Hvad er kræft?
Kræft opstår, fordi celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol med resten af kroppens celler. Vi består alle af milliarder af celler, der arbejder sammen efter avancerede og nøje tilrettelagte forhold. Kræftceller adskiller sig fra normale celler ved, at der er en række fejl i cellernes gener. Man antager, at der skal mere end fem genfejl i en celle for, at den kan ændre sig til en kræftcelle.
I de senere år er der endvidere kommet fokus på, at mikromiljøet i det omkringliggende væv ved en kræftsvulst samt immunsystemet spiller en vigtig rolle i udviklingen og spredningen af kræftceller.
Hvilke typer kræft findes der?
Overordnet skelnes der mellem godartede svulster (benigne tumorer) og ondartede svulster (maligne tumorer).
Godartede svulster (benign tumor)
En benign tumor kan oversættes til en godartet knude. Eksempler på godartede knuder er vorter, bindevævsknuder i brystet eller muskelknuder i livmoderen. Benigne knuder skal ikke forveksles med kræft. De kan enten forsvinde af sig selv eller blive siddende, hvor de opstod. De invaderer ikke det omkringliggende væv og spreder sig ikke, men de kan vokse sig store. Hos nogle vil de være generende, og man kan i så fald vælge at få dem fjernet.
Ondartede svulster (malign tumor)
Kræft kan ikke være godartet, men man kan tale om, at den er mere eller mindre aggressiv i sin vækstform. Blandt de maligne tumorer skelnes der mellem karcinomer, der er kræft udgående fra kroppens overflader og kirtler, og sarkomer, som er kræft udgående inde fra organerne, lymfomer i kroppens rensesystem (lymfesystemet), leukæmi i blodsystemet og gliomer i kroppens nervesystem.
Hvorfor får man kræft?
Karcinomer
Karcinomer opstår fra kroppens overflader, både de indvendige og de udvendige. Det kan være fra huden, lungerne, mave-tarmkanalen, eller kirtler såsom bryst og blærehalskirtlen (prostata). Fælles er, at de næsten alle bliver hyppigere med alderen, da risikoen for, at der er ophobet genfejl, stiger, jo ældre cellerne er. Jo flere gange en celle har delt sig, jo flere gange skal arvematerialet (DNA) kopieres og jo større er risikoen for, at der ophobes for mange fejl.
- Rygning er den vigtigste enkeltårsag til karcinomer og er alene årsag til op mod 1/3 af kræftdødsfald i Danmark i dag. Røgen indeholder giftige stoffer, som er den vigtigste risikofaktor for kræft ikke alene i lunger, strube, mund og næse, men også spiserøret, nyren og blæren. Samlet øger rygning risikoen for mindst 15 forskellige kræftformer.
- Solen er en anden vigtig risikofaktor. Hudkræft er en af de hyppigste kræftformer. Solskoldning i barndommen har vist sig at være af stor betydning for udviklingen af den farlige modermærkekræft (maligne melanomer). Dette gælder specielt, hvis man har en sart hudtype. Modermærkekræft er desværre væsentlig hyppigere i Danmark end for blot få år tilbage. Det understreger vigtigheden af at beskytte sig mod solen og undgå overdreven solariebrug.
- Maden er en tredje risikofaktor. Fed og fiberfattig mad øger risikoen for kræft i tyktarm og kræft i endetarmen, mens meget krydret mad øger risikoen for kræft i mavesækken.
- Mangel på motion øger risikoen for tarmkræft og brystkræft.
- Fedme øger risikoen for forskellige kræftformer, herunder brystkræft og bugspytkirtelkræft og en række kræftformer i tarmsystemet.
Sarkomer, lymfomer, gliomer og leukæmi
Disse svulster forekommer inde i organerne og skyldes oftest medfødte "bygningsfejl". De er ikke så hyppige, men ses i modsætning til overfladekræft ofte også hos børn og unge. Nogle mennesker er arveligt disponerede til at få kræft.
Hvor hyppig er kræft?
Ifølge den seneste opgørelse fra Cancerregistret i Sundhedsdatastyrelsen var der i 2017 i Danmark 42.779 nye kræfttilfælde, heraf 22.329 nye tilfælde hos mænd og 20.450 hos kvinder.
Opgørelsen viser, at stadig flere personer lever med en kræftdiagnose. Per 31. december 2017 levede således 324.649 danskere med en kræftsygdom, heraf 145.540 mænd og 179.109 kvinder. Det er 11.271 flere end i 2016. Behandlingen af kræft er i de senere år blevet væsentlig forbedret i Danmark, hvilket er hovedårsagen til at flere overlever kræft eller lever med aktiv kræftsygdom.
Nye tal offentliggøres hvert år med forsinkelse. Forsinkelsen skyldes, at der foretages en nøje kontrol af alle informationer, blandt andet ved hjælp af registeret over dødsfald i Danmark. Sundhedsdatastyrelsen kan oplyse omtrent, hvornår nye informationer vil blive offentliggjort.
De hyppigste kræftformer i Danmark for mænd og kvinder fremgår af tabellerne nedenfor:
De hyppigste kræftformer, mænd |
Antal tilfælde 2017 |
---|
Prostata |
4.362 |
Urinveje (neoplasi), inkl. Nyrekræft |
2.519 |
Lunge, bronkier og luftrør |
2.402 |
Tyktarm |
1.928 |
Anden hudkræft (ekskl. basalcelle hudkræft) |
1.669 |
Modermærkekræft i hud |
1.251 |
Hoved og hals |
1.055 |
Endetarm |
1.013 |
Hjerne og centralnervesystem |
700 |
Testikel |
285 |
Anden kræft |
5.145 |
De hyppigste kræftformer, kvinder |
Antal tilfælde 2017 |
---|
Bryst |
4.872 |
Lunge, bronkier og luftrør |
2.378 |
Tyktarm |
1.817 |
Modermærkekræft i hud |
1.253 |
Anden hudkræft (ekskl. basalcelle hudkræft) |
1.238 |
Urinveje (neoplasi) inkl. nyrekræft |
978 |
Hoved og hals |
1.055 |
Hjerne og centralnervesystem |
893 |
Livmoder |
802 |
Hoved og hals |
673 |
Endetarm |
648 |
Æggestok |
536 |
Livmoderhals |
365 |
Anden kræft |
3.997 |
Kilde: Cancerregistrets årsrapport 2017
Hvad kan man selv gøre, og hvilke behandlingsformer er mulige?
