Kræft og arv

De fleste kræfttilfælde skyldes ikke, at man er arveligt disponeret for kræft, men det er vigtigt at vide, hvornår det kan være tilfældet.

Hvornår kan kræft være nedarvet?

Generelt kan man være arveligt disponeret for kræft:

• Når der er flere i en familie, der har den samme kræftform.
• Hvis man får kræft i en ung alder.
• Hvis der findes bestemte kræftformer i familien. Af eksempler kan nævnes arvelig brystkræft og æggestokkræft samt arvelig tarm- og livmoderkræft (Lynch syndrom).

I disse familier vil der ofte være et særligt behov for genetisk rådgivning. Undersøgelse og udredning af personer eller familier, som man mistænker for at være arveligt disponeret for kræft, er en specialistopgave og varetages af hospitalernes genetiske afdelinger. Det er den praktiserende læge, der skal henvise patienten til den genetiske afdeling.

Formål med genetisk udredning for arvelig kræft

Formålet med at undersøge mønsteret for udvikling af kræft i kræftramte familier er:

• At informere personer om deres risiko for at udvikle kræft og tilbyde regelmæssige kontrolundersøgelser, hvis formål er at påvise eventuel kræft så tidligt, at chancen for helbredelse øges. Det kan også medføre mere målrettet behandling.

• At informere om andre muligheder for forebyggelse, som for eksempel viderehenvisning til andre specialafdelinger til operationer, der nedsætter risikoen for kræft.

• At informere om genetisk testning og eventuelt påbegynde dette samt udredning af familien. I familier, hvor sygdomsdisponerende genvarianter (mutationer) påvises, vil cirka halvdelen af risikopersonerne blive frikendt ved hjælp af gentestning.

Arvelig brystkræft

Hos op til 20 procent af de patienter, der har brystkræft, forekommer der flere tilfælde af kræft i familien, men kun en mindre del af dem vil have medfødte genvarianter, som kan forklare brystkræften. Det samme er tilfældet i ca. 15% af tilfældene af patienter med æggestokkræft.

I en del af disse familier kan der påvises sygdomsdisponerende varianter i BRCA1- og BRCA2-generne, som er forbundet med en øget risiko for især brystkræft og æggestokkræft.

Det er i dag muligt at genteste for en række kræftrelaterede gener. Typisk er kræftrisikoen afhængig af, hvilket gen der er involveret (fx BRCA1 eller BRCA2), men nogle gange afhænger risikoen også af hvilken specifik variant (mutation), der er påvist i genet. Det har formentlig også betydning, om der er brystkræft i ens nære familie.

Da genvarianter ikke altid kan påvises, vil risikoen for at udvikle kræft i sådanne familier være baseret på hvor mange og hvilke kræftsygdomme, der er eller tidligere har været i familien (stamtræet over ens familie). Den enkelte persons risiko kan variere og er blandt andet afhængig af ens alder og placering i stamtræet.

Hvis der påvises en sygdomsdisponerende genvariant i familien, vil nære familiemedlemmer tilbydes gentestning. Hos raske familiemedlemmer vil der oftest være 50 procents chance for, at kræftrisikoen ikke er øget.

Der er udviklet et beslutningsstøtteværktøj for personer med arvelig risiko for brystkræft. Det kan du finde her.

Arvelig tarmkræft

Hos cirka 5-10 procent af patienter med kræft i tyk- og endetarm forekommer der flere tilfælde af kræft i familien. Disse familier kan opdeles i flere undergrupper, som for eksempel Lynch syndrom og FAP (Familiær Adenomatøs colon Polypose).

Ved Lynch syndrom ses der udover en øget risiko for tarmkræft, også en øget risiko for især livmoderkræft og svulster i urinleder og nyrebækken. I en del af disse familier kan der påvises sygdomsdisponerende varianter, som kan forklare kræftsygdommen.

Da genvarianter ikke altid kan påvises, vil risikoen for at udvikle kræft i sådanne familier være baseret på hvor mange og hvilke kræftsygdomme, der er eller tidligere har været i familien (stamtræet over ens familie). Den enkelte persons risiko kan variere og er blandt andet afhængig af ens alder og placering i stamtræet.

