Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Infektioner

Midler mod hoste

Hvilke typer hostemidler findes der, og hvornår skal de anvendes? Læs med her, når farmaceut Søren Gøbel besvarer de gængse spørgsmål om hostemidler.

Opdateret: 26. August 2014

Hvornår anvender man hostemidler?

Man skelner mellem forskellige typer af hoste. ”Tør” hoste uden eller med lille slimproduktion. ”Fast” hoste med sej slim, der er svær at hoste op og ”løs” hoste med rigelig produktion af tyndflydende slim.

Løs hoste behandles ikke med hostemidler, da man selv kan hoste slimet op, når den er tynd.

Midlerne anvendes mod hoste ved for eksempel forkølelse . Midlerne dæmper generne eller hjælper overskydende slim i luftvejene, så det kan hostes op. Der findes midler mod hoste der er receptpligtige og midler der kan købes i håndkøb.

Hvilke typer hostemidler findes der?

Slimløsnende hostemidler

Man bruger slimløsende midler, når man har sejt slim, der er svært at hoste op. Midlerne gør slimen tyndere, og dermed lettere at hoste op.

Hostestillende midler

Hostestillende midler bruger man ved tør, "irriteret" hoste, hvor der ikke er slim. Hosten kan især være generende om natten. Midlerne virker ved at hæmme hostecenteret i hjernen.

Tør hoste kan desuden være en bivirkning til anden medicin, man bruger - typisk blodtryksmedicin.

Kontakt dermed lægen, hvis du oplever tilbagevendende eller gentagende tilfælde af tør hoste.

Du kan læse mere om slimløsende hostemidler samt hostestillende midler lige nedenfor denne artikel ved at klikke på det præparatnavn, du ønsker mere viden om.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.