Operation for lungekræft

Hvad er operation for lungekræft?

Når man opererer for lungekræft, fjerner man den anatomiske del i lungen, hvor kræftknuden sidder. Man ser på, hvor stor kræftknuden er, og hvor knuden sidder i lungen. Derefter vurderer man, hvor stor en del af lungen, der skal opereres væk.

Lungekræft deles overordnet i to typer, småcellet (12 procent) og ikke-småcellet (88 procent). Man opererer kun den ikke-småcellede type.

Operation for lungekræft udføres i Danmark kun på hjerte- og lungekirurgisk afdeling på de fire universitetssygehuse Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.

Hvilke lungekræftpatienter kan man operere?

5065 danskere blev i 2022 syge af lungekræft. Lidt over halvdelen er kvinder, og antallet er langsomt stigende, mens der er stadigt færre mænd, der får lungekræft. 90 procent af lungekræftpatienterne er rygere eller tidligere rygere.

Cirka 1300 personer bliver årligt opereret for lungekræft, mens resten bliver tilbudt behandling primært med kemoterapi og/eller stråling samt for en mindre del kombineret med immunterapi. En mindre del er dog så medtaget af sygdommen, at der kun kan tilbydes lindrende behandling.

Man kan blive opereret for lungekræft, hvis man har den ikke-småcellede type i et lavt stadie. Det betyder, at kræften sidder i en mindre del af lungen.

Hvilke lungekræftpatienter kan man ikke operere?

Man kan ikke blive opereret for lungekræft, hvis:

• Der er kræft i de lymfeknuder, der ligger uden for lungen.
• Der er spredning (metastaser) til andre organer (eksempelvis lever, hjerne eller knogler) eller til fjerntliggende lymfeknuder. Dette er et tegn på, at sygdommen har bredt sig, og sygdommen er i et højt stadie.

I disse tilfælde har man brug for en behandling, der virker i hele kroppen. Her vil man behandle med kemoterapi eventuelt i kombination med strålebehandling eller immunterapi.

Hvilke undersøgelser går forud for behandling?

Når lægerne skal vurdere, hvilken behandling, man skal have som lungekræftpatient, skal de først vurdere typen af lungekræft og hvilket sygdomsstadie, man er i. Derfor skal man have foretaget en række undersøgelser, som udføres på en lungemedicinsk afdeling:

*CT-scanning](https://netdoktor.dk/sunderaad/undersoegelser/ctgenerel.htm) af brystkasse og maveregion.

• En kombineret PET/CT-scanning, som er en forfinet scanning, som er bedre til at afsløre omfanget af kræftsygdommen end CT-scanning alene.

• Vævsprøve fra kræftsvulsten og de omkringliggende lymfeknuder. Dette gøres ved kikkertundersøgelse af luftrørene (bronkoskopi). Eventuelt tager man også en vævsprøve med kanyle gennem brystkassens væg. Her føres en nål ind i kræftsvulsten og væv suges ud og sendes til mikroskopisk undersøgelse.

• Pusteprøve (lungefunktionstest) for at vurdere, om man kan tåle en lungeoperation. Testen foretages, fordi mange mennesker har en nedsat lungefunktion på grund af rygning.

Når svaret på alle disse prøver foreligger, kan lægeteamet vurdere typen af lungekræft og stadieinddele lungekræften, hvilket er afgørende for, hvilken behandling patienten tilbydes.

Ventetid på operation

Der er ifølge lungekræftpakkeforløbene en udredningsgaranti på 30 dage. Det betyder, at der højst må gå 30 dage, fra sygehuset modtager henvisningen fra lægen, til udredningen (type og stadie) foreligger.

Desuden er der 14 dages ventetidsgaranti på operation. Det vil sige, at der højest må gå 14 dage, fra du har accepteret operation, til operationen udføres. Samlet må der højst gå 44 dage, fra man bliver henvist på grund af mistanke om lungekræft, til operationen udføres.

Hvordan opereres lungekræft?

Operationen foregår i fuld bedøvelse enten som en "åben" operation eller som en kikkertoperation (thorakoskopi).

• Åben operation. Her lægger kirurgen snittet på brystkassens side og opererer ind i brystkassen mellem to ribben ved at presse dem fra hinanden med en særlig spærre.
• Kikkertoperation (thorakoskopi. Her opererer kirurgen ligeledes fra siden, hvor der laves tre mindre operationssår. Der indføres henholdsvis kikkert og kikkertinstrumenter i brystkassen.

