På konferencen Prostatakræft Highlights 2019 for fagfolk holdt fire læger oplæg om nye studier inden for diagnostik og behandling af prostatakræft.
Konferencens fjerde oplægsholder var overlæge, ph.d. Henriette Lindberg fra Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital. Overskriften på hendes oplæg var Kastrationsresistent prostatakræft (CRPC) – det vil sige prostatakræft hos de patienter, hvor kastrationsbehandlingen ikke længere er tilstrækkelig.
Nyt studie: Skift til kemoterapi, hvis antiandrogener ikke virker
Første del af oplægget omhandlede en af de behandlingsstrategier, der i dag bruges til behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatakræft.
Henriette Lindberg refererede her til et studie kaldet CARD, som blev præsenteret på den internationale kræftkonference ESMO 2019, der blev holdt i Barcelona i september. I CARD-studiet deltog patienter med metastatisk, kastrationsresistent prostatakræft, der tidligere var blevet behandlet med et af de nye anti-androgener, abirateron eller enzalutamid, men hvor sygdommen igen var i udvikling. I studiet undersøgte man, hvor effektivt kemoterapien cabazitaxel virker sammenlignet med at give det nye anti-androgen, som patienten ikke havde fået. Konklusionen var, at behandlingen med cabazitaxel fordoblede den radiografiske progressionsfrie overlevelse i forhold til behandling med abirateron efter enzalutamid eller enzalutamid efter abirateron.
Det vil sige, at studiet bakker op den behandlingsstrategi, der allerede praktiseres på de danske hospitaler – nemlig at patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft, som tidligere er blevet behandlet antiandrogener og har aktiv sygdomsaktivitet, skal behandles med kemoterapien cabazitaxel fremfor at give det af de to nye antiandrogener, som patienten ikke har fået.
Ny lovende behandling med PARP-hæmmeren olaparib
Henriette Lindberg fortalte dernæst om studiet PROfound, som også blev fremlagt på dette års ESMO-konference. I studiet så man på effekten af behandling med PARP-hæmmeren olaparib sammenlignet med behandling med de to antiandrogene midler enzalutamid eller abirateron til patienter med metastatisk prostatakræft og sygdomsprogression efter behandling med enten abirateron eller enzalutamid.
Det interessante ved dette studie er, at det præsenterer en ny behandlingsmulighed baseret på, at man udvælger patienter.
PARP er enzymer, som celler bruger, når de skal reparere enkeltstrengs-DNA skade. En anden reparationsmekanisme er knyttet til bl.a. BRCA og andre gener og reparerer dobbeltstrengs DNA-skader. Hvis man hæmmer/blokerer reparation af enkeltstrengs-DNA skader med en PARP-hæmmer hos patienter med fejl i f eks BRCA reparationsgenerne, kan kræftcellerne ikke reparere DNA-skader og går til grunde.I studiet deltog derfor kun patienter med metastatisk prostatacancer, hvis cancer-celler havde bestemte genfejl. I den ene gruppe havde mændene genmutationer i BRCA1, BRCA2 og/eller ATM-generne, og en anden gruppe en bredere vifte af mindre kendte DNA-reparationsgener.
Hvad betyder det, at studiet er et fase 3 forsøg?
Studiet af olaparib er et såkaldt fase 3 forsøg, hvilket vil sige, at det er et forsøg, hvor man ser på, om et nyt stof virker bedre end det, man bruger i forvejen. Hvis et fase 3 forsøg viser, at det nye stof er markant bedre, skal medicinalselskabet søge om tilladelse til at få lægemidlet på markedet. Når lægemidlet er på markedet og blevet en del af standardbehandlingen, kan man lave fase 4 forsøg, hvor man undersøger langtidseffekten af lægemidlet.
Studiet viste, at behandling med PARP-hæmmeren olaparib kunne holde sygdommen i ro fire måneder længere end med hormonhæmmerne enzalutamid eller abirateron.Ud fra data kan man dog ikke konkludere, at det også kan øge overlevelsestiden, fastslog Henriette Lindberg.
Hun påpegede, at studierne også viste, at der kan være alvorlige bivirkninger ved at bruge oliparib i behandlingen – blandt andet var anæmi mere udbredt ved brug af olaparib. Anæmi betyder mangel på det ilt-transporterende hæmoglobin i blodet. Også kvalme var mere udbredt blandt de patienter, der blev behandlet med olaparib.
Ingen fremskridt med immunterapi
Mere nedslående var resultaterne af studier af behandling med immunterapi, lød det fra Henriette Lindberg. På ESMO blev der præsenteret tre studier af behandling med immunterapi, men ingen af dem viste lovende resultater.
LU-PSMA
Afslutningsvis nævnte Henriette Lindberg et studie af det radioaktive stof Lutetium-177PSMA, der også blev præsenteret på dette års ESMO-konference. Det drejede sig om et mindre studie i fase 2 – det vil sige, at man undersøger, hvor effektiv behandlingen, hvor store doser man skal give og hvor alvorlige bivirkningerne. Her så man, at blandt 30 patienter med metastatisk kastrationsresistens prostatakræft opnåede 17 patienter en halvering eller mere af PSA-niveauet ved behandling med stoffet Lutetium-177.
Om ny medicin:
Kræftens Bekæmpelse: Cabazitaxel, abirateron eller enzalutamid: Behandling af hormonresistent prostatakræft
Studier
CARD: randomized open-label study of cabazitaxel vs abiraterone or enzalutamide in metastatic castration-resistant prostate cancer
Olaparib Outperforms Enzalutamide or Abiraterone Acetate in Men with mCRPC and HRR Alterations
177Lu-PSMA-617 radionuclide treatment in patients with metastatic castration-resistant prostate cancer (LuPSMA trial): a single-centre, single-arm, phase 2 study.
Læs flere oplæg fra konferencen
Oplæg 1: Nyt om lokaliseret og lokal avanceret prostatakræft
Oplæg 2: Sådan kan radioaktivt stof bruges til billeddiagnostik og behandling
Oplæg 3: Nyt om hormonsensitiv metastatisk prostatakræft