Ved FAP udvikles et meget stort antal polypper i tarmen, oftest allerede i teenagealderen, hvilket medfører udvikling til tarmkræft i ung alder, medmindre tarmen fjernes, når polypperne opstår. Hvis der påvises en sygdomsdisponerende genvariant i familien, vil nære familiemedlemmer tilbydes gentestning. Hos raske familiemedlemmer vil der oftest være 50 procents chance for, at kræftrisikoen ikke er øget.

Hvem kan henvises til genetisk udredning?

Nedenfor er anført vejledende henvisningskriterier, men vær opmærksom på, at disse kan variere mellem de klinisk genetiske afdelinger. Spørg den nærmeste genetiske afdeling. Se en oversigt over genetiske afdelinger her.

Genetisk udredning for brystkræft og æggestokkræft

Man kan blive henvist til genetisk udredning for arvelig brystkræft og æggestokkræft, hvis man selv eller én i nærmeste familie (førstegradsslægtninge eller andengradsslægtninge via en mand) opfylder et af følgende kriterier:

• Man er en kvinde, som har fået konstateret brystkræft før 50-årsalderen.
• Man er en kvinde, som har en specifik type af brystkræft (ER- og HER2-normal eller basal-like “genekspression”). Bestemmelsen af brystkræfttype er en specialistopgave.
• Man er en kvinde og har brystkræft i begge bryster.
• Man har æggestokkræft.
• Man har to førstegradsslægtninge med brystkræft.
• Man er en mand med brystkræft.

Opfylder du, eller en i din nærmeste familie et af kriterierne, kan din læge henvise dig til genetisk rådgivning på en af landets genetiske hospitalsafdelinger.

Genetisk udredning for tarmkræft og livmoderkræft

Man kan blive henvist til genetisk udredning for arvelig tarm- og livmoderkræft, hvis man er kræftpatient og opfylder følgende kriterier, eller hvis man er 1. gradsslægtning til:

• En person, der har fået konstateret tarmkræft før 50-årsalderen.
• En person med både tarmkræft og livmoderkræft.
• En person med to tilfælde af tarmkræft.
• To 1. gradsslægtninge med tarmkræft
• To 1. gradsslætninge med tarmkræft og/eller kræft i livmoder, tyndtarm, nyrebækken eller urinleder, og hvor mindst én er diagnosticeret før 50 år.
• Tre 1. gradsslætninge med Lynch-syndrom-relateret kræft (tyktarm, endetarm, tyndtarm, livmoder, nyrebækken, urinleder) over mindst to generationer. Mindst én af slægtningene skal være diagnosticeret før 50 år.

Derudover kan man have sygdomme (både hos sig selv eller i familien), som kan gøre, at det er relevant at få lavet en gentest. Det kan for eksempel være ved tilfælde af visse typer af tarmpolypper, eller det kan være hvis sygdommen FAP løber i familien.

Hvordan kan gener være årsag til kræft?

Kroppens celler – undtagen de røde blodlegemer – indeholder en cellekerne med generne, som består af arvematerialet DNA. Hver kropscelle indeholder to kopier af vores ca. 25.000 gener (med få undtagelser), idet vi har arvet den ene kopi fra moderen og den anden kopi fra faderen. I vores kønsceller (ægceller og sædceller) er der kun én kopi af hvert gen, således at der ved befrugtningen igen vil være to kopier af hvert gen.

Hvis man har en genvariant, som f.eks. medfører øget risiko for at udvikle kræft, vil der være 50 procent sandsynlighed for at videreføre den ved hver graviditet. Dette skyldes, at der som ovenfor beskrevet er to kopier af hvert gen i kropscellerne, og at kønscellerne kun indeholder én kopi af hvert gen.

Hvis man har arvet en sygdomsdisponerende genvariant, medfører det en forhøjet risiko for at udvikle kræft, men denne risiko er sjældent 100 procent. Det betyder i praksis, at personer, der for eksempel ved en gentest får påvist en sygdomsdisponerende genvariant, vil have en kræftrisiko, som kan være meget høj, men denne risiko er fordelt over mange år. Mange andre faktorer spiller også ind, og det er et område, der forskes meget i, så det bliver muligt at vurdere den enkelte persons kræftrisiko mere nøjagtigt i fremtiden.

Links

Ønsker du yderligere oplysninger om kræft og gener, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om emnet.