Hvad er kræft i livmoderen?
Livmoderen er indvendigt beklædt med en slimhinde. Kræft i livmoderen opstår og udvikles i denne slimhinde. Før kvindens overgangsalder, er det denne slimhinde, der bygges op i hver eneste menstruations-cyklus, og afstødes i forbindelse med menstruationsblødningen. Før overgangsalderen sørger kvindens kønshormoner østrogen og progesteron for at opbygningen og afstødningen foregår på en kontrolleret og hensigtsmæssig måde.
Efter overgangsalderen har kvinden normalt kun en ganske lille produktion af østrogenhormon. Men hvis kvinden selv danner for meget østrogen efter overgangsalderen, eller man tilfører østrogen, for eksempel som behandling af generende overgangsaldersymptomer, uden samtidig at tilføje progesteron, så øges risikoen for udvikling af kræft i livmoderen.
Udviklingen af kræft i slimhinden i livmoderen vil i de fleste tilfælde udvikles via celleforandringer i slimhinden. Dette må ikke forveksles med celleforandringer i livmoderhalsen, der er en helt anden sygdom.
I Danmark er kræft i livmoderen den hyppigste form for underlivskræft. Der er omkring 700 nye tilfælde per år i Danmark.
Hvorfor får man kræft i livmoderen?
Kræft i livmoderen er en sjælden sygdom før overgangsalderen. Som nævnt spiller østrogenhormon en rolle i de fleste tilfælde. Hos unge kvinder med sygdommen Polycystisk Ovarie Syndrom (PCO) ses livmoderkræft dog lidt hyppigere. Dette skyldes også en forholdsmæssig overproduktion af øtrogenhormon.
Får en kvinde hormonbehandling med østrogen hormon – og samtidig hormonerne progesteron/gestagen – på grund af generende overgangsaldersymptomer, øger dette ikke risikoen.Men får kvinden alene tilført østrogen, øges risikoen betydeligt. Dette bør derfor ikke gives til en kvinde efter overgangsalderen, såfremt hun fortsat har sin livmoder.
Overvægt hos kvinder efter overgangsalderen er den væsentligste årsag til kræft i livmoderen. Fedtvæv er i stand til at danne østrogenhormon. Så jo mere fedt, jo mere østrogenpåvirkning af livmoderen.
Kræft i livmoderen kan også være arveligt betinget. Da vil sygdommen i familierne være koblet til kræft i tyktarm/endetarm (HNPCC). Man kan i dag undersøge for forekomst af de mutationer i arvemassen, der er baggrund for udvikling af kræft. Dette bliver gjort i forbindelse med påvisning af kræft i livmoderen, og kræft i tyktarmen, i alle tilfælde i Danmark i dag. Dette betyder, at man kan rådgive og kontrollere kvinder i de familier, der er arveligt belastede.
Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen?
Blødning fra skeden (menstruationslignende blødning) hos en kvinde efter overgangsalderen er det langt hyppigste symptom. Oplever en kvinde efter overgangsalderen blødning, eventuelt i form af pletblødning, blodigt udflåd eller menstruationslignende blødning, skal kvinden udredes på mistanke om kræft i livmoderen (pakkeforløb). Oftest er der ikke andre symptomer. Sjældnere kan kvinden opleve smerter i underlivet, ændret vandladning eller ændret afføring.
Det er derfor vigtigt, at enhver kvinde, der oplever blødning efter overgangsalderen henvender sig til egen læge. Herefter vil kvinden blive henvist til gynækolog til nærmere vurdering.
Hvordan stilles diagnosen?
Hos gynækologen foretages en gynækologisk undersøgelse og i forbindelse med denne en ultralydscanning gennem skeden. Ved denne scanning vurderes tykkelsen af slimhinden i livmoderen. Er slimhinden 4 millimeter eller tykkere, vil der blive taget en vævsprøve (biopsi) fra slimhinden. Dette kan gøres med et blødt kateter, koblet til en sprøjte, og derved udsuges en lille prøve. Nogle vil udføre en ambulant kikkertundersøgelse af livmoderhulen, og i enkelte tilfælde, hvor livmoderhalsen er helt tillukket, kan det være nødvendigt med undersøgelse under bedøvelse. I langt de fleste tilfælde kan det dog gøres umiddelbart hos gynækologen.
Prøven sendes i 'pakkeforløb', og dette betyder, at der foreligger svar efter cirka fem dage.
Påviser prøven kræft i livmoderslimhinden, vil man blive henvist til et universitetshopital, der varetager behandlingen.
Hvordan behandles kræft i livmoderen?
I de fleste tilfælde behandles livmoderkræft med operation (kirurgi). Fjernelse af livmoderen og begge æggestokke og æggeledere er i langt de fleste tilfælde tilstrækkelig behandling. I få tilfælde, hvor der er tale om såkaldt 'høj-risiko' type, kan fjernelse af fedtforklædet (hænger ned fra den midterste del af tyktarmen) også være nødvendigt.
Ved hjælp af skildvagts-metoden ('sentinel nodes'), kan man identificere de første lymfeknuder på vejen fra livmoderen og videre ud i kroppen. Disse lymfeknuder fjernes, og er de uden tegn til kræft, kan det konkluderes, at sygdommen ikke har spredt sig. Kvinden vil således være færdigbehandlet efter operationen.
Findes der spredning til lymfeknuder, eller anden spredning, behandles der efterfølgende med kemoterapi og strålebehandling.
Efter gennemgået behandling lægges individuel plan for opfølgning efter kræftbehandling. Opfølgningen vil være tilrettet efter den givne behandling og efter den enkelte patients behov.
Udsigt for fremtiden?
I langt de fleste tilfælde vil behandlingen alene være operation. I disse tilfælde kan man anse sig for at være helbredt ved behandlingen. Risikoen for tilbagefald vil ikke være 'nul', men vil dog være yderst lav.