Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Vagtlægen | Infektioner

Feber – hvad kan man gøre?

Feber er når kroppens temperatur er over 38 grader celsius og skyldes som regel en infektion. Feber skyldes skal ofte ses i sammenhæng med andre symptomer.


Opdateret: 26. April 2019

Fakta om feber

  • Man har feber ved en kropstemperatur på over 38 grader celsius målt i endetarmen.
  • Feber er en del af kroppens forsøg på at bekæmpe en infektion.
  • Feber kan blive kritisk når den kommer over 41,5 grader celsius
  • Kontakt lægen med det samme, hvis du oplever at være omtåget og sløv, har nakkestivhed eller oplever ændret bevidsthed.

Hvad er feber?

Feber er en kropstemperatur over 38 grader celsius målt i endetarmen og skyldes som regel en infektion, det vil sige en betændelsestilstand. Det er kroppens egen mekanisme til at bekæmpe virus og bakterier. Derfor kan feber skyldes mange sygdomme og skal ses i sammenhæng med andre symptomer.

Hvad skyldes feber?

Feber er kroppens forsøg på at bekæmpe en infektion med virus eller bakterier. Derfor skal man normalt ikke sænke temperaturen med febernedsættende medicin.

Forhøjet temperatur kan også skyldes for eksempel allergi eller for meget sol.

Hvor syg er jeg?

Feberen i sig selv er sjældent farlig. Det er vigtigt at huske, at symptomerne er vigtigere end størrelsen af temperaturen. Det vil sige, at man f.eks. godt kan være alvorligt syg og have en temperatur på 38,1, ligesom man omvendt også f.eks. kan være relativt upåvirket med en temperatur på 39,0.

Først når kropstemperaturen nærmer sig 41 grader celsius, begynder der at blive fare på færde. Det er den bagvedliggende sygdom, der bestemmer, hvor syg du er. Oftest er det blot en banal virusinfektion, men i sjældne tilfælde kan det skyldes en alvorlig infektion eller anden betændelsestilstand, og det er derfor vigtigt at holde øje med advarselstegn.

Endnu mere sjældent kan feber, som varer ved i lang tid, skyldes andre sygdomme, som såkaldt autoimmune sygdomme.

Lægen er nødt til at sammenholde feberen med andre symptomer for at kunne finde ud af, hvad feberen skyldes.

Hvad kan jeg selv gøre?

Drik rigeligt. Det er vigtigt at erstatte væsketabet. Det gør ikke så meget, at man ikke rigtig kan spise i et par dage.

Hos voksne kan smertestillende medicin dulme muskelsmerter og sænke temperaturen lidt. Tag i så fald medicinen regelmæssigt, så temperaturen ikke hopper op og ned. Det er ubehageligt skiftevis at fryse og svede.

Du vil også have det bedst af at holde dig i ro. Kroppen har brug for hvile for at bekæmpe sygdommen.

Hvornår bliver feber kritisk?

  • Hvis din tilstand ændrer sig, så dine omgivelser kan se, at du bliver bevidsthedsplumret, sløret og usammenhængende.

  • Hvis feberen bliver meget høj - over 41,5 grader celsius.

Feber et et symptom, der kan komme sammen med en lang række af sygdomme. Det er kun sjældent farligt, men nogle sygdomme skal jo behandles alligevel. Så vær rolig og årvågen og bedøm, hvornår du skal have hjælp udefra til at slå sygdommen ned.

Vagtlægens spørgsmål:

Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?

Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.

 

2. Hvordan har du taget temperaturen?

  • Hvis endetarm: Så er temperaturen rimelig sikker.

  • Hvis øretermometer: Øretermometrene er forbundet med en vis usikkerhed. Hvis du er i tvivl om temperaturen er rigtig, skal du tage en ekstra måling i modsatte øre.

 

3. Hvor længe har du haft feber?

  • Mindre end to døgn: Der kan være mange årsager til din feber. Oftest vil det dreje sig om en banal virusinfektion.

  • Mere end tre-fire døgn: Noget tyder på, at det ikke drejer sig om en banal virusinfektion, hvorfor lægen ofte vil vælge at se dig med henblik på symptomer.

 

4. Har du ondt eller andre symptomer?

 

5. Hvor slap eller syg er du?

  • Kan du koncentrere sig om at se fjernsyn eller læse: Det er et godt tegn, men naturligvis ingen sikkerhed mod, at du senere får det dårligt.

  • Ligger du slapt hen ude af stand til at koncentrere sig om at se fjernsyn: Du har måske brug for at blive undersøgt af en læge.

 

6. Har du fået medicin?

  • Nej: Så er temperaturen rimelig sikker.

  • Ja: Hvis du har fået mild smertestillende medicin, kan dette sænke temperaturen kunstigt. Anden medicin kan ændre symptomerne.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

  • Du er omtåget eller sløv, uanset temperaturen
  • Feberen er kombineret med kraftig nakkestivhed
  • Vejrtrækningen bliver besværet

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

  • Feberen ikke falder efter tre-fire døgn, og du ikke kender årsagen
  • Temperaturen stiger igen efter at have været normal i nogle dage
  • Det svier, når du tisser
  • Du tisser oftere, end du plejer
  • Du har halsbetændelse, der bliver ved
  • Der er mistanke om smitte efter rejse i udlandet

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.