Blærekræft

Hvad er blærekræft?

Blærekræft opstår i urinblærens slimhindeceller på grund af påvirkning af cellernes arvemasse (DNA).

Kræft i blæren opstår hyppigst i alderen 60 til 79 år, gennemsnitligt i 70-årsalderen. Sygdommen er tre gange så hyppig blandt mænd som blandt kvinder. Hos mænd er blærekræft den fjerde hyppigste kræftsygdom (hudkræft undtaget). Der konstateres i alt cirka 2.000 nye tilfælde af blæresvulster om året i Danmark.

Hvorfor får man blærekræft?

Årsagen til blærekræft er i de fleste tilfælde udefrakommende faktorer.

Rygning er den langt hyppigste årsag til blærekræft og generelt kræft i urinvejene (blære, urinleder, nyrebækken og nyren). Tobaksrøg indeholder mere end 7.000 forskellige kemikalier, og mange af dem vil udskilles via urinen til blæren. I Danmark anslås at cirka 50 procent af blærekræft-tilfældene er forårsaget af rygning.

Rygning øger desværre risikoen for mange typer af kræft, og det er en god idé at tale med din læge om rygestop.

Langvarig irritation af blæren såsom ved blæresten eller tilbagevendende blærebetændelser kan i nogle tilfælde også medføre blærekræft, hvor der sker en forhorning af blæreslimhinden.

Nogle potentielt kræftfremkaldende stoffer, som for eksempel aromatiske aminer (kemiske forbindelser til eksempelvis kunstige farvestoffer) og kemikalier, som anvendes i industrien og i visse andre erhverv, kan ligeledes medføre blærekræft. Det vurderes at cirka 10 procent er erhvervsmæssigt betinget. Hvis man har mistanke til, at man har udviklet blærekræft som følge af ens erhverv, kan man henvises til udredning ved en arbejdsmedicinsk klinik. I nogle tilfælde kan man være berettiget til en erstatning.

I troperne er blærekræft ofte forårsaget af den udbredte sygdom bilharziose, som skyldes en lille mikroorganisme, der slår sig ned i blæren. Det er dog meget sjældent i Danmark.

Læs Netdoktors magasin om blærekræft

Hvad er symptomerne på blærekræft?

Blod i urinen er almindeligvis det første tegn på sygdommen. Det kan dreje sig om synligt blod (makroskopisk) eller være så lidt, at det kun kan konstateres i en urinstix ved lægen (mikroskopisk).

Der behøver ikke konstant være blod i urinen. Du skal kontakte din læge hurtigst muligt, hvis du oplever synligt blod i urinen, selv ved enkeltstående tilfælde.

Andre symptomer på blærekræft kan undertiden være hyppig vandladning, svie og smerter over skambenet, som kan ligne symptomer på en blærebetændelse.

Hvordan stiller lægen diagnosen blærekræft?

Hvis man har blod i urinen eller har haft irritation fra blæren uden kendt årsag, bør man undersøges af sin læge. Den praktiserende læge kan ikke selv afgøre, om der er kræft i urinblæren. Det kræver en række særlige undersøgelser, som udføres på hospitalet.

Ved synligt blod i urinen vil lægen som regel henvise til udredning i et såkaldt kræftpakkeforløb, som betyder, at man indkaldes hurtigt til undersøgelser inden for fastsatte tidsgrænser.

Ved mistanke om en svulst i blæren skal der foretages en kikkertundersøgelse (cystoskopi). af blæren. Ved en cystoskopi kigger lægen op i blæren via et bøjeligt eller stift kikkertinstrument (et cystoskop), som indføres gennem urinrøret. Hvis der ses forandringer, kan der tages en vævsprøve (biopsi). I nogle tilfælde skal man efterfølgende undersøges i fuld bedøvelse, så blæren kan undersøges bedst muligt.

Derudover skal der foretages en røntgenundersøgelse af hele urinvejssystemet (en CT-urografi). Desuden vil man undersøge urinen for kræftceller i et mikroskop.

Ved kræftsygdom hvor der er mistanke om dybere vækst i blærens bindevæv eller muskulatur, vil der ofte suppleres med en specialscanning (PET-scanning).

Når diagnosen er stillet, og det er afklaret, hvor udbredt sygdommen er, bliver der taget stilling til, hvilken behandling der kan tilbydes. Ved mistanke om mere udbredt kræft i blæren, diskuteres forløbet med forskellige faggrupper, ved en såkaldt multidisciplinær teamkonference (MDT), således at den mest optimale behandling kan planlægges.

Hvordan behandles blærekræft?

Ved en godartet blæresvulst

Hos cirka halvdelen viser undersøgelserne, at det drejer sig om en helt overfladisk svulst, som kaldes en godartet blæresvulst. Denne svulst fjernes kirurgisk med et cystoskop, et kikkertinstrument, der føres gennem urinrøret. Efter et sådant indgreb vil cirka halvdelen aldrig få en ny blæresvulst, cirka 40 procent vil få en fornyet overfladisk blæresvulst, mens kun cirka 10 procent vil udvikle en decideret dybere voksende kræftsvulst i blæren.

Ved en kræftsvulst

Hos den anden halvdel vil der fra starten være en decideret kræftsvulst. Det vil sige en svulst som enten vokser ned i bindevævet eller muligvis igennem blærevæggens muskellag.

