Neuroendokrine tumorer (NET)

Hvad er neuroendokrine tumorer (NET)?

Neuroendokrine tumorer er relativt sjældne. De udgår fra de neuroendokrine celler, som findes i mave-tarm-kanalen, bugspytkirtlen og lungerne. Der er cirka 400 nye tilfælde om året i Danmark.

Godartede og ondartede neuroendokrine tumorer (NET)

Neuroendokrine tumorer (NET) kan være godartede (benign), men de fleste har et ondartet (malignt) potentiale og opfører sig som kræftceller. Det vil sige, at de er i stand til at vokse ind i omkringliggende væv og naboorganer samt sprede sig til lymfeknuder og andre organer som fjernmetastaser.

NET inddeles efter, hvor tumoren udgår fra, for eksempel tyndtarm, blindtarm, bugspytkirtel, lunger eller tyktarm.

Man vurderer, hvor ondartet tumoren er ved at se på karakteristiske forandringer i det tumorvæv, der tages ud i forbindelse med en operation eller ved en vævsprøve (biopsi). Er kræftcellerne relativt normale, kaldes de højt differentierede og har en bedre prognose end kræftceller, der er lavt differentierede, hvor kræftcellerne er meget forandrede. Derudover ser man på, hvor hurtigt cellerne deler sig, altså hvor hurtigt tumor vokser (proliferationshastigheden). Dette er meget vigtigt, når man skal vurdere prognosen og vælge, hvilken behandling der skal tilbydes.

Når man skal vurdere prognosen og finde ud af, hvilken behandling man skal sætte i gang, ser man på, hvor hurtigt cellerne deler sig, og dermed hvor hurtigt tumoren vokser (proliferationshastigheden).

Man inddeler neuroendokrine tumorer i grad 1-3 efter celledelingshastighed. Derudover vurderes det, om tumoren producerer et specifikt hormon eller ej.

Fungerende og ikke-fungerende tumorer og typer af neuroendokrine tumorer (NET)

Man inddeler neuroendokrine tumorer (NET) i fungerende og ikke-fungerende tumorer.

Fungerende neuroendokrine tumorer

De fungerende NET-tumorer producerer for meget af et specifikt hormon, hvilket medfører karakteristiske symptomer. Fungerende neuroendokrine tumorer kan være:

• tumorer i tyndtarmen, der producerer serotonin. Det giver kun symptomer, hvis tumor har spredt sig til leveren, da serotoninet ellers destrueres af leveren. Symptomerne kaldes karcinoid syndrom, og omfatter flushing (anfaldsvis rødme i ansigtet og på brystet), kronisk diarré, hjertebanken og hvæsende vejrtrækning.
• et insulinom (tumor i bugspytkirtlen), der producerer insulin og medfører lavt blodsukker.
• et gastrinom (tumor), der producerer gastrin og kan give anledning til øget syreproduktion i mavesækken og giver bl.a. mavesår.

Meget sjældne hormonproducerende NET:

• Glucagonom (tumor i bugspytkirtlen). Forekommer hos
• VIPom (tumor i bugspytkirtlen). Forekommer hos
• Somatostatinom (tumor i tolvfingertarmen eller bugspytkirtlen). Forekommer hos

Ikke-fungerende neuronedokrine tumorer

Ikke-fungerende tumorer producerer ikke hormoner og giver derfor ikke altid symptomer. De fleste NET i bugspytkirtlen er ikke-fungerende uden ekstra hormonproduktion.

Hvorfor får man neuroendokrine tumorer (NET)?

Det er ukendt, hvorfor disse højtspecialiserede neuroendokrine celler omdannes til tumorceller. I sjældne tilfælde er der en genetisk betinget årsag, men herudover er der ikke øget risiko for at arve NET.

Hvem rammer neuroendokrine tumorer (NET) typisk?