Fælles for begge måder at operere på er, at man kan opdele lungen i mindre stykker og kun fjerne den anatomiske del, hvor kræftknuden sidder.

Når lægerne skal vurdere, hvor stor en del af lungen, de opererer væk, ser de på, hvor stor kræftknuden er, og hvor den sidder i lungen.

Selve operationen tager to til tre timer.

I slutningen lægger man et til to dræn. Man bruger to dræn, hvis man for eksempel har fjernet en stor del af lungen. Drænet er en fingertyk gummislange, som forbinder lungehulen via brystkassens væg til en særlig opsamlingsboks (drænboks). Drænboksen er en opsamlingsbeholder, der hænger på sengen, hvis man for eksempel er sengeliggende. Drænet skal lede overskydende luft og blod fra den opererede lunge til drænboksen.

Drænet medvirker desuden til, at den lungedel, der er tilbage efter operationen, kan fylde brysthulen ud igen. Brysthulen bliver fyldt ud, fordi drænet suger over en en-vejs-ventil, så lungeresten udvider sig.

Det er kun nødvendigt at fjerne hele lungen i en procent af operationerne.

Indlæggelse efter operationen

Efter operationen overvåges man på et særligt opvågningsafsnit, inden man tilbageflyttes til den almindelige sengeafdeling. Allerede samme eftermiddag er man oppe og sidde på sengekanten, og dagen efter kan man selv hente sin mad ved middagsbuffeten.

Den samlede indlæggelsestid efter operationen er i gennemsnit tre dage. Under indlæggelsen kan der opstå komplikationer, hvor de hyppigste er lungebetændelse, uregelmæssig hjerterytme og forlænget drænbehandlingstid, fordi lungen er utæt for luft. Ganske få må opereres to gange på grund af blødninger eller større luftlækager.

Kontrol efter operationen

Godt to uger efter udskrivelse skal man til kontrol på sygehuset. Man får taget røntgen af brystkassen samtidig med, at kirurgen vurderer, hvordan sårene efter operationen ser ud, og om der skal justeres i behandlingen for smerter. 20 procent af patienterne har på dette tidspunkt fortsat brug for smertestillende behandling i form af tabletter med de virksomme stoffer paracetamol og brufen (brufen bruges også til at behandle gigt). Seks uger efter operation er det meget få procent af patienterne, der fortsat har brug for smertestillende medicin.

Supplerende kemoterapi

Ved kontrolbesøget på sygehuset får man det endelige mikroskopi-svar fra operationen. Lægen sammenholder svaret med kirurgens vurdering under operationen, og lægen afgør, om man skal have supplerende kemoterapi. Lungekræft har nemlig ligesom andre kræftformer den kedelige egenskab, at sygdommen kan komme igen trods en radikal operation, hvor man har fjernet alt synligt kræftvæv.

Man vil altid overveje supplerende kemoterapi hvis:

• Kræftknuden var større end fire cm.
• Hvis der ved operationen blev fundet flere kræftknuder i det fjernede lungestykke.
• Hvis der ved operationen blev fundet kræftsygdom i de nærmeste lymfeknuder.

Kemoterapien startes oftest senest seks uger efter operationen.

Hvad skal man være opmærksom på efter operationen?

Mange oplever efter operationen nedsat lungefunktion i varierende grad. Det er fordi, der ved operationen er blevet fjernet et stykke af lungen. Den tilbageblevne lunge erstatter ikke det, der er opereret væk. Om man mærker til dette i dagligdagen efter operationen, afhænger af, hvor nedsat lungefunktionen var før operationen. De fleste mennesker bruger dog ikke deres fulde lungekapacitet i deres daglige gøremål (de har en relativ overkapacitet). De fleste mærker derfor kun en beskeden forandring efter operationen.

Patientens udsigt for fremtiden

Udsigten til at blive helbredt efter operation for lungekræft afhænger af, hvor udbredt sygdommen er (hvilket stadie, den befinder sig i). Helbredelsen er i gennemsnit næsten 60 procent. Det vil sige, at for de laveste stadier er overlevelsen tæt på 90 procent, mens den for de højere stadier nærmer sig 20 procent.Efter alle operationer tilbyder kommunen fysisk træning som genoptræning.

Man skal desuden til kontrol på sygehuset, hvor der udføres CT-scanning tre til fire gange om året de første to år. Dernæst to gange om året indtil der er gået fem år.

Vil du vide mere

Du kan også læse mere om kræft i lungerne på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.