1. Undersøgelse hos den praktiserende læge
Hvis man oplever symptomer på lungekræft, vil man typisk gå til sin egen læge som det første. Når specifikke tegn giver lægen mistanke om, at man kunne have kræft i lungerne, vil der ofte først blive taget et almindeligt røntgenbillede af lungerne.
2. Røntgenbillede af lungen
Hvis der er tegn på lungekræft, vil lægen henvise til røntgen.
Røntgenbilledet tages i to planer – forfra og fra siden. Svaret vil typisk foreligge i løbet af få dage.
Billedet kan vise:
-
Om der er en eller flere pletter på lungerne.
-
Om der er en væskeansamling i lungehinden på lungens overflade.
-
Om der er forstørrede lymfeknuder mellem lungerne.
Hvis der findes en fortætning på lungebilledet, er det slet ikke sikkert, at det drejer sig om kræft. Der kan også være tale om en godartet knude, gammelt arvæv, en betændelsestilstand eller andre tilstande.
Det er derfor kun yderligere undersøgelser, der kan give den nøjagtige diagnose. Det er en stor hjælp, hvis der findes et ældre røntgenbillede, som man kan sammenligne med.
3. Undersøgelser på sygehuset
Hvis røntgenbilledet giver anledning til yderligere undersøgelser, vil man typisk blive henvist til en specialiseret hospitalsafdeling, som hurtigt vil indkalde til en undersøgelse. Ofte vil lægen henvise patienten i en såkaldt kræftpakke, for at det går så hurtigt som muligt.
Man bliver undersøgt af en speciallæge, og afdelingen planlægger en række yderligere undersøgelser, som er beskrevet herunder.
Man kan som regel tage hjem igen umiddelbart efter alle de nævnte undersøgelser (de foretages ambulant).
De første scanninger
CT-scanning
Man vil ofte hurtigt få udført en CT-scanning af lungerne og leveren. CT-scanning er en udvidet røntgenundersøgelse, hvor man ligger på et leje, som føres igennem scanneren. Ofte vil der blive givet et kontraststof i en blodåre for at gøre billederne mere tydelige. En computer kan herefter fremstille snitvise detaljerede billeder af de forskellige lungeafsnit.
CT-scanningen giver et godt indtryk af:
PET-scanning
I nogle tilfælde vil man også lave en PET-scanning. Ved denne scanning får man sprøjtet et let radioaktivt sukkerholdigt kontraststof ind i blodåren. Stoffet fordeler sig til de områder af kroppen, hvor der er en særlig kraftig aktivitet eller en hurtig celledeling. Områder, hvor der findes kræft, vil ofte vise sig på PET-scanningen i form af lysende pletter. Mange steder foretages CT-scanning og PET-scanning i én og samme scanning.
Vævsprøver (biopsier)
Man kan ikke stille diagnosen lungekræft alene ud fra røntgenbilleder eller scanninger. Men man kan få forstærket sin mistanke om, at det kan være lungekræft. Når man vil stille den endelige diagnose, skal man i et mikroskop se på en vævsprøve (biopsi) fra nogle af de forandringer, man har set på billederne.
Vævsprøven kan tages forskellige steder. Hvor man tager vævsprøven afhænger af, hvor kræftknuden sidder, og om der er mistanke om spredning til andre organer end lungerne.
Kikkertundersøgelse af lungerne (Bronkoskopi)
Som regel skal man have foretaget en kikkertundersøgelse af luftvejene – en såkaldt bronkoskopi. Ved denne undersøgelse bedøves slimhinden i næsen, og man får en beroligende indsprøjtning, så man sover, mens undersøgelsen står på. Herefter kan kikkerten via næsen eller munden føres ned i luftvejene. Hvis lægen finder noget unormalt, tages en vævsprøve. Lægen skyller luftvejene, så væsken kan undersøges for celler og bakterier.
Indvendig ultralydsundersøgelse (EBUS)
Nogle gange laver man også en indvendig ultralydsundersøgelse (EBUS). Ved hjælp af denne undersøgelse kan man bedre se og undersøge de lymfeknuder, som sidder imellem lungerne. Man kan også tage vævsprøver for at se, om kræften har bredt sig til lymfeknuderne.
Vævsprøve igennem huden (TTNAB eller perkutan biopsi)
Hvis knuden sidder perifert i lungen, det vil sige tæt ved lungens overflade, vil man tage vævsprøven ved hjælp af et stik med en kanyle udefra igennem huden. Under undersøgelsen er man lokalbedøvet i huden. Lægen fører en tynd kanyle ind i knuden for at få en vævsprøve. Undersøgelsen foretages enten, mens man bliver gennemlyst med røntgen, eller mens man ligger i en CT-scanner.
Kikkertundersøgelse i spiserøret med ultralyd (EUS)
I nogle tilfælde vil man i stedet for eller som supplement til kikkertundersøgelsen af luftvejene føre en ultralydskikkert ned i spiserøret (EUS). På den måde kan lægen tage prøver fra lymfeknuder, lever eller binyre. Også ved denne undersøgelse får man en beroligende indsprøjtning, så man sover.
Tapning af væske fra lungehinden (Pleuracentese)
Hvis der på scanningen ses væske i lungehinden, vil man ofte udtømme noget af væsken for at undersøge den for kræftceller (pleuracentese). Udtømningen foregår i lokalbedøvelse.
Prøve fra lymfeknude på halsen eller andre steder
Hvis lægen kan føle forstørrede lymfeknuder på halsen eller andre steder, vil der ofte også blivet taget n vævsprøve fra dem. Det foregår under lokalbedøvelse i huden. Lægen tager en prøve med en tynd kanyle.
Man kan som regel tage hjem igen umiddelbart efter alle de nævnte undersøgelser, da de som regel blive foretaget ambulant.
Hvad sker der med vævsprøverne?
Man undersøger alle vævsprøver i mikroskop, hvorefter man kan be- eller afkræfte mistanken om lungekræft. Typisk vil der gå nogle dage, før lægen kan give svaret ved en samtale. I sjældne tilfælde skal nogle af undersøgelserne gentages. Hvis mistanken om lungekræft bliver bekræftet af undersøgelserne, vil man blive tilbudt behandling i form af enten operation, kemoterapi eller stråleterapi – eller en kombination. Der er udviklet nye medicinske behandlingsformer – såkaldt immunterapi, som for nogle patienter vil være relevant behandling.
Hvad bringer fremtiden inden for lungekræft-undersøgelser?
Man forsøger til stadighed at udvikle nye metoder til at undersøge patienter mistænkt for kræft i lungen. De kikkerter, der man anvender, bliver fortsat mindre og mindre i takt med den teknologiske udvikling.
Man udvikler også fortsat nye metoder til at undersøge vævsprøverne for specifikke mutationer, som gør, at man kan målrette behandlingen endnu mere præcist, end man har kunnet tidligere. De mutationer, man undersøger for i øjeblikket, kaldes EGFR, ALK og PD-L1.
Hvad gør man for tidlig opsporing af lungekræft?
Der foretages undersøgelser, hvor man forsøger at vurdere, om man kan opspore patienter med lungekræft, inden de selv får symptomer. Ved screenings-undersøgelse bruger man CT-scanning på borgere, som har røget i mange år. Denne type screenings-undersøgelser kendes også fra mammografi-screening og screening for livmoderhalskræft og tarmkræft. Screening for lungekræft er endnu ikke indført i Danmark.
Vil du vide mere
Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i lungerne, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.