Neuroendokrine tumorer kan ramme alle aldersgrupper, men er hyppigst blandt 60-70-årige og lige hyppigt hos mænd og kvinder. Hos børn og unge er NET oftest lokaliseret i blindtarmen, hvor man ved blindtarmsbetændelse kan finde en lille tumor. Disse er oftest helbredt, når blindtarmen er fjernet. Hvis tumoren sidder tæt på basis (tæt ved tyktarmen) anbefaler man dog, at der fjernes noget af tyktarmen også. Prognosen er stadig rigtig god.

Hvad er symptomerne på neuroendokrine tumorer (NET)?

Symptomerne på neuroendokrine tumorer afhænger af tumorens placering, om der er spredning, og om NET producerer et specifikt hormon, der giver anledning til specielle symptomer, se ovenfor.

Generelle symptomer:

• Træthed
• Appetitløshed
• Vægttab

Symptomer relateret til tumors størrelse eller placering:

• Smerter
• Kvalme/opkastninger
• Hoste/hæshed
• Afføringsændringer
• Gulsot
• Blødning
• Blodmangel

Symptomer relateret til hormonproduktion:

• Diarré
• Flushing (rødme i ansigt/overkrop)
• Hvæsende vejrtrækning
• Højt eller lavt blodsukker
• Mavesår
• Udslæt

Patienter med NET har ofte haft symptomer i mange måneder eller eventuelt år, inden diagnosen stilles. Hos en stor del af patienterne opdages sygdommen i forbindelse med, at de bliver opereret akut for tarmslyng, som opstår, fordi tumoren afklemmer tarmen eller tilfældigt i forbindelse med undersøgelser for andre ting.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Den første undersøgelse vil være en ultralydsscanning eller CT-scanning, hvor man ser en tumor eller tegn på metastaser (spredning fra en tumor). Herefter tager man typisk en vævsprøve, som viser, at det drejer sig om en neuroendokrin tumor, eller man finder en tumor ved en akut operation.

Det videre forløb bør foregå ved et center med ekspertise for diagnostik og behandling af NET-patienter (Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital).

For at lægerne kan give den helt nøjagtige diagnose, skal patienten igennem en række undersøgelser – det er det, man kalder for ’udredning’.

Standardudredning omfatter:

• PET-scanning hvor man sprøjter et radioaktivt sporstof (Gallium) bundet til et specielt protein ind i kroppen. Det radioaktivt mærkede protein binder sig til overfladen (receptorer) af kræftcellerne, og man kan herved se, hvor kræftcellerne er lokaliseret. Denne undersøgelse kombineres med en samtidig CT-scanning for at kunne vurdere nøjagtigt, hvor tumorerne sidder.
• Vævsprøve. Hvis der ikke allerede foreligger en vævsprøve, vil man tage en.
• Der vil blive taget blodprøver, hvor man undersøger for markører for NET (Chromogranin A).

Afhængig af hvilken tumor, man mistænker, suppleres med:

• Måling af specifikke hormoner (insulin, glucagon, somatostatin, VIP, gastrin).
• Døgnurin-opsamling for at se, om der er et affaldsprodukt af serotonin i urinen (U5-HIAA), der er en markør for NET i tyndtarmen.

I udvalgte tilfælde kan man foretage specielle, mere avancerede PET-scanninger med andre sporstoffer.

Når der er svar på alle undersøgelser, kan man tilbyde en individuelt tilpasset behandling.

Hvordan behandles neuroendokrine tumorer (NET)?

I første omgang vurderer man, om en operation er mulig. Man opererer, hvis man kan fjerne alt tumorvæv og gøre patienten rask (muligt hos mindre end 30 procent). I nogle tilfælde tilbyder man operation for at nedsætte mængden af tumorvæv eller for at forhindre fremtidige komplikationer med eksempelvis afklemning af tarm eller blodkar.

Ved metastaser til leveren kan man nogle gange tilbyde kirurgi, hvis metastaserne ligger tilgængeligt. Ellers kan man tilbyde forskellige former for lokal behandling:

Små metastaser (bedst under 3 cm) kan behandles med radiofrekvensablation (RFA), hvor man stikker en nål i metastasen og med en elektrode brænder den væk.

