TBE

Hvad er TBE?

TBE eller Centraleuropæisk hjernebetændelse (på engelsk:Tick-borne Encephalitis, TBE) er en meget sjælden betændelse i hjernehinden og i selve hjernen, som udløses af et virus. Virus overføres med bid af smittede skovflåter, som igen har fået den fra andre dyr i skoven, såsom mus, rådyr og fugle etc.

Hvor findes TBE?

I visse områder af Centraleuropa findes TBE hvert forår og sommer (månederne marts til november, dog mest i juli og august), men dog i meget begrænset omfang. Foruden i Centraleuropa og i Sibirien har sygdommen de senere år vundet mere fodfæste i Nordeuropa, givet vis på grund af klimaændringer i form af varmere vintre og dermed bedre levevilkår for flåter.

Virus-inficerede flåter findes bl.a. også i Sydsverige. I Danmark (2025) findes de på Bornholm, i Tisvilde Hegn og omegn (Halsnæs og Gribskov kommuner) og i de sammenhængende skovområder i Nordsjælland det vil sige i kommunerne Lyngby-Taarbæk, Allerød, Fredensborg, Furesø, Helsingør, Hørsholm, Rudersdal og mulige risikoområder er også skovområder i kommunerne Vordingborg, Faxe, Odsherred og Randers.

Hvad er risikoen for at blive bidt af en smitsom skovflåt og blive syg?

Der blev registreret 28 tilfælde af TBE i 2023 og 22 tilfælde i 2024 i Danmark, så det er en sjælden sygdom. Hyppigheden er dog formentlig noget større, da 75-95 procent af de smittede ikke får nogen sygdomssymptomer og derfor ikke bliver diagnosticeret. Af de syge får måske højst 1/3 symptomer på hjernebetændelse. En del af de danske TBE-syge har fået infektionen i Sverige.

Risikoen for at pådrage sig en infektion afhænger meget af, hvor man befinder sig. Hyppigheden af virus i flåter i Europa varierer mellem 0.1 procent og 5 procent. Nogle steder i Centraleuropa er hyppigheden af tilfælde af Centraleuropæisk hjernebetændelse 3-4 doblet over de sidste 10 år. I Østrig tilbydes vaccination til alle, og her har man set et fald på 90 procent af antal syge.

De lande i Europa, hvor der registreres flest infektioner, er Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Litauen, Polen og (Syd-) Tyskland.

Hvordan viser TBE sig?

Sygdommen optræder ofte i to faser. Fra smitte til sygdom går der cirka en uge (der kan dog gå op til tre uger). Symptomerne i første fase, der varer omkring 5 dage, ligner influenza:

• Feber

• Hovedpine

• Muskelsmerter

• Almindelig mathed

Hos cirka to tredjedele af patienterne ender sygdommen med, at feberen forsvinder og de bliver helt raske.

Hos resten kan der derimod efter et symptomfrit interval på en uges tid udvikle sig symptomer fra nervesystemet i den anden fase:

• hjernehindebetændelse med kraftig hovedpine og nakkestivhed (meningitis)

• hjernebetændelse med forvirring, ændret bevidsthed evt. bevidstløshed, rysten og styringsbesvær (encephalitis)

• betændelse i hjerne- og rygmarvsvævet med stærke nervesmerter, delvise lammelser, eller føleforstyrrelser (meningoencephalo-myelitis, - radikulitis).

En stor del af de ramte kommer sig helt over sygdommen, men efterundersøgelser har vist ufuldstændig helbredelse af problemerne i nervesystemet hos cirka 40 procent af de patienter, der udviklede egentlig hjernebetændelse (encephalitis). Det er specielt voksne over 60 år, som kan blive hårdt ramte, hvorimod børn ofte slipper meget lettere fra sygdommen.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved en blodprøve. Kun cirka halvdelen af patienterne har bemærket, at de er blevet bidt af en skovflåt, og diagnosen kan derfor ikke stilles uden en blodprøve. Prøven benyttes først og fremmest til afgrænsning over for andre infektionssygdomme med lignende symptomer.

Den foretrukne metode til at få en sikker diagnose er at søge efter antistoffer mod hjernebetændelses-virus. Disse stoffer vil næsten altid kunne påvises i en blodprøve og/eller rygmarvsvæske, når symptomerne fra nervesystemet sætter ind.

Hvordan behandles TBE?

Der findes ikke en særlig behandling for centraleuropæisk hjernebetændelse, når den først er opstået, derfor anbefales det for personer, der bor i områder med stor risiko for smitte med virus at få en forebyggende vaccination. Det gælder også for personer, der rejser til sådanne områder og på grund af specielle fritids-aktiviteter, må anses for særligt udsatte for flåtbid, for eksempel jægere, skovarbejdere, orienteringsløbere og bær-/svampeplukkere.

Hvad kan man selv gøre?

Beskyt dig med tøj og insektmiddel

Risikoen for flåtbid er størst fra maj til oktober. Risikoen kan minimeres ved at have så få bare hudområder som muligt, når man færdes i udsatte områder dvs. anvende lange bukser i gummistøvler og langærmet trøje og bruge myggeafvisende midler, som også har en forebyggende effekt mod flåtbid.

Fjern flåter hurtigt

Hvis man opdager en flåt på sin hud, er det vigtigt fjerne den med det samme med fingrene, en pincet eller en særlig flåttang, da TBE-virus kan overføres få minutter, efter at man er blevet bidt af flåten.

Overvej vaccination hvis det er relevant

Hvis man skal rejse til områder i Central- og Østeuropa med høj forekomst af Centraleuropæisk hjernebetændelse, og/eller man skal opholde sig ude i naturen (skovområder og uopdyrkede områder), kan man vælge at blive vaccineret. Vaccinen består af inaktiveret virus, som sprøjtes ind i skuldermusklen. Den gives i tre omgange:

• en dosis
• en dosis 28 til 90 dage senere
• en dosis 5 til 12 måneder senere

Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter den anden vaccination og varer i tre år. Man bør genvaccineres hvert tredje år.

Hvad er bivirkningerne ved vaccinationen mod TBE?

Den type hjernebetændelses-vaccine, som bruges i Danmark (TicoVac® eller Encepur®), tåles godt af de fleste. Der kan dog i nogle tilfælde opstå ubehag i form af rødme og hævelser på injektionsstedet og feber især hos børn. Sjældnere symptomer er hovedpine, muskel- og ledsmerter. Til gengæld giver fuld vaccination med tre doser formentlig mere end 90 procent beskyttelse mod sygdommen. Børn mellem 1 og 16 år skal kun have halv dosis (TicoVac junior).

Hvem bør ikke blive vaccineret?

• Ved forskellige akutte, feberagtige infektioner og sygdomme, der har påvirket immunforsvaret.

• Ved overfølsomhed mod æg (æggehvidestof) eller mod vaccinens konserveringsmiddel.

• I graviditets- og amningsperioder er man tilbageholdende med at give vaccinationer med levende vacciner, mens vaccination med dræbte vacciner eller afsvækkede toksiner anbefales til gravide f.eks. overfor kighoste, influenza og Covid-19 i graviditetsuge 24-32, så det nyfødte barn er beskyttet mod de tre sygdomme pga. antistoffer overført fra moderen gennem moderkagen. Ligeledes kan ammende vaccineres med dræbte vacciner og med afsvækkede toksiner.