Et Netdoktor/NHI-koncept om nordiske patienters sundhed – set fra dem, det handler om.
Hvordan går det?
Det er et spørgsmål, vi alle kender. Men det rummer mere end høflig smalltalk. Det kan være starten på vigtig viden – om symptomer, sygdom, bekymringer og livskvalitet.
Med konceptet Hvordan går det? sætter Netdoktor/NHI fokus på at lytte til befolkningen i Danmark, Norge og Sverige.
Vi stiller spørgsmål gennem en række undersøgelser – og bruger svarene til at skabe indsigt og forbedre sundhedsoplysningen. For og med patienterne.
Vi vil forstå patienterne i Norden
Konceptet har to formål:
- At forstå, hvordan det opleves at leve med sygdom – fysisk, psykisk og socialt
- At omsætte den viden til relevant og brugbar information, indhold og kampagner
Spørgeundersøgelser - rundt om patienter og pårørende
Vi gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt personer i Danmark, Norge og Sverige, der lever med sygdom eller sundhedsudfordringer.
Fokus er særligt på områder, der har offentlighedens interesse - eller hvor ændringer i sundhedstilbud og behandling skaber nye behov for viden og konkrete redskaber.
Vi spørger blandt andet ind til:
- Symptomer og sygdomsforløb
- Hverdag og livskvalitet
- Behandling og oplevelser med sundhedsvæsenet
- Bekymringer og stigmatisering
- Kendskab til og brug af sundhedstilbud
Alle svar er anonyme og behandles i overensstemmelse med reglerne for databeskyttelse.
Resultaterne anvendes i artikler, kampagner, informationsmateriale og i dialogen med sundhedsprofessionelle, patientforeninger, virksomheder og beslutningstagere.
Gå fra antagelser til indsigt
Hvordan går det? er ikke kun et spørgsmål – det er et redaktionelt koncept, der giver stemme til dem, sundhedsvæsenet og samfundet handler om: Patienter og pårørende.
Vi udfordrer antagelser og skaber indsigt. Vi dokumenterer både følelser og fakta. Og vi indsamler viden om bekymringer, forventninger og oplevelser – for at komme tættere på virkeligheden for dem, det hele drejer sig om.
For først når vi ved, hvordan det går, kan vi være med til at gøre det bedre.
Har du forslag til, hvad vi skal dykke dybere ned i, så kontakt:
Lone Ettrup Østergaard
Nordic Patient Engagement Manager
✉ leo@bonnierhealthcare.dk