Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Kræft

Livmoderhalskræft: Mange unge kvinder bliver væk fra screening

Sammen med vaccine er screening mod livmoderhalskræft det vigtigste redskab til at udrydde sygdommen. Men nye tal viser, at op mod halvdelen af kvinder i 20’erne ikke får bestilt tid til den vigtige undersøgelse. 


Offentliggjort: 6. November 2024

Når en ung kvinde fylder 23, bliver hun indkaldt til screening for livmoderhalskræft. Screeningen gentages hvert tredje eller femte år, frem til kvinden fylder 64 år.

Screeningen for livmoderhalskræft er et vigtigt redskab i kampen mod kræft, for den giver lægerne mulighed for at opdage celleforandringer, inden de udvikler sig til kræft.

Men tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprograms seneste årsrapport viser, at tilslutningen til screeningsprogrammet måske ikke er helt så stor, som man kunne håbe. Op mod halvdelen af de yngste kvinder har nemlig ikke været til screening et år efter, de fik indkaldelsen til undersøgelsen. For alle kvinder, der er omfattet af tilbuddet om gratis screening for livmoderhalskræft, er det cirka 40 procent, der ikke får lavet undersøgelsen inden for et år.

Læs mere: Sådan foregår et celleskrab

Mange årsager til fravalg af screening

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der mange årsager til, at unge kvinder ikke kommer afsted til lægen for at blive undersøgt for celleforandringer.

En undersøgelse har vist, at de fleste rigtig gerne vil deltage i screeningsprogrammet, men at de glemmer at få bestilt tid. Derudover peger undersøgelsen på, at de unge kvinder mangler viden om HPV og livmoderhalskræft, og at de synes, det kan være besværligt at bestille tid hos lægen.

Læs mere: Hvordan behandles celleforandringer?

Muligt at udrydde livmoderhalskræft med vaccine og screening

Siden 2009 har HPV-vaccination været en del af børnevaccinationsprogrammet - først for piger men senere er drenge også blevet omfattet. Livmoderhalskræft skyldes infektion med netop HPV, så derfor er vaccinen et vigtigt våben i kampen mod livmoderhalskræft.

Men ifølge Kræftens Bekæmpelse kan vaccinen ikke stå alene, og derfor er det vigtigt, at man deltager i screeningsprogrammet - også selvom man er blevet vaccineret. Hvis tilstrækkeligt mange bliver vaccineret og deltager i screeningsprogrammet, tegner det til, at livmoderhalskræft nærmest kan udryddes.

Læs mere: Hvilke screeningstilbud kan du deltage i?


 Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.