været udsat for mulig smitte, bør du henvende dig til en læge for at få rådgivning vedrørende testning og eventuel medicinsk forebyggelse, såfremt du tester hiv-negativ, men fortsat har en risikoadfærd.
I de fleste tilfælde vil lægen tilråde, at du får taget en hiv-test. I Danmark anvendes normalt en kombi-test, der påviser både antistof og antigen. De fleste smittede bliver positive meget hurtigt, og et negativt svar fire uger efter den mulige smitte er sikkert negativt. Hvis der kun anvendes antistoftest, er det tilsvarende interval otte uger. Hvis du for nyligt har været i særlig stor risiko for at være blevet smittet, eller hvis du har symptomer som ved den primære hiv-infektion, vil du blive tilbudt at blive testet for både antistoffer og for selve virus (hiv-RNA).
Yderst få af personer med ny-konstateret hiv-smitte i Danmark har på diagnosetidspunktet aids eller er svært immunsvækkede med CD4-tal under 200 per liter, fordi de har været smittede i flere år. Uspecifikke symptomer, som langvarig feber, uforklaret vægttab, træthed, hævede lymfeknuder og kronisk diarre bør altid give anledning til, at man bliver undersøgt for HIV. Desuden bør man ved en række sygdomme, som indikerer, at man kan være smittet med hiv, såkaldte ”indikator”-sygdomme, for eksempel andre seksuelt overførte sygdomme, hepatitis B eller C, aktiv tuberkulose, livmoderhalskræft, helvedesild med mere, altid blive hiv-testet.
Hvis du med sikkerhed eller stor sandsynlighed ved, at du har haft seksuel kontakt til en partner som kan have hiv, eller du er blevet udsat for smitte med hiv ved et uheld (for eksempel stik på kanyle), vil man i særlige tilfælde vælge at starte en forebyggende medicinsk behandling (Post-Exposure Profylakse; PEP), der varer i fire uger. Behandlingen sigter mod at forhindre, at der sker smitte med hiv. Denne forebyggende behandling skal startes mindre end 24 timer efter den mulige smitte.
Beslutning om hvorvidt der skal startes PEP træffes af en læge på en infektionsmedicinsk afdeling.
Hvor kan man blive hiv-testet?
At blive hiv-testet er gratis, frivilligt og anonymt, hvis man ønsker det. Man kan blive hiv-testet:
- hos ens egen praktiserende læge
- hos enhver anden praktiserende læge
- på klinikker for hud- og kønssygdomme
- på infektionsmedicinske ambulatorier
Hiv og graviditet
Kvinder med en velbehandlet hiv-infektion kan blive gravide og gennemføre graviditeten samt føde vaginalt, helt tilsvarende kvinder uden hiv, uden at smitte deres børn. Hvis kvinden ikke er velbehandlet, for eksempel fordi diagnosen er blevet stillet sent i graviditeten, eller den antiretrovirale medicin ikke er indtaget som ordineret, er risikoen for, at barnet bliver smittet med hiv omkring 25 procent kvinder med hiv, som ikke er velbehandlede, anbefales fødsel ved kejsersnit.
Beslutning om amning tages i samråd med kvinden. Hvis kvinden er velbehandlet og ønsker at amme, vil dette ske under månedlig blodprøvetagning af mor og barn (april 2025). I tilfælde af brystbetændelse (mastitis) bør barnet ikke lægges til det pågældende bryst.
Kvinder med hiv, der ønsker at blive gravide eller er blevet det, bør tale med deres læge på hospitalet, hvis muligt før graviditet.
Hvordan behandler man hiv?
Der udvikles hele tiden nye og mere effektive behandlinger for at bekæmpe hiv og formindske indholdet af virus i blodet.
For at gøre behandlingen mest effektiv og for at forhindre at virus udvikler modstandsdygtighed mod medicinen, giver man en kombinations-behandling med to eller tre forskellige lægemidler samtidigt.
Hvilken medicin anvendes mod hiv?
I behandlingen anvender man antivirale midler mod hiv-infektion. Disse lægemidler hæmmer virussets evne til at formere og sprede sig, og de fleste behandlede får så lave virusmængder i blodet, at virusset ikke længere kan måles i blodet med de standardmetoder, der bruges i laboratoriet. Der er dog stadig virus i kroppen, og man har fortsat antistoffer (det vil sige, at man stadig har hiv-infektion). Behandlingen helbreder således ikke, men forhindrer at man udvikler aids og dør. Under behandlingen forbedres immunforsvaret, og hos de fleste kan antallet af CD4-celler normaliseres i løbet af nogle år.
Det er bedst at starte behandling mod hiv, inden immunforsvaret bliver alvorligt svækket. Det er derfor vigtigt, at alle der er eller har været i risiko for at være blevet smittet med hiv lader sig teste, så behandling kan startes så hurtigt som muligt.
Internationalt og i Danmark startes behandling hos alle, som er testet positive for hiv. Behandlingen kan eventuelt. have bivirkninger, men der er så mange muligheder at vælge imellem, at det altid lykkes at finde en kombination af lægemidler, som man tåler godt.
Bivirkninger
Der forskes i dag meget i eventuelle langtidsbivirkninger til lægemidlerne og i eventuelle langtidskonsekvenser af det at være hiv-smittet. Det drejer sig om følgetilstande som åreforkalkning, ændret fedtstofskifte, knogleskørhed samt nyrepåvirkning. Der er mange uafklarede spørgsmål, men intet der kan skabe tvivl om, at nytten af behandling langt overstiger eventuelle ulemper.
Vaccination af personer med hiv
Der findes ingen vaccine mod hiv.
Alle personer med hiv anbefales at følge gældende vaccinationsprogrammer samt at være vaccinerede mod hepatitis A og B samt eventuelt monkeypox (abekopper).
Hvis der er meget nedsat immunforsvar, kan anbefales vaccination mod pneumokokker, influenza og COVID. Dette er noget du kan tale med din læge i infektionsmedicinsk ambulatorium om.