De fleste oplever graviditetskvalme i større eller mindre grad i løbet af deres graviditet. Her kan du få nogle tips og tricks til, hvordan du kan mildne kvalmen. Du får også indsigt i, hvornår graviditetskvalme og opkastninger kan give grund til at kontakte lægen.
Hvor almindeligt er graviditetskvalme?
Graviditetskvalme og opkastninger i den første halvdel af graviditeten er meget almindeligt. Kvalmen og opkastningerne kan dog være meget forskellige hos den enkelte gravide kvinde.
Mange oplever blot lidt morgenkvalme og en enkelt opkastning, det forekommer i 70 – 80 procent af alle graviditeter.
Et lille antal gravide (0,5-2 procent) har dog så svær graviditetskvalme og opkastning, at det kræver behandling på sygehus. Denne tilstand betegnes Hyperemesis Gravidarum.
Hvornår starter og stopper graviditetskvalme?
Hos de fleste starter kvalmen og eventuelt opkastningerne i graviditetsuge 6, er værst omkring uge 9 og er aftaget meget omkring uge 12 -16 for at ophøre omkring uge 22.
Hos 10 – 20 procent af de gravide, som er hårdest ramt, vedbliver tilstanden hele graviditeten.
Hvorfor får man graviditetskvalme?
Den endelige årsag til graviditetskvalme og opkastninger har man endnu ikke fundet. Talrige teorier har været foreslået og undersøgt, og det menes, at en del af forklaringen er graviditetshormoner, hormoner for reproduktion og funktionsændringer af den gravide kvindes organer, blandt andet mavetarmkanalen.
Andre undersøgelser peger på psykiske og ernæringsmæssige faktorer, genetiske faktorer, forhøjet stofskiftehormon med mere.
Meget tyder dog på, at årsagen er kompleks og skyldes flere faktorer.
Hvem er i større risiko end andre for at få graviditetskvalme?
Der er lavet begrænsede studier på dette, men noget tyder på, at nedenstående grupper optræder hyppigere med kvalme og opkastning:
Gravide, hvis mødre eller søstre også har oplevet kvalme og opkastning i graviditeten.
Gravide som i tidligere graviditet har oplevet kvalme og opkastninger.
Kvinder med et BMI på
Gravide, der venter mere end et barn
Til gengæld har kvinder, der har taget vitaminer inden graviditeten, mindre risiko for at opleve kvalme i graviditeten.
Kan graviditetskvalme og opkastningerne være farlige?
Der er oftest ingen alvorlige komplikationer for den gravide ved lettere tilfælde af kvalme og opkastning. Der kan derimod ses en positiv effekt i form af en lavere risiko for abort, lavere risiko for for tidlig fødsel og for at barnet bliver født med lav fødselsvægt.
Ved svær kvalme og opkastninger kan kalorieindtaget være så nedsat, at det kan medføre vægttab, væskemangel og skæv saltbalance (natrium og kalium). Desuden kan der opstå vitaminmangel (bl.a. vitamin A, B1, B2, B6 og B12), som kan føre til blodmangel og andre sygdomme. Dette kan undersøges ved vejning, undersøgelse af urinen og blodprøver.
Der er i dag også større opmærksom på den psykiske og sociale belastning, som voldsom graviditetskvalme og opkastning kan medføre. Nogle kvinder er så hårdt ramt, at de overvejer provokeret abort. Det kan være skadeligt for den gravide og fosteret, hvis der ikke indledes behandling for de mangler, opkast kan medføre.
Behandlingen af underernæring, væskeunderskud, ubalance i saltene i kroppen og vitaminmangel består i at give væske med mere gennem infusion i en blodåre.
Ydermere har kvinder med svær graviditetskvalme en øget risiko i forhold til at udvikle for højt blodtryk og/eller svangerskabsforgiftning. Blodtrykket bliver tjekket ved hvert graviditetsbesøg hos læge og jordemoder.
Intet tyder på, at voldsom graviditetskvalme og opkastning har konsekvenser for barnet, det kan dog have konsekvenser for barnet, at moderen er i underskud af vigtige næringsstoffer, og det medfører en let øget risiko for, at barnet bliver lille eller født for tidligt. Der er ikke større risiko for misdannelser hos barnet.
