Kost, motion og kræft

Undersøgelser om kost, kræft og motion

Der ligger mange befolkningsundersøgelser bag den viden, man indtil videre har om kostens betydning for forskellige kræftsygdomme. Disse undersøgelser giver dog ikke altid et billede af eventuelle årsagssammenhænge. Der er nemlig tale om livsstilsfaktorer, der kan være afhængige af hinanden, for eksempel er det ofte de samme personer, der ryger og motionerer meget lidt, samtidig med at deres indtag af frugt og grønt er lavt. Sociale uligheder kan også spille ind. Det giver usikkerheder med hensyn til, hvad der er de egentlige udslagsgivende faktorer i sygdomsudviklingen.

For at skabe den bedst mulige fortolkning af de data man har, nedsættes der med jævne mellemrum internationale ekspertkomiteer til at gennemgå materialet og vurdere det samlet. Udtalelser fra disse komiteer er det bedste grundlag, eksperter kan rådgive udfra, og det er også dette grundlag, der er anvendt i denne artikel. Artiklen giver et overblik over de kræftformer, hvor det er vurderet, at kosten og motionen har en forebyggende effekt (1).

Kræft i tal

Der er årligt omkring 29.000 nye kræfttilfælde i Danmark med en omtrent ligelig fordeling mellem kønnene. Kostvaner, motion, rygning og alkoholforbrug har formentlig nogen betydning for en væsentlig del af de hyppige kræftformer, men vægtningen er forskellig, og der kan også være forskel på, hvilke kostfaktorer der spiller ind for de enkelte sygdomme.

Oplysninger om kræftsygdommenes hyppighed i Danmark er hentet fra Kræftens Bekæmpelse (2).

Kost, motion og kræftformer

Her er nævnt de organer og steder i kroppen, hvor kræftrisikoen af ekspertkomiteerne med stor sandsynlighed anses for at være påvirket af kostfaktorer og motion. For andre kræftformer (for eksempel livmoderhals- og blærekræft ) er der ikke set nogen klar sammenhæng med netop disse faktorer. Der er heller ikke nedenfor nævnt kostfaktorer, der ikke omtales i ekspertrapporterne (for eksempel kaffe eller brød).

Nedenfor er anført, hvor mange procent man kan øge eller nedsætte sin risiko for at få en specifik kræftform, baseret på skøn fra seneste rapport fra World Cancer Report (1). Procenten baserer sig på vurderinger af relativ risiko, så hvis risikoen for at få en bestemt kræftform i forvejen ligger på gennemsnitlig 10 procent blandt danskere, vil en fem procent øget risiko betyde, at den samlede risiko stiger til 10.5 procent. At regne med relativ risiko er næsten som at regne med renter, men ofte kan man tillade sig at regne med en ret sammenhæng mellem, hvor meget man udsætter sig for, og hvor stor risikoen er. Så hvis for eksempel én daglig genstand alkohol giver fem procent øget risiko for en bestemt kræftform, vil fire genstande øge risikoen med omkring 20 procent. Der er dog mange tilfælde, hvor man ikke kan regne sådan, og man kan for eksempel heller ikke uden videre lægge procenterne sammen for forskellige risikofaktorer. De forskellige faktorer påvirker nemlig også hinanden indbyrdes. Det vil sige, at hvis man for eksempel både er stærkt overvægtig, ryger og aldrig dyker motion, kan disse faktorer spille sammen, men den samlede risiko for brystkræft kan være enten lidt større eller lidt mindre end summen af procenterne, det kan man ikke give nogen faste regler for. Oversigten kan derfor først og fremmest hjælpe med at pege på de livsstilsændringer, man kan tage op til overvejelse, hvis man aktivt vil forebygge kræftsygdommene.

Brystkræft

Der er knap 4000 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark, helt overvejende hos kvinder.

• Brystkræft er knyttet til hormonelle faktorer, og risikoen nedsættes blandt andet af graviditeter.

• Alkohol er en væsentlig risikofaktor. Hvis man dagligt drikker en genstand, øger man sin risiko for brystkræft med tre til fem procent.

