Inden for de seneste år er der kommet nye behandlinger mod blærekræft, som mindsker risikoen for, at kræften vender tilbage efter operation, og som har givet øget overlevelse for de personer, hvor kræften har spredt sig.
Immunterapi og kemoterapi har længe været brugt, men nu kommer immunterapi ind i behandlingen tidligere, og en helt ny type stof hjælper til at levere kemoterapi direkte i kræftcellerne.
Andreas Carus, overlæge på Afdeling for Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital, fortæller om de nye behandlinger, og hvad de betyder for dig med blærekræft.
Immunterapi giver færre tilbagefald og øget overlevelse
Ved immunterapi udnytter man kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftcellerne. Immunterapi har været brugt til behandling af blærekræft i 7-8 år, så det er som lægemiddel ikke nyt.
Læs også: Behandling af blærekræft med kemoterapi eller immunterapi
Tidligere blev immunterapi mest brugt til metastatisk blærekræft, altså hvor kræften har spredt sig uden for blæren. Oftest blev det brugt til patienter, hvor kemoterapi ikke længere så ud til at virke på kræften. Det nye er, at immunterapi bliver brugt på andre måder end før, forklarer Andreas Carus:
- Man er begyndt at udnytte immunterapi på en bedre måde. For eksempel giver man det nu til patienter, efter de har fået fjernet blæren. Det har mindsket risikoen for, at der kommer et tilbagefald af kræften.
Også ved kræft, der har spredt sig, har vi de sidste 4-5 år brugt immunterapi som vedligeholdelsesbehandling, efter at man først er blevet behandlet med kemoterapi. Behandlingen mindsker risikoen for, at kræften vender tilbage, og er med til at forlænge overlevelsen.
Hvad er immunterapi?
Kort fortalt er immunterapi en type medicin, der udnytter kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftcellerne.
Der findes forskellige typer af immunterapi, og de kan anvendes alene eller i kombination med andre behandlinger.
Immunforsvaret har en naturlig bremse, som gør, at det ikke løber løbsk og angriber kroppen selv. Den bremse udnytter kræftcellerne til at undgå at blive angrebet af immunforsvaret. En type af immunterapi, for eksempel pembrolizumab, “letter på bremsen”, så immunforsvaret kan angribe kræftcellerne.
Nyt stof leverer kemoterapi direkte i kræftcellerne
Ud over nye måder at bruge immunterapi på, er der også kommet en helt ny behandling til. Det er en type stof, der kaldes antistofkonjungat. Det hjælper med at levere kemoterapi direkte i kræftcellerne, og derfor kommer der mindre kemoterapi til resten af kroppen, forklarer Andreas Carus:
- Det sidste års tid er der kommet en ny stofgruppe til. På dansk kalder man det antistofkonjungat. Man tager et antistof og kobler det med et kemostof. Det smarte er, at man så kan levere kemostoffet meget præcist ind i selve kræftcellerne.
Antistofkonjungat leverer kemoterapi direkte til kræftcellerne
Antistofkonjungat består af et antistof og et konjungat
Antistof er et protein, der kan genkende og binde sig til kræftceller
Konjungat er et lægemiddel, i dette tilfælde kemoterapi. Kemoterapien bliver transporteret af antistoffet.
Antistofkonjungat virker derfor som en slags bud, der leverer kemoterapi direkte til kræftcellerne.
Andreas Carus forklarer, at det nye stof gør det muligt at give endnu mere effektive typer af kemoterapi, som ellers ville være for hårde for kroppen.
- Antistofkonjungat muliggør også, at man kan give en mere krads kemoterapi, fordi når det bliver leveret mere præcist, så er bivirkningerne generelt færre. Så man kan få en mere højeffektiv kemoterapi leveret mere præcist. Der er stadigvæk mulige bivirkninger, men det er mere tolerabelt for patienterne. Ja, så der er ingen tvivl om, at der er kommet en masse optimisme ind i blærekræft-behandlingen.
- Som det nyeste kombinerer man nu antistofkonjungat med immunterapi som første behandlingsskridt ved patienter med metastatisk blærekræft. Det har i underøgelser vist meget betydelig sygdomskontrol og længere overlevelse, sammenlignet med tidligere standardbehandlinger, siger han.
Forskning skal gøre behandlingen endnu mere effektiv
Den nye gruppe af stoffer har stort potentiale, fortæller Andreas Carus. Der bliver forsket i at finde flere markører på kræftcellerne, som antistofkonjungat kan rette sig imod.
Markørerne er en slags kendetegn ved kræftcellen, som gør dem nemmere at genkende. Det skal være en markør, som kun findes på kræftcellerne eller meget få andre steder i kroppen. På den måde undgår man, at de raske celler får kemoterapi, forklarer Andreas Carus:
- Det her er en stofgruppe, der lige pludselig åbner helt nye muligheder. Det kan godt være, at man måske ikke længere har effekt af den første behandling. Så kan man gå videre til den anden behandling, som retter sig mod en ny markør. Det vigtigste er, at man finder noget, der er specifikt for kræftcellerne, som ikke findes særligt mange andre steder i kroppen.
Vil du have mere information om blærekræft?
Vil du have information og invitationer til at deltage i spørgeskema-undersøgelser, som handler om blærekræft?