Kræft er fællesbetegnelsen for en lang række sygdomme, der er karakteriseret ved, at nogle af kroppens celler vokser uden kontrol og formål. Kræft er ikke én, men mange forskellige sygdomme. Der findes mere end 200 forskellige kræftformer.
Kan motion forebygge kræft?
De fleste former for kræft opstår, uden at man kender årsagen. Derfor ved man heller ikke rigtig, hvordan de kan forebygges. Alligevel kender man visse generelle årsagssammenhænge, som har dannet grundlag for gængse råd som ryg ikke, drik alkohol med måde, spis rigeligt med frugt, grønt og kornprodukter, dyrk sol med måde og husk at være fysisk aktiv. Som følge af fysisk aktivitets potentiale i forebyggelsen af kræft, er motion og kræft blevet et varmt emne. De nuværende undersøgelser peger på, at motion skal med på listen over kræftforebyggende muligheder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du skal bevæge dig mindst 30 minutter dagligt og med en intensitet, hvor pulsen stiger, åndedrættet øges, og du får sved på panden. Udover den anbefalede daglige bevægelse, skal du også dyrke motion, hvor pulsen kommer i vejret i mindst 20 minutter, 2 gange om ugen.
Brystkræft (mammacancer)og motion
Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet hos kvinder, som endnu ikke har nået overgangsalderen, kan nedsætte risikoen for brystkræft med over 30 procent. Træningen ser ud til at have stor effekt, uanset om den er moderat eller hård. Årsagen er formentlig, at mængden af østrogen, som kvindernes æggestokke producerer, kan reduceres ved regelmæssig motion. Det betyder, at den totale mængde østrogen, som kvinder udsættes for, bliver nedsat, hvilket tiltænkes at nedsætte risikoen for udvikling af brystkræft. Selv om man først begynder, at dyrke motion senere i livet, indikerer undersøgelser, at man stadig kan få en effekt af motionen. Men der mangler flere undersøgelser, før det endeligt kan konkluderes, om motion kan bruges som forebyggelse af brystkræft.
Tyktarmskræft (coloncancer) og motion
Når man dyrker regelmæssig fysisk aktivitet, vil den tid, det tager maden at passere gennem mave-tarmsystemet, nedsættes. Den tid, som eventuelle kræftfremkaldende stoffer opholder sig i mave-tarmsystemet, bliver derved mindre. På den måde mindskes muligheden for at disse stoffer gør skade. Dette kan være forklaringen på, hvorfor risikoen for tyktarmskræft er mindre, jo mere fysisk aktiv man er.
Overvægt og kræft
Energibalancen afgør, om vi taber os eller tager på i vægt. Indtager man mere energi, end man forbruger over lang tid, vil det resultere i overvægt. Fedme er forbundet med en stor risiko for kræft. Om det er mangel på motion eller overflod af mad, som resulterer i den øgede risiko, er uvist. Men helt sikkert er det, at motion kan bidrage til et fedttab og derigennem reducere den risiko, som fedme medfører.
Andre kræfttyper
Selv om ikke alle undersøgelser stemmer overens, er der befolkningsundersøgelser, som har demonstreret en nedsat risiko for lunge- og prostatakræft samt kræft i livmoderhulen, hvis man dyrker regelmæssig motion. Manglen på undersøgelser gør, at der endnu ikke kan siges noget om sammenhængen mellem motion og andre kræftsygdomme som eksempelvis nyre- , hjerne- og testikelkræft .
Hvilken type motion er så bedst?
Indtil videre er det heller ikke velundersøgt, hvilken type motion, der er bedst. Motion af moderat karakter er anbefalelsesværdig, da denne type af motion fremmer immunforsvaret. Forbedringen af immunforsvaret menes at være delvist ansvarlig for motions forebyggende effekt på nogle kræftsygdomme . Regelmæssig, langvarig træning med høj intensitet kan derimod virke negativt på immunforsvaret og samtidig øge mængden af de frie radikaler. Dette gør teoretisk set denne motionsform mindre tilrådelig i forhold til motion af moderat karakter.
Fysisk aktivitet og kræftpatienter
For de fleste kræftpatienter er tab af kropsvægt og funktionsevne blandt de mere alvorlige følger af sygdommen. Fysisk aktivitet og rigtig kost kan være med til at minimere tabet af muskelmasse og kondition . Dette medfører også en positiv psykologisk effekt, idet livskvaliteten forbedres som følge af en større fysisk uafhængighed og formåen. Nyere studier har endvidere vist, at blandt de personer, der er fysisk aktive efter at have fået stillet diagnoserne brystkræft og tyktarmskræft, er chancen for overlevelse op mod fordoblet i forhold til personer, der er fysisk inaktive. Motionen var blandt disse kræftpatienter i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.