• Overvægt og bugfedme (når man er tykkest rundt om maven) er også risikofaktorer – især efter overgangsalderen . For den hyppigste form for brystkræft (efter overgangsalderen) gælder det, at overvægtige øger deres risiko for brystkræft med en til to procent, hver gang man øger sit BMI med et point (Det svarer til at tage cirka tre kilo på for en person på 1.70 m).

• Motion har også betydning for forebyggelse af brystkræft. Hvis man hver dag laver let til moderat motion i en time eller udfører fysisk arbejde, sænker man risikoen med omkring 10 procent. Det er skønnet, at 30 minutters daglig motion blandt danskerne ville spare 400 tilfælde af brystkræft årligt. (3). Samlet kunne cirka 30 procent af al brystkræft forebygges med motion.

Kræft i bugspytkirtelen

Der er cirka 800 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark.

• Overvægt og fedme bidrager med stor sandsynlighed til risikoen. Undersøgelser peger på, at hver gang man forøger sit BMI et point, øger man sin risiko for kræft i bugspytkirtlen med cirka 3 procent.

Kræft i galdeblæren

Der er cirka 150 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark, flest hos kvinder.

• Overvægt og fedme bidrager med stor sandsynlighed til risikoen. Det vurderes, at hver gang man forøger sit BMI med et point, har man cirka 4 procent øget risiko for kræft i galdeblæren.

Leverkræft

Der er cirka 300 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark, flest hos mænd.

• Andre leversygdomme, især leverbetændelse , er den vigtigste årsag til leverkræft. Alkoholindtag øger risikoen, idet hver daglige genstand i gennemsnit giver fire procent øget risiko. Dette gælder dog formentlig kun ved store alkoholindtag, der fører til kroniske forandringer i leveren.

• Aflatoxin, som er en svampegift, der udvikles i blandt andet jordnødder, bomuldsfrø og majs i forbindelse med høj luftfugtighed og temperaturer, er en kendt risikofaktor fra kosten i tropiske egne af verden, men det bidrager formentlig kun lidt til leverkræft her i landet (4,5).

Livmoderkræft

Der er cirka 600 nye tilfælde årligt af denne sygdom blandt kvinder i Danmark.

• Lavt fysisk aktivitetsniveau og overvægt er de væsentligste livsstilsbaserede risikofaktorer, der er knyttet til livmoderkræft . Der kan ikke sættes tal på virkningen af fysisk aktivitet, men en høj aktivitet i fritiden eller på arbejdet nedsætter risikoen væsentligt.

• Det vurderes, at risikoen stiger med cirka 10 procent, hver gang man øger sit BMI med et point.

Samlet mener man, at 56 procent af livmoderkræfttilfældene (= 336 tilfælde årligt) kunne undgås ved at dyrke motion og undgå overvægt.

Kræft i Luftrør og lunger

Der er cirka 3700 nye tilfælde årligt af disse sygdomme i Danmark, flest hos mænd, men ligestillingen synes at nærme sig på dette kedelige område.

• Rygning er den helt dominerende årsag.

• Frugt forebygger sandsynligvis sygdommen med cirka 10 procents risikoreduktion per 100 gram indtag.

• Grøntsager bidager muligvis, og her synes især de caroten-rige typer at virke – eksempelvis gulerødder og persille. Derimod giver tilskud af beta-caroten en øget risiko for lungekræft , så man kan ikke bruge kosttilskud i stedet for frugt og grønt.

Kræft i mavesækken

Der er cirka 500 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark, flest hos mænd. Selvom infektion med bakterien, Helicobacter pylori, synes at være en dominerende faktor, er der også en række kostfaktorer knyttet til risikoen for at få sygdommen.

• Her er stærkt saltet mad som for eksempel eddikesaltet eller saltet og fermenteret (pickled) kød, frugt og grøntsager en meget væsentlig faktor. Der kan dog ikke sættes tal på bidraget til en samlet risiko herhjemme.

• De fleste grøntsager, der spises rå eller tilberedt på andre måder forebygger med stor sandsynlighed mavekræft. Hvis man spiser grøntsager til hvert måltid, man indtager, halverer man sin risiko for at få kræft i mavesækken . Især løg og hvidløg har en veldokumenteret forebyggende effekt.