Der mangler fortsat forskning i konsekvenserne af voldsom graviditetskvalme og opkastning for barnet på længere sigt. Herudover kan utilpashed, kvalme og opkastning gennem længere tid påvirke moderens humør.
Hvad kan man selv gøre for at undgå kvalme og opkastninger?
Følgende råd kan hjælpe i de fleste tilfælde:
- Indret dit liv efter din situation
- Undgå tom mave
- Spis små, men hyppige måltider. Det vil sige, at man skal spise små portioner med cirka to til tre timers mellemrum.Som små hyppige måltider anbefales proteinrige mellemmåltider og lettere snacks, nødder, mejeriprodukter, bønner og tørre og salte kiks.
- Drik meget væske. Man skal helst drikke 10-12 glas om dagen. God væske er vand og juice.
- Undgå fedtrig mad.
- Undgå krydret mad.
- Undgå alkohol.
- Undgå koffein.
- Kold mad tolereres ofte lettere end varm mad.
- Spis gerne tørre kiks, tørt ristet brød og tvebakker.
- Hvil flere gange om dagen. Det er godt at lægge sig ned og have en pude under hovedet og benene.
- Hvis man har morgenkvalme og morgenopkastninger, kan man spise lidt “tørre” kulhydrater (fx kiks eller knækbrød), inden man står ud af sengen. Man skal ikke gå ud og tisse eller hente maden først, så virker det ikke. Man kan få sin partner til at komme med morgenmaden, mens man bliver i sengen, eller man kan forberede en bakke aftenen forinden, der står klar ved sengen.
- Akupunktur kan også have effekt på kvalmen og er ufarligt for både mor og barn. Spørg dit fødested om de tilbyder denne behandling. Ellers kan uddannede private akupunktører findes i dit nærområde. Mange jordemødre har taget den lange akupunkturuddannnelse og arbejder på privatklinikker rundt om i landet.
Desuden kan man:
- Stå roligt op. Bevæge sig langsomt og undgå pludselige bevægelser.
- Det kan være en hjælp at spise lidt, før man sover. Gerne yoghurt, brød, mælk, morgenmadsprodukter eller en lille sandwich. Det kan også hjælpe at spise lidt om natten, da det forebygger morgenopkastninger.
- Hvis der er bestemte lugte, der udløser kvalmen og opkastningerne, kan man undgå dem.
- Det kan være fornuftigt at vente lidt med at børste tænder efter et måltid, så det ikke udløser opkastning.
- Få frisk luft og lidt motion. Det er en god idé at gå en lille tur hver dag. Både fordi man kan trække vejret uden alt for store lugtgener, og fordi det øger appetitten. Man kan også sove for åbent vindue.
- Undgå rygning. Rygning er skadeligt både for moderen og barnet. Rygning nedsætter desuden appetitten.
- Hvis man skal tage medicin efter ordination fra lægen, skal man være sikker på, at hun/han ved, man er gravid, da mange former for medicin er skadelige for fosteret. Hvis man lider af sure opstød kan man dog behandle med syreneutraliserende midler. Spørg på apoteket for præparater til gravide.
Man skal ikke:
- Spis ikke ingefærtabletter
Ingefær er et traditionelt middel mod graviditetskvalme og indtages af mange gravide. Mange studier understøtter dets effektivitet mod kvalme, men der er nu i Danmark stigende bekymring omkring ingefærs virknings- og bivirkningsprofil. Ingefær som kosttilskud frarådes til gravide i Danmark. Der er dog ikke evidens for at fraråde ingefær i de mængder, som indgår i almindelig madlavning.
Læs også: Vægtstigning under graviditeten
Hvornår skal man søge læge?
Man skal søge læge, hvis:
- Hvis man kaster op mere end tre til fire gange om dagen.
- Hvis man taber sig.
- Hvis man får blodige opkastninger eller opkastninger, der ser ud som kaffegrums.
- Hvis man taber mere væske, end man kan holde nede.
Tegn på udtørring er svimmelhed, mindre urin (den bliver mørk og lugter stærkt), eller at man ikke kan tisse, tørhed i munden og tørre sprukne læber.
Hvis man er urolig over sin tilstand eller tror, der er noget alvorligt i vejen, skal man kontakte lægen.