Hvis svulsten kun vokser ned i bindevævet, består behandlingen almindeligvis af kirurgisk fjernelse via et cystoskop. I en del tilfælde efterbehandles med skylninger med tuberkulosebakterier (BCG), for at undgå tilbagefald. Nogle vil dog alligevel udvikle nye svulster i blæren, som igen kan fjernes. Andre vil fra starten eller senere i forløbet have behov for en bortoperation af hele blæren (cystektomi).

Ved en cystektomi bortopereres urinblæren, og urinlederne føres via et stykke frigjort tyndtarm til en åbning i huden på maven (Brickerblære). Udvendigt vil urinen ledes ud i en stomipose (urostomi). I nogle få tilfælde er det i stedet muligt at forbinde tarmstykket til urinrøret, hvilket betyder, at urinen kan lades på mere almindelig vis (neo-blære). Denne operation er dog mere kompliceret.

Forud for en cystektomi tilbydes i nogle tilfælde kemoterapi.

Du kan læse mere om behandling af blærekræft med kemoterapi eller immunterapi her.

Livsforlængende og lindrende behandling

Hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuder i bughulen eller til andre organer, kan der ofte tilbydes kemoterapi eller immunterapi.

Du kan læse mere om behandling af blærekræft med kemoterapi eller immunterapi her

Hvad kan man selv gøre?

• Rygning er den hyppigste årsag til kræft i urinvejene, og selvom man har røget i mange år, er det aldrig for sent at forsøge at stoppe. Der findes flere tilbud, der kan hjælpe til rygeophør hos den praktiserende læge eller i kommunen. Hvis man har fået påvist overfladiske kræftforandringer i blæren, er det især vigtigt med rygeophør.

• Det er vigtigt at være opmærksom på ændringer i vandladningsmønstret. Ved synligt blod i urinen eller smerter og ubehag fra blæren skal man altid kontakte sin læge.

• Hvis man har fået konstateret overfladiske kræftforandringer i blæren, vil man blive tilbudt et kontrolforløb. Det er vigtigt at følge kontrolprogrammet, idet der er risiko for nye forandringer i blæren, der kan vokse ind i de dybere lag af blæren, hvis de ikke fanges på et tidligt tidspunkt.

• Ved en planlagt blærefjernelse, er det især vigtigt at have fokus på kost og motion op til operationen. Typisk vil kroppen have behov for en mere protein- og fedtrig kost. Man ved, at et vægttab og tab af muskelmasse øger risikoen for komplikationer efter operationen. I nogle tilfælde tilbyder kommunen hjælp i form af en diætist eller et træningsprogram. Efter operationen vil man blive tilbudt rehabilitering ved kommunen.

• Er man i et forløb på en kræftafdeling, kan man spørge til muligheden for træning under projektet ”krop og kræft”. Her vil kræftlægen vurdere, om man kan indgå i projektet.

• Kræftens Bekæmpelse har desuden mange tilbud i forhold til støtte og i nogle tilfælde psykologhjælp.

Senfølger ved blærekræft

Ved fjernelse af blæren

Ved fjernelse af blæren ved operation, en cystektomi, er den gennemsnitlige indlæggelse omkring 7-9 dage. Efter operationen vil fokus være på genoptræning og rehabilitering, og man skal forvente, at det kan tage nogle måneder at komme til kræfter igen.

Risikoen for senfølger efter en cystektomi kan være infektion eller dannelse af sten i urinvejene og udvikling af brok ved operationsarret. Afføringen og evnen til at optage visse vitaminer kan også være påvirket, da man bruger et stykke af tarmen til dannelse af den nye blære. Seksualfunktionen kan også blive påvirket som følge af operationen. I nogle få tilfælde kan ses forsnævring (stenose) af urinlederen.

Ved strålebehandling

Ved et forløb med strålebehandling gives der typisk 32 behandlinger med daglig behandling på alle hverdage. Det betyder at et sådant forløb vil strække sig over lidt mere end seks uger. Her har man ligeledes ret til at få en henvisning til rehabilitering. Et par måneder efter strålebehandlingen vil den urologiske læge foretage en kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren, som led i et kontrolforløb.

Senfølger efter strålebehandling ses hos et mindre antal, men kan udvikles op til adskillige år efter afsluttet behandling. Der kan være tale om kroniske blæregener med nedsat blærekapacitet, blødning eller svie ved vandladning. Der kan ligeledes udvikles kroniske tarmgener med hyppig eller tynd afføring og i sjældne tilfælde besvær med at holde på afføringen. Der kan forekomme blødning fra endetarmen. Sidstnævntre skal altid undersøges nærmere ved en kikkertundersøgelse før, man kan konkludere, om det er en stråleskade, eller der er en anden årsag.

Det er dog vigtigt at understrege, at langt de fleste kommer godt igennem et forløb med cystektomi eller strålebehandling. Selvom det eksempelvis kan virke uoverskueligt at skulle leve med en kunstig åbning, hvor urinen kan passere igennem (urostomi), vil langt de fleste have et godt liv med få gener.

Udsigt for fremtiden

Prognosen for blærekræft er generelt god. Omkring tre ud af fire personer vil således være i live fem år efter konstatering af sygdommen. Prognosen afhænger dog af stadiet af kræftsygdommen.

Grundet risikoen for tilbagefald af sygdommen vil mange have behov for kontrol eller behandling. Det betyder, at cirka 20.000 mennesker lever med en diagnose med blærekræft eller indgår i kontrolforløb.