• Frugt synes også at forebygge mavekræft, men det er ikke muligt at sætte tal på.

Kræft i mundhule, svælg, strube og spiserør

Der er årligt cirka 1000 nye tilfælde af disse sygdomme i Danmark, flest hos mænd. Alkohol og rygning er de vigtigste årsager og forklarer langt størstedelen af tilfældene.

• Det anses for meget muligt, at frugt og grønt forebygger kræft i mundhule, svælg og spiserør, men der kan ikke sættes tal på.

• Overvægt og fedme øger kræft i den nederste del af spiserøret og kan dermed indirekte forebygges gennem vægttab.

Nyrekræft

Der er cirka 500 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark, flest hos mænd.

• Kræft i nyrerne er stærkt knyttet til overvægt. Det er skønnet, at man øger kræftrisikoen med cirka seks procent, hvis man forøger sit BMI med et point.

Kræft i prostata (blærehalskirtel)

Der er cirka 2300 nye tilfælde årligt af denne sygdom blandt mænd i Danmark, men forekomsten er stærkt stigende. Man ved, at sygdommen er betinget af vestlig livsstil, men de vigtigste årsager kendes ikke.

• Calcium synes at være en risikofaktor for prostatakræft i modsætning til andre kræftsygdomme, hvor calcium menes at have en forebyggende virkning. Dog stammer dataene om calciums betydning for prostatakræft til dels fra undersøgelser, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med danske forhold, så det er ikke muligt at lave noget klart risikoestimat.

• Selen synes at have en forebyggende virkning på prostatakræft, men nyere vurderinger af danske ekspertgrupper peger på en række usikkerheder, der gør, at det ikke kan anbefales at øge sit selenindtag gennem kosttilskud, med mindre det ligger under det anbefalede niveau på cirka 40-50 mikrogram dagligt (6).

• Fødevarer med et højt indhold af lycopen (farvestoffet i tomater, papaya og vandmelon) synes også at have en sammenhæng med en sænket risiko for prostatakræft. Der kan dog ikke sættes tal på dette.

• Derimod synes grøntsager med et højt indhold af det beslægtede beta-caroten (gulerødder, kål og andre grønne grøntsager) ikke at være forbundet med nogen beskyttende virkning.

Sammenhængen mellem motion og forebyggelse af kræft i prostata (blærehalskirtel) er påvist, dog ikke helt så sikkert.

Tyk- og endetarmskræft

Der er cirka 2250 nye tilfælde af tyktarmskræft og 1400 tilfælde af endetarmskræft årligt i Danmark.

• Indtag af rødt kød (kød fra pattedyr) og især af forarbejdede kødprodukter øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm med 15-20 procent for hver 50 gram, man indtager per dag.

• Fedt er ikke i sig selv en risikofaktor, men overvægt og især bugfedme er. Hvis man forøger sit BMI med et point, øger man sin risiko for tyk- og endetarmskræft med tre procent.

• Også alkohol har en betydning, idet mere end tre genstande om dagen også er en kendt risikofaktor, der kan øge risikoen med op til 40 procent.

• Den dominerende forebyggende faktor for kræft i tyktarmen er motion. Daglig moderat motion i 30 minutter synes at nedsætte risikoen med omkring 25-30 procent.

• Blandt kostfaktorerne er et højt indtag af fibre samt indtag af mælk, hvidløg og calcium forbundet med en nedsat risiko for begge kræftformer. Calcium findes blandt andet i mejeriprodukter som mælk og ost samt i grove grøntsager som broccoli, bønner og kål. Fibre synes at reducere risikoen med 10 procent per 10 gram, man indtager dagligt.

De øvrige faktorer nedsætter kræftrisikoen med 20 procent blandt dem, der har det højeste indtag. Frugt og grønt er ikke helt så sikkert forbundet med nedsat risiko. Dog viser den hidtil største undersøgelse, at der cirka er fire til fem procent sænket risiko per 100 gram dagligt indtag, mest tydeligt for frugt (7). Denne virkning gælder dog kun for ikke-rygere.