Ved større metastaser kan man i udvalgte tilfælde lukke for blodforsyningen til metastasen med små ”kugler” (embolisering). I visse tilfælde behandles samtidig med kemoterapi, som er bundet til ”kuglerne”, såkaldt kemoembolisering (TACE).

Hvis ovenstående behandlinger ikke er mulige, findes der medicinske behandlinger, der virker symptom-dæmpende og hæmmer væksten af kræftcellerne.

Nedenstående medicinske behandlinger virker bedst ved langsomt voksende NET:

• Somatostatin-analoger: Hæmmer hormonproduktion og har meget god effekt på karcinoid syndrom. Hæmmer også celledeling og har herved en direkte effekt på tumoren. Man opnår, at tumoren bliver mindre hos cirka 5 procent. Hos 40-60 procent af patienterne holder sygdommen sig i ro, så der ikke sker nogen forværring i en periode. Nogle patienter får diarré, men de fleste tåler somatostatin-analogerne uden bivirkninger

• Interferon: Virker tumorstabiliserende og symptom-dæmpende. Man opnår at mindske tumorens størrelse hos 5-10 procent og stabil sygdom hos cirka 65 procent.Behandlingen har ret mange bivirkninger, bl.a. influenzalignende symptomer.

• Telotristat: hæmmer produktionen af serotonin ved tyndtarms-NET, og kan dæmpe symptomerne ved karcinoid syndrom (diarré, flushing m.m.).

Ved hurtigt voksende NET behandler man med kemoterapi med celledræbende midler.

En række studier med nye behandlinger har vist en gavnlig effekt hos patienter med hurtigt voksende neuroendokrine tumorer. Det drejer sig om biologiske lægemidler, der alene påvirker signalveje i kræftcellerne og herved hæmmer vækst af kræftcellerne. Der er dog endnu ingen medicinsk eller kemoterapeutisk behandling, som kan helbrede sygdommen.

Til visse patienter kan man anvende radionuklid behandling. Her gives høje doser radioaktivt stof, der binder sig til kræftcellerne. Herved kan man bestråle kræftcellerne og opnå tumorreduktion hos op til 25 procent og stabil sygdom (tumors vækst stoppes) hos cirka 50 procent. De væsentligste bivirkninger er påvirkning af knoglemarv og nyrefunktion. Denne behandling tilbydes primært til de patienter, hvor sygdommen fortsat udvikler sig, selvom de er under behandling.

Udsigt for fremtiden

Patienter med neuroendokrine tumorer har oftest en bedre prognose end patienter med andre typer af kræft, selv når sygdommen er spredt til andre organer. Dette gælder patienter med langsomt voksende tumorer, hvor en stor del fortsat er i live efter 5 og 10 år. Jo hurtigere voksende tumoren er, jo dårligere er prognosen. De mest aggressive tumorer har en meget hurtig celledeling, og her er prognosen stadig meget dårlig.

Patienter med neuroendokrine tumorer følges med kontrol af blodprøver og scanninger med regelmæssige mellemrum ved et NET-center.

Hvad kan man selv gøre?

Der er ikke specielle anbefalinger eller råd til den enkelte patient i forhold til kost og motion. Det er vigtigt, at patienterne opretholder god ernæringstilstand ved at spise godt og fornuftigt. Der er visse diæthensyn, hvis man har karcinoid syndrom, da visse fødeemner kan forværre symptomerne, for eksempel ost. Det vil være en god idé at tale med en diætist, hvis man har nogen form for symptomer fra sin NET, oplever at tabe sig eller hvis man er blevet opereret.

Motion kan udføres i det omfang, den enkelte patient har energi og overskud til det, og det er individuelt fra patient til patient.

Neuroendokrine tumorer og forsikring ved kritisk sygdom

Har man forsikring ved kritisk sygdom, vil man oftest være berettiget til udbetaling af denne.