Hvad er analkræft?
Analkræft er en sjælden kræftform, der opstår i analkanalen og huden omkring anus. Analkanalen er de nederste 4 cm af endetarmen, der slutter ved endetarmsåbningen (anus).
I Danmark forekommer ca. 140 nye tilfælde af analkræft per år, heraf 2/3 blandt kvinder. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er 62 år.
Hvorfor får man analkræft?
Øget risiko for analkræft ses ved:
-
Human Papillomavirus (HPV-virus): Cirka 90 procent af alle tilfælde af analkræft skyldes infektion med kræftfremkaldende typer af HPV. HPV overføres seksuelt. Det er samme HPV-typer, som også er årsag til livmoderhalskræft, kræft i skeden og visse former for hoved-halskræft.
-
Analsex
- Rygning
-
Tilstande med svækket immunforsvar, f.eks. autoimmune sygdomme og organtransplantation. Organtransplanterede har 10-15 gange øget risiko for analkræft som følge af kraftig immundæmpende behandling.
- HIV-infektion og AIDS
-
Visse hudsygdommeDer er fortsat mange uafklarede forhold omkring årsagen til analkræft. Analkræft er en sjælden sygdom, mens HPV-infektion rammer en stor del af befolkningen. Selvom HPV-infektion er den vigtigste årsag til analkræft, forsvinder langt de fleste tilfælde af HPV-infektion af sig selv uden problemer. De fleste tilfælde af analkræft forekommer hos personer uden kendte risikofaktorer for sygdommen, det vil sige blandt heteroseksuelle, HIV-negative og personer med normalt immunforsvar.
Hvad er symptomerne på analkræft?
Analkræft giver overvejende symptomer lokalt fra analkanalen og huden omkring anus.
- Blødning ses hos cirka 60 procent.
- Anale smerter ses hos cirka 40 procent.
- Følelse af knude beskrives af cirka 20 procent.
- Afføringsinkontinens ses hos 5-10 procent.
- Ændret afføringsmønster
- Analkløe
- Eksem
- Væskesekretion
- Forstørrede lymfeknuder i lysken på grund af spredning er i få tilfælde eneste symptom på analkræft.
Hvordan stiller lægen diagnosen analkræft?
Lægen vil føle op i endetarmen og derefter foretage en såkaldt ano-rektoskopi, som er en kikkert-undersøgelse af den nederste del af tarmen. Diagnosen stilles ved en vævsprøve (biopsi). Hos kvinder foretages gynækologisk undersøgelse.
Der suppleres med CT-scanning, PET-CT-scanning, MR-scanning og ultralydsscanning i endetarmen til at vurdere, hvilket stadie tumoren er på, til vurdering af tumorens størrelse og indvækst i tilstødende organer, spredning til nærliggende lymfeknuder og spredning til andre organer (fjernmetastaser).
-
Stadie I: Tumor ≤ 2 cm, ingen indvækst i tilstødende organer eller spredning
-
Stadie II: Tumor > 2 cm, ingen indvækst i tilstødende organer eller spredning
-
Stadie III: Indvækst i tilstødende organer og/eller spredning til nærliggende lymfeknuder
-
Stadie IV: Spredning til andre organer (fjernmetastaser)
Hvordan behandles analkræft?
Behandling af analkræft er højt specialiseret og foregår i øjeblikket tre steder i Danmark. Behandlingen består indledningsvis af:
-
Lokal kirurgi. Kirurgisk fjernelse kan undtagelsesvis komme på tale ved små stadie I-tumorer, som ligger i huden i god afstand fra anus.I øvrige tilfælde (cirka 95 procent) er behandlingen:
-
Stråleterapi. Behandlingen gives som udgangspunkt med henblik på helbredelse. Ved stadie IV-sygdom kan gives strålebehandling i mindre dosis med henblik på lindring.
-
Kemoterapi. Strålebehandlingen kombineres oftest med kemoterapi. Gives før og/eller under strålebehandlingen. Kemoterapi kan også gives alene ved stadie IV-sygdom.Ved umiddelbar manglende effekt af strålebehandlingen eller senere tilbagefald af sygdommen kan der, med henblik på helbredelse, foretages avanceret kirurgi, der blandt andet inkluderer fjernelse af endetarm og anus og anlæggelse af stomi. Denne type kirurgi foretages i øjeblikket to steder i Danmark.
Hvad kan man selv gøre?
HPV-vaccination, som beskytter mod livmoderhalskræft, har også en beskyttende effekt mod analkræft.Rygning er også en risikofaktor ved analkræft, så det er en god idé at lade være med at ryge.
Udsigt for fremtiden
Prognosen ved analkræft er generelt god, men er afhængig af sygdommens udbredelse. Hvis man ser samlet på alle stadier, er 5-års overlevelse cirka 60 procent. Patienter med stadie I-sygdom har en 5-års overlevelse på cirka 70 procent. For stadie IV er 5-års overlevelsen under 20 procent.
Strålebehandlingen kan i varierende grad give nogle senfølger. Symptomer fra endetarm inkluderer:
- Stærk, bydende afføringstrang (urgency)
- Inkontinens for luft, sjældent afføring
- Hyppige afføringerSymptomer fra urinblæren inkluderer:
- Bydende vandladningstrang
- Inkontinens
Hos kvinder ses forsnævring af skeden og tørhed med seksuelle problemer til følge. Yngre kvinder går i overgangsalderen og hos mænd kan ses impotens. Der kan henvises til rådgivning og behandling på urologisk og gynækologisk afdeling. Der er også oprettet senfølgeklinikker, som kan hjælpe med disse gener flere steder i landet.
Intentionen med strålebehandlingen er også bevaret funktion af endetarmen. I op til 1/3 af patienterne er en anlæggelse af stomi imidlertid nødvendig. Enten på grund af stor tumor eller bivirkninger.
Vil du vide mere?
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
Mette Juel Hansen: Blufærdighed og anerkendelse, En fænomenologisk undersøgelse af anal cancers betydning for arbejde, økonomi og sociale forhold . 2008