Ifølge World Cancer Research Fund ville samlet 40-45 procent (=cirka 1.000 tilfælde om året i Danmark) af tyktarmskræfttilfældene kunne undgås som konsekvens af en sundere livsstil.

Hvilke fødevaregrupper øger risikoen for hvilke kræfttyper og hvorfor?

Hvorfor og hvordan kan kost og motion overordnet set have indflydelse på ovennævnte sygdomme?

Alkohol:

Alkohol øger risikoen for kræft i mundhule, strube, svælg, spiserør, hvilket primært kan skyldes, at vævet bliver beskadiget af alkoholen og øger gendannelse af væv og cellevækst. Sammenhængen mellem alkoholindtag og leverkræft menes i dag mest at være forårsaget af skrumpelever eller fedtlever, så det er ikke en direkte virkning. For andre kræftsygdomme, hvor alkohol kan spille ind, herunder i bryst, budspytkirtel, tyk- og endetarm, kan der være tale om virkninger, der knytter sig til ubalance i kroppens energiomsætning og hormonproduktion. Alkohol øger ligesom overvægt produktionen af kvindeligt kønshormon, men der er endnu ikke en fuld forståelse af sammenhængene. Motion kan sænke denne produktion, hvilket passer meget godt med en forebyggende virkning på netop disse kræftformer, men der kan også være andre forklaringer, som man endnu ikke har fået klarlagt.

Saltede madvarer:

Fødevarer, der er saltet eller røget, menes at øge risikoen for kræft i mavesækken, formentlig fordi de påvirker modtageligheden for infektion med Helicobacter pylori eller forstærker den degeneration af maveslimhinden, som bakterien forårsager. Samspillet mellem disse faktorer er dog ikke fuldt klarlagt.

Kød og forarbejdede kødvarer:

De senere års forskning peger på rødt kød og kødvarer som en meget vigtig årsagsfaktor, når det gælder udviklingen af tyk- og endetarmskræft. Samtidig tyder nyere forskning på, at de kræftfremkaldende stoffer, kaldet nitrosaminer, kan dannes i en proces, der involverer hæm, som er kødets røde (efter opvarmning brune) farvestof. Hvidt kød fra for eksempel fjerkræ og fisk påvirker ikke kræftrisikoen i negativ retning, og fisk er muligvis forebyggende, selvom det stadig er noget usikkert.

Hvilke fødevaregrupper har en forebyggende virkning?

Frugt, grøntsager og fibre:

Frugt og grøntsager anses for vigtige, hvis man vil forebygge kræft i mund, svælg, spiserør, mave, tarm og lunger. Virkningen anses dog ikke for helt sikker, da andre livsstilsfaktorer, der er forbundet med indtaget af frugt og grønt kan tænkes enten at maskere eller reelt forårsage virkningen. En forebyggende virkning på disse kræftformer kunne skyldes mange forskellige indholdsstoffer. Der er en række indholdsstoffer i bestemte typer af frugt, grønt og andre planteprodukter, der kan have en særlig virkning på bestemte kræftformer, men de fleste bygger overvejende på dyreforsøg og anden indirekte evidens.

• Kåltyper som for eksempel grønkål, rosenkål, hvidkål, spidskål og rødkål forebygger ikke med sikkerhed kræft bedre end andre frugter og grøntsager. Der er dog resultater, der tyder på en særlig virkning blandt andet tyk- og endetarmskræft, men som kun kommer frem i samspil med bestemte typer gener, som kun 40-60 procent af os bærer. Dette er derfor med til at sløre den overordnede sammenhæng i befolkningen.

• Tomater forebygger prostatakræft, og karotenet lycopen (det røde farvestof) synes i særlig grad knyttet til denne virkning. Man skal dog altid være forsigtig med at gøre den slags til årsagssammenhænge. Det kan meget vel være en anden komponent i de lycopenholdige frugter og grøntsager, der har den forebyggende virkning.

