Fakta om svangerskabsforgiftning
- Ca. 3-4% af gravide udvikler svangerskabsforgiftning.
- De mest almindelige tegn på, at man er ved at udvikle svangerskabsforgiftning, er forhøjet blodtryk og protein i urinen.
- Hvis jordemoderen eller lægen finder tegn på, at man er ved at udvikle svangerskabsforgiftning, bliver man fulgt med tættere kontroller og ofte blive henvist til hospitalet.
Hvad er svangerskabsforgiftning?
Svangerskabsforgiftning er en tilstand, hvor den gravide udvikler forhøjet blodtryk og derudover har et eller flere andre symptomer.
Det er stadig ikke præcist fastlagt, hvorfor man udvikler sygdommen, men teorier peger på, at det har at gøre med den måde moderkagen vokser fast i livmoderen på, og den påvirkning det har på den gravide.
Hvad er symptomerne på svangerskabsforgiftning?
Det mest almindelige symptom, udover forhøjet blodtryk, er, at der kommer protein i urinen. Det kan man se i en undersøgelse af urinen og det er derfor ofte ved graviditetskontrol hos jordemoder eller egen læge, at sygdommen opdages.
Der kan dog også være symptomer, som den gravide selv registrerer. Det kan for eksempel være:
- hovedpine,
- synsforstyrrelser
- smerte under nederste højre ribben
- Hvis svangerskabsforgiftningen påvirker moderkagen og barnet vil den gravide ofte mærke, at barnet bevæger sig mindre end det plejer.
Ved disse symptomer, skal man kontakte sin jordemoder, læge eller sit fødested.
Tidligere har man regnet væske i kroppen som et tegn på svangerskabsforgiftning, men nu ved man, at de fleste gravide vil opleve at have væske i kroppen mod slutningen af graviditeten, uden at det dermed er tegn på en sygelig tilstand.
Hvordan udvikler svangerskabsforgiftning sig?
Svangerskabsforgiftning er en sygdom, der forværres over tid, men det er forskelligt, hvor hurtigt det udvikler sig. Derfor er behandlingen også forskellig og tilpasset den enkelte gravide. I alle tilfælde vil den gravide blive fulgt tættere med kontrol af blodtryk og urin og blive anbefalet at tage den mere med ro.
Derudover bliver man fulgt med blodprøver og scanninger og får målt barnets hjertelyd oftere, og nogen vil blive tilbudt blodtryksnedsættende medicin. Afhængigt af, hvad de forskellige undersøgelser viser, vil en del blive tilbudt af få fødslen sat i gang.
Der findes ikke nogen kur til at kurere tilstanden, men man kan behandle symptomerne.
Hvem er i risiko for at få svangerskabsforgiftning?
Ca. 8-10% af alle gravide får forhøjet