Medicinsk behandling af lungekræft
Den medicinske behandling af lungekræft er blevet væsentligt forbedret gennem de seneste 10 til 20 år. Det betyder, at chancen for at overleve lungekræft ligeledes er forbedret, men lungekræft er stadig en alvorlig sygdom, som man forsker i at finde den bedste behandling mod.
Tidligere behandlede man udelukkende fremskreden lungekræft med kemoterapi. Kemoterapi er stoffer, der ved screening af forskellige substanser har vist sig at kunne hæmme eller dræbe kræftceller. I dag er der dog kommet nye grupper af medicinsk behandling til, som omfatter targeteret behandling samt immunterapi.
Targeteret behandling er en ny medicinsk behandling, der består af en gruppe lægemidler, som fra starten er designet til at indvirke på bestemte processer eller mekanismer i kræftceller, sådan at kræftcellen hæmmes eller dræbes.
Immunterapi er antistoffer som aktiverer kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftcellerne. I dag bruger man både kemoterapi, targeteret behandling og immunterapi i behandlingen af lungekræft.
Hvad er personaliseret behandling af lungekræft?
Det har vist sig, at der er betydelig forskel på, hvor godt den medicinske kræftbehandling virker hos forskellige personer med lungekræft. Derfor har man forsket i, om man kan lave en særlig og specifik medicinsk behandling af den enkelte patient. Dette gør man ved at undersøge bestemte forhold hos patienten og dennes kræftsvulst. De forhold, man undersøger, kalder man også for biomarkører.
Ud fra disse biomarkører, kan man lave en såkaldt personaliseret eller skræddersyet medicinsk behandling af den enkelte patient. Erfaringen viser, at personaliseret behandling kan forbedre behandlingsresultatet og dermed prognosen for den enkelte lungekræftpatient.
Biomarkørerne kan også bruges til at forudsige, om en given behandlingsform ikke passer til den enkelte patients lungekræft. På den måde kan man hurtigt vælge en anden og mere aktiv behandling og dermed undgå unødige forsinkelser på, hvornår man skal starte den behandling for lungekræft, som er bedst egnet til den enkelte patient. Biomarkører kan bruges til at udvælge patienter til henholdsvis kemoterapi, targeteret behandling eller immunterapi.
Hvordan bruger man personaliseret kræftbehandling?
Indtil videre kan man ikke benytte personaliseret behandling til alle former for lungekræft, men kun til ikke-småcellet lungekræft. Her ser man på følgende biomarkører:
Kemoterapi: Hvilken undertype af lungekræften er der tale om? - dette afgøres ved at se på kræftcellerne i mikroskop. Dette kan anvendes til at finde den rette kemoterapi.
Targeteret behandling: Er der ændringer i arvematerialet (DNA) i kræftcellerne, også kaldet mutationer? Dette anvendes til at finde tilfælde hvor der kan gives en tabletbehandling (TKI-behandling) rettet mod den fundne mutation.
-
Immunterapi: Er der et proteinstof tilstede kaldet PD-L1, som kan anvendes som angrebsmål for immunterapi?
Kemoterapi: Hvilken undertype af lungekræften er der tale om?
For at kunne lave personaliseret behandling ud fra undertypen af lungekræften, er det først og fremmest nødvendigt at bestemme hvilken undertype af lungekræft, patienten har. Det bestemmer man ud fra de vævsprøver, som man har taget, da diagnosen lungekræft blev stillet. Man undersøger vævsprøven i et mikroskop for at vurdere, om lungekræften er en af de to følgende undertyper:
planocellulært carcinom (pladecellekræft) eller
-
ikke-planocellulært carcinomUd fra undertypen afgør lægen, hvilken form for kemoterapi, der er bedst til den enkelte patient.
Targeteret behandling: Er der ændringer i arvematerialet (DNA) i kræftcellerne, også kaldet mutationer?
Man kan også undersøge for, om der er genmutationer i kræftcellerne fra vævsprøven. Disse genmutationer kan forudsige, om der vil være gavnlig virkning af targeteret behandling og hvilken behandling, der er mest virkningsfuld. Desværre kan det tage op til en uge at få svar på en genmutation-undersøgelse. De genmutationer, man undersøger, og som kan behandles på nuværende tidspunkt, hedder EGFR, ALK og ROS1. Men flere andre er ved at blive undersøgt som angrebsmål for kræftbehandling med TKI-tabletbehandling, f.eks RET, MET og BRAF. Flere andre forventes at komme til.
Der opstår nogle problemstillinger, når man diskuterer fordele og ulemper ved targeteret behandling af lungekræft. For det første fordi de mutationer, man undersøger for, er relativt sjældne hos europæiske lungekræft-patienter. For det andet fordi der ikke findes biomarkører for alle former for lungekræft, men kun for ikke-småcellet lungekræft og væsentligst for undertypen ikke-planocellulært carcinom. For det tredje, så er der ventetiden på cirka én uge på svar på mutationsundersøgelserne. Det medfører, at man ikke kan igangsætte den relevante medicinske behandling før alle nødvendige svar foreligger.
Immunterapi: Er der et proteinstof tilstede kaldet PD-L1 som kan anvendes som angrebsmål for immunterapi?
Vævsprøven fra kræftsvulsten undersøges for forekomst af PD-L1 proteinet, som kan være markør for virkning af immunterapi. Immunterapi er antistofbehandling, der gives som en infusion i blodåren med nogle ugers mellemrum, ofte 2-4 ugers interval. Behandlingen aktiverer en undergruppe af kroppens hvide blodlegemer, således at kroppens eget immunforsvar aktiveres til at bekæmpe kræftsvulsten.
Man forsker imidlertid stadig i at finde andre og flere biomarkører for personaliseret behandling, og der er således også flere biomarkører på vej - ikke kun til targeteret behandling, men også til brug for at forudsige effekten af klassisk kemoterapi.