• Andre karotener, herunder beta-karoten, er i befolkningsundersøgelser forbundet med en lavere risiko for kræft i mund, svælg, spiserør og lunger. Der er gennemført forsøg med tilskud af beta-karoten, der synes at forebygge kræft i munden, mens det med sikkerhed fremmer lungekræft. Da begge kræftformer er forbundet med rygning kan tilskud ikke anbefales, mens indtag af karotenrige grøntsager kan have forebyggende virkning. En sådan virkning kan meget vel skyldes andre indholdsstoffer.

• Løg og især hvidløg synes at have en forebyggende virkning på kræft i maven. Det skyldes formentlig et modspil mod den bakterie, der nedbryder maveslimhinden og derved øger mavesyrens irriterende effekt på vævet, men det er ikke klarlagt, hvordan det sker. Hvidløg er også knyttet til forebyggelse af kræft i tyktarmen. Løg og hvidløg indeholder en særlig gruppe af stoffer, de såkaldte polysulfider, og det er muligt, de medvirker til forebyggelsen, men der mangler sikker viden på området.

• Fibre fra frugt og grønt samt fra fuldkorn og andre cerealier er i befolkningsundersøgelser især forbundet med forebyggelse af tyk- og endetarmskræft, mens forsøg med at forebygge adenomer (tidlige kræftstadier) med opløselige fibre ikke har givet den ventede effekt. Dette kan skyldes, at fibre kun påvirker endnu tidligere dele af sygdomsudviklingen.

• I en nyere undersøgelse er frugt mere klart forbundet til forebyggelsen af tyk- og endetarmskræft end grøntsager, og det synes at være fordi, at det modvirker den skadelige virkning af forarbejdede kødprodukter. Dette kunne måske skyldes indholdet af stoffer, der hæmmer nitrosamindannelse, herunder polyfenoler, men der mangler sikker viden.

  Mælk

  Der er nogen evidens for en forebyggende virkning af mælk på tyk- og endetarmskræft. Dette kan blandt andet skyldes, at mælk er en god kilde til calcium, der også i sig selv er forebyggende.

Myter om kost og kræft

Det er en udbredt misforståelse, at antioxidanter fra kosten forebygger kræft (8). Dels er det en misforståelse af selve spørgsmålet om, hvad en antioxidant er, dels er den samlede evidens, for at såkaldte antioxidanter har forebyggende virkning meget ringe, flere af dem fremmer endda kræft, når de er givet som tilskud. Det kan lyde forvirrende, for der er faktisk ganske god evidens for at antioxidation spiller en forebyggende rolle, men det er nok især kroppens egne antioxidanter, der virker her.

Mange tror, at beta-caroten kan forebygge hudkræft. Der er også meget gode teoretiske grunde til at det skulle virke, men det gør det tilsyneladende ikke, hverken i dyreforsøg eller hos mennesker.

Kaffe er knyttet til en myte om, at det skulle øge kræft i nyrerne og i bugspytkirtlen (pancreas), men det er der ikke nogen holdepunkter for trods mange undersøgelser.

Kilde:
(1) World Cancer Report Funds rapport fra 2007
(2) Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
(3) Pedersen, B. Recept på motion - Cancer
(4) Olsen, J.H., Dragsted, L. og Autrup, H. (1988). Cancer risk and occupational exposure to aflatoxins in Denmark. Br. J. Cancer 58, 392-6.
(5) Dragsted, L. (1990). Quantitative Risk Analysis of Carcinogens. National Food Agency of Denmark, Institute of Toxicology, Ministry of Health Publication no. 190, pp 1-59.
(6) Rasmussen LB, Mejborn H, Andersen NL, Dragsted LO, Krogholm KS, Larsen EH, Ovesen L, Tjønneland A, Koch B (2006) Selen og Sundhed. Fødevarestyrelsen, Søborg.
(7) EPIC-colorectalcancer artikel, er den kommet ud endnu?
(8) Skibsted, L. H.; Dragsted, L. O.; Dyerberg, J.; Hansen, H. S.; Kiens, B.; Ovesen, L. F.; Tjonneland, A. M. (2006) Antioxidanter og helbred. Rapport fra Motions- og Ernæringsrådet