Kære spørger
Livmoderhalskræft rammer omkring 400 danske kvinder om året. Halvdelen af kvinderne er under 45 år gamle. Udviklingen sker langsomt og snigende. Fra de første umærkelige tegn på celleforandringer til sygdommen bryder igennem går der ofte 10-15 år. Til forebyggelse af denne udvikling har vi i Danmark et landsdækkende tilbud om undersøgelse - celleprøve - hvert 3. år til alle kvinder mellem 23 og 59 år. Langt de fleste kvinder tager imod tilbuddet. Det har betydet, at antallet af nye tilfælde er halveret de sidste 30 år, fordi man så når at gribe ind, inden sygdommen udvikler sig. Tankevækkende er det, at i den lille gruppe af kvinder, der ikke lader sig undersøge, forekommer mere end halvdelen af de nye kræfttilfælde.
Det har vist sig, at celleforandringer i livmoderhalsen kun opstår, hvis slimhinden er inficeret af specielle typer af vortevirus - HPV-virus - som overføres ved samleje. Man regner med, at mellem 50 og 80 procent af alle seksuelt aktive smittes på et eller andet tidspunkt i livet uden at vide det. De umærkelige og usynlige infektioner forsvinder formentlig næsten altid igen i løbet af nogle måneder. Men af ukendte årsager bliver infektionen i sjældne tilfælde kronisk - og så kan kimen til udvikling af celleforandringer være lagt. Der findes langt over 100 forskellige HPV-typer. Nogle viser sig som vorter på for eksempel hænder og fødder. Andre udvikler synlige kønsvorter på kønsorganerne. Atter andre medvirker til udvikling af celleforandringer i livmoderhalsen, og det er dem, der er interessante i denne sammenhæng. Selv om baggrunden for udvikling af celleforandringer og livmoderhalskræft ikke er afklaret i alle detaljer, så står det i dag klart, at tilstedeværelse af HPV-virus er en betingelse for udvikling af sygdommen.
Der er nu udviklet en vaccine mod de to HPV-virus typer (type 16 og 18), som er ansvarlige for de fleste tilfælde af celleforandringer. Den er afprøvet på mange tusind unge kvinder - også i Danmark. Den ser ud til at leve op til forventningerne. Kvinder, der ikke var smittet med virus fra starten, udviklede ikke celleforandringer. Effekten var imidlertid mindre hos dem, der før vaccinationerne var smittet med HPV-virus. Vi ved heller ikke, om den beskyttelse, der opnås, er "livslang". Der vil gå mange år, før vi er blevet klogere på virkning og eventuelle bivirkninger på langt sigt. Hvis din læge har anbefalet dig vaccination, er det selvfølgelig, fordi der er begrundet formodning om, at den er god for dig. Der er faktisk en del danske kvinder, som lader sig vaccinere.
Du skal vaccineres 3 gange - de sidste med henholdsvis 2 og 6 måneders mellemrum. Vaccinen koster 3500 kroner + lægens honorar.
Siden 2009 har alle 12-årige piger fået vaccinen gratis som en del af børnevaccinationsprogrammet. Alle andre skal selv tage stilling til, om de vil lade sig vaccinere og selv betale for den. Men det er værd at overveje, for Ifølge Kræftens Bekæmpelses beregninger vil mere end 2000 kvinder undgå livmoderhalskræft, og op mod 650 liv vil kunne reddes, hvis alle 16-26-årige vaccineres. Dertil kommer de flere tusinde keglesnit, som også vil kunne undgås.
Selvom man bliver vaccineret, skal man fortsat få foretaget celleprøve hvert 3. år . HPV-vaccinen beskytter mod HPV-type 16 og 18, der er skyld i mere end 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Men der findes også andre typer HPV, som kan føre til livmoderhalskræft. Derfor er celleprøven meget vigtig for at sikre dig på mod udvikling af livmoderhalskræft.
Med venlig hilsen
Erik Fangel Poulsen
speciallæge i kvindesygdomme