Sådan kommer du graviditetskvalmen til livs

Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk

Det er de færreste, der slipper igennem en hel graviditet uden at støde på en eller flere uvelkomne gener, hvoraf kvalme er den altoverskyggende klassiker. Faktisk begynder op mod 90 procent af alle gravide at få kvalme i graviditetens første uger, og omkring halvdelen af dem døjer også med opkastninger.

I langt de fleste tilfælde forsvinder generne heldigvis af sig selv i begyndelsen af andet trimester, hvilket vil sige omkring 12. graviditetsuge. Men andre er ramt i længere tid - nogle helt frem til fødslen - og i ganske få tilfælde bliver graden af kvalme og opkast så voldsom, at det ikke er muligt at indtage nok mad og væske eller at opretholde normale daglige aktiviteter. Det kaldes hyperemesis gravidarum og rammer op mod tre procent af alle gravide.

Graviditetskvalme er som udgangspunkt hverken farlig for mor eller barn. Gravide, der får hyperemesis, og som i slemme tilfælde kaster op hele 40 gange i døgnet, har dog en øget risiko for at få et stort vægttab, for dehydrering og for at udvikle mangeltilstande. Derudover er der en lille risiko for at føde for tidligt og for, at barnet får en lav fødselsvægt.

Risikoen bliver dog mindre, hvis man formår at holde en vægtstigning i graviditeten, og derfor er det særligt vigtigt at gå til lægen og få hjælp, hvis man har meget svært ved at holde mad og væske i sig, siger Anne Ostenfeld, læge og ph.d. på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Universitetshospital.

- Faresignalerne kan være, at man taber sig mere end fem procent af sin kropsvægt, er dehydreret og oplever at man besvimer, siger hun.

Tag hånd om den psykiske påvirkning

Selvom graviditetskvalme for de fleste er ufarligt, er det dog ikke ensbetydende med, at du ikke skal søge hjælp, bare fordi du ikke taber dig eller endnu ikke er nået til andet trimester, hvor de fleste får det bedre, lyder det fra Anne Ostenfeld:

- Graviditetskvalme er desværre meget underbehandlet, fordi mange tror, at der ikke er noget at gøre ved det, og så går de ikke til lægen. Men selvom du ikke taber dig, fordi du spiser en lille smule hele tiden, kan det stadig være, at du slet ikke kan fungere i hverdagen. Og er du meget hårdt ramt, er det længe at gå og vente til 12. uge, siger hun og forklarer, at lægen for eksempel kan udskrive kvalmestillende medicin og ordinere vitamintilskud, særligt med B6-vitamin, mens det i få tilfælde kan være relevant at komme i væskebehandling på hospitalet.

Det er vigtigt at tale med lægen om muligheder for behandling af svær graviditetskvalme. Lægen kan orientere om eventuelle risici og bivirkninger ved den behandling, du får.

Ifølge Anne Ostenfeld er det vigtigt at anerkende, hvor belastende svær kvalme kan være – ikke bare fysisk, men også psykisk. Man ved fx, at en del kvinder med hyperemesis udvikler depressive symptomer, og i nogle tilfælde er kvalmen så svær, at den gravide ligefrem vælger at afslutte graviditeten.

- Mange kvinder, der har haft hyperemesis, ønsker ikke at blive gravide igen. Det er vigtigt, at både familie og sundhedspersonale lytter til dem og tager dem alvorligt, så de får både fysisk og psykisk støtte til at komme igennem graviditeten, siger hun og forklarer, at man som pårørende til en gravid med svær kvalme kan hjælpe ved simpelthen at anerkende, hvor belastende det er.

- Mange bebrejder sig selv og får dårlig samvittighed over, at de ikke kan ret meget. I mit møde med patienterne oplever jeg derfor, at det gør en utrolig stor forskel, hvis partneren anerkender, at den gravide ingenting kan og hjælper med at aflaste dem mest muligt, siger hun.

Hjælp at hente til alle

Uanset om man døjer med almindelig graviditetskvalme, der forsvinder igen, eller om man kaster op dagen lang og gennem hele graviditeten, så er der hjælp at hente.

Det vigtigste råd er at sørge for, at du hele tiden har lidt mad i maven. Spis derfor små hyppige måltider med et par timers mellemrum. Det kan nemlig forværre kvalmen at være sulten, så spis gerne den første snack i sengen, inden du står op, også selvom du ikke føler dig sulten.

Derudover anbefales proteinrige mellemmåltider og små snacks som for eksempel salte kiks, nødder og mejeriprodukter. Det kan også være en god ide at undgå fed og stærkt krydret mad. Det er dog forskelligt fra person til person, hvad der kan trigge kvalmen, så find ud af, hvad der virker for dig og ikke mindst hvilke fødevarer, du skal undgå for at holde kvalmen på afstand. Husk også at få masser af væske, så du undgår at blive dehydreret.

Nogle kan også have gavn af akupunktur. Studier viser, at det kan have en lille reel effekt på kvalme, mens placeboeffekten er stor, og udover, at det koster penge, kan det ikke skade at prøve det af. Til gengæld er der ikke påvist nogen gavnlig effekt af særlige armbånd, der påstår at hjælpe mod kvalme, fordi de presser på et bestemt akupressurpunkt på håndleddet.

Fra Anne Ostenfeld lyder det sidste gode råd at give kroppen masser af ro og hvile:

- Afhængig af ens aktivitetsniveau kan det være, man bliver nødt til at skære noget af det fra, man plejer at lave. Og så er det vigtigt at få sin nattesøvn og tage hensyn til, at man er ved at lave et lille nyt menneske, siger hun og tilføjer, at hvis der er tale om svære symptomer, vil ovenstående tiltag dog sjældent være tilstrækkelige, og så kan der være behov for at få kvalmestillende medicin.

Det er vigtigt at tale med lægen om muligheder for behandling af svær graviditetskvalme. Lægen kan orientere om eventuelle risici og bivirkninger ved den behandling, du får.