Screening
Screening har som formål at identificere personer, der er i risiko for at udvikle bestemte kræftsygdomme med henblik på at forebygge, undersøge og behandle. Det er mest effektivt at fjerne kræftcellerne, inden de når at sætte sig fast for alvor. Ved screening kan man finde kræftcellerne, inden de bliver farlige og fjerne dem ved mindre indgreb med mindsket risiko for bivirkninger. I Danmark er der screeningsprogrammer inden for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft.
Screening er i de senere år blevet diskuteret blandt eksperter og kan have fordele og ulemper. Det anbefales således, at man diskuterer værdien af screening med sin læge. Ved indkaldelse til screening opfordres der dog altid til, at man følger anvisningerne.
Operation
Da kræft udgår fra en celle, der bliver til en gruppe celler og derefter en knude, er fjernelse af knude og det omkringliggende væv en god og effektiv måde at kurere kræft på. Til tider kan det være nødvendigt at fjerne hele organer for at sikre, at hele knuden er med. Eksempler på dette er fjernelse af et bryst, en lunge, en nyre eller en testikel. Kroppen har stor overkapacitet, og selv om man ikke helt kan klare de samme ting med én lunge som med to, er det muligt. Hvis man har anden alvorlig sygdom såsom eksempelvis lungesygdom (KOL), vil det dog ikke altid være muligt at fjerne et organ.
Medicin
- Kemoterapi bruges til at slå kræftcellerne ihjel. Nogle typer kemoterapi har vist sig at være meget effektive. For eksempel kurerer kemoterapi ved testikelkræft mellem 90 procent og 98 procent af patienterne, uanset om det skulle have spredt sig til andre organer. Kemoterapi kan også være meget effektiv ved visse hæmatologiske kræftformer (lymfomer og leukæmier). Normale celler påvirkes dog også af kemoterapien. Det drejer sig mest om kroppens egne hurtigt voksende celler som for eksempel hud, slimhinder, hår, men også immunsystemet kan blive påvirket i en periode. For mange kræftformer gør sig dog desværre gældende, at hvis sygdommen har spredt sig, vil kemoterapi oftest ikke kunne helbrede, men vil være lindrende og livsforlængende.
- Hormonbehandling bruges til hormonfølsomme svulster. Det kan være som efterbehandling efter operation for brystkræft, men også ved senere stadier af kræft.
- Immunterapi er en ny behandlingsform, hvor man medicinsk blokerer bremsemekanismer i immunsystemet (”letter foden fra bremsen”) og dermed hjælper immunsystemet med at angribe kræftcellerne.
- Medicin mod bivirkninger af behandlingen, f.eks. kvalmestillende midler.
- Kræftvaccine: Siden 2009 har man i Danmark tilbudt piger i 12-årsalderen en effektiv vaccine mod HPV (virus). Denne virus kan medføre blandt andet kræft i livmoderhalsen, endetarmen samt visse former for kræft i mundsvælg. Det har været diskuteret, om vaccinen kan medføre alvorlige bivirkninger. Nye undersøgelser viser, at vaccinen ikke ser ud til at give flere bivirkninger, end hvad man kender fra andre almindelige børnevaccinationer.
Strålebehandling
Nogle knuder, det ikke er muligt at fjerne ved operation, kan behandles med stråler. Strålebehandling bruges ofte som tillægsbehandling til operation for at sikre, at alt er væk, eller som behandling hvis knuden ligger dybt i kroppen eller tæt på livsvigtige organer, og operation derfor indebærer for stor en risiko. Strålebehandling kan også være et alternativ, hvis en patient ikke vurderes at kunne tåle en operation.
Endelig bruges strålebehandling som lindrende behandling (palliativ) ved uhelbredelig kræft, og mange patienter vil blive tilbudt strålebehandling med dette formål i deres forløb.
Strålebehandling er i de senere år blevet meget avanceret og kan bestå i strålebehandling givet udefra eller indefra. Forskellige teknikker er taget i brug, herunder strålebehandling der kan "formes" efter svulsten, men også strålebehandling der kan gives meget præcist (protonbehandling i Aarhus). Selv ved strålebehandling med stor præcision vil det normale væv også blive påvirket på kort sigt (akutte bivirkninger), men også på langt sigt (sene bivirkninger).
Alternativ behandling
Der findes en meget bred vifte af tilbud. Fælles gælder dog, at chancen for at behandlingen virker, som regel er ukendt. Hvis man er i tvivl, om man skal vælge en alternativ behandling, er det en god idé at tale med sin læge først, da dette ofte kan gøres samtidig med den øvrige behandling, men i enkelte tilfælde kan indebære en risiko. Det er specielt vigtigt ikke at afbryde igangsat medicinsk behandling uden at tage en grundig snak med lægen om, hvilke muligheder der foreligger. Det er påvist i undersøgelser, at patienter, der fravælger konventionel kræftbehandling, klarer sig dårligere. De fleste læger er i dag åbne over for at tage en god og ærlig snak om fordele og ulemper ved alternativ behandling.