1.1 |
Aftalen mellem Annoncøren og NetDoktor anses for indgået, når NetDoktor har modtaget den underskrevne ordrebekræftelse vedrørende bannerannoncering på www.NetDoktor.dk (Portalen) fra Annoncøren. Disse standard vilkår for bannerannoncering på Portalen er en integreret del af en sådan aftale. Aftalen ophører efter udløbet af den i ordrebekræftelsen anførte kampagneperiode. |
|
2. Levering af annoncen |
2.1 |
Annoncøren er ansvarlig for, at den modtagne annonce opfylder de gældende tekniske specifikationer og leveres rettidig. Sker dette ikke, kan NetDoktor ikke gøres ansvarlig for indrykning i kampagneperioden. |
|
3. Brug af annoncen |
3.1 |
Annoncøren giver NetDoktor en tidsbegrænset, ikke-overdragelig og ikke-eksklusiv ret til med at anvende en modtaget annonce, herunder kopiere og tilgængeliggøre annoncen med de heri indeholdte navne, varemærker og logoer, som anført i ordre-bekræftelsen. Det er Annoncørens ansvar, at eventuelt tredjemands samtykke er indhentet. |
|
4. Ansvar for annoncen |
4.1 |
Annoncøren er ansvarlig for, at den modtagne annonce samt eventuelt link er i overensstemmelse med HonCode, NetDoktors etiske retningslinjer og gældende lovgivning. Dette gælder også hvis NetDoktor måtte producere annoncen. |
4.2 |
En annonce skal godkendes af NetDoktor forud for kampagneperioden. NetDoktor forbeholder sig ret til at afvise en annonce, såfremt NetDoktor vurderer, at denne ikke opfylder betingelserne i pkt. 4.1. NetDoktors godkendelse kan ikke anses som en endelig godkendelse af, at annoncen opfylder pkt. 4.1. og medfører ikke at Annon-cørens ansvar begrænses eller at NetDoktors rettigheder som anført i disse vilkår frafaldes. |
4.3 |
Annoncøren skal friholde NetDoktor for ethvert ansvar overfor tredjemand, herunder bl.a. krav om erstatning, godtgørelse og sagsomkostninger til modpartens og egen repræsentation, der kan henføres til annoncen eller den portal, annoncen henviser til. |
|
5. Ansvarsbegrænsning |
5.1 |
NetDoktor er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Medmindre andet følger af ufravigelige retsregler er NetDoktor ikke ansvarlige for tab af data eller indirekte tab og følgeskader, såsom driftstab, tabt fortjeneste, rentetab og mistede besparelser, ligesom NetDoktors erstatningsansvar er begrænset til det beløb, der er angivet i ordrebekræftelsen. |
|
6. Betaling |
6.1 |
Alle beløb er angivet i danske kroner og er eksklusiv moms. Annoncøren vil blive faktureret ved kampagneperiodens start. Faktureret beløb forfalder til betaling på fakturadatoen + 14 dage. |
6.2 |
Forsinket betaling medfører pligt til at betale renter fra forfaldstid til betaling sker i henhold til rentelovens regler. |
|
7. Afbrydelse og annullering |
7.1 |
NetDoktor er berettiget til at fjerne en annonce uden varsel, hvis NetDoktor finder af annoncen ikke opfylder HonCode, NetDoktors etiske retningslinjer eller gældende lovgivning. |
7.2 |
Såfremt NetDoktor nedtager en annoncen uden forudgående varsel, skal NetDoktor straks underrette Annoncøren herom. |
7.3 |
Annoncøren kan ikke annullere en ordre medmindre NetDoktor udtrykkeligt samtykker hertil. |
|
8. Diverse |
8.1 |
Annoncøren må ikke overdrage sin reklameplads eller på anden måde overføre rettigheder eller forpligtelser til andre. |
8.2 |
En Part skal ikke anses for ansvarlig overfor den anden Part for misligholdelse der skyldes omstændigheder, der ligger uden for Partens kontrol, herunder bl.a. strejker, lock out, virus, og som parten ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i be-tragtning. |
8.3 |
Enhver tvist mellem parterne om den indgåede aftale, herunder disse vilkår skal afgøres ved Sø- og Handelsretten som rette værneting i 1. instans ved anvendelse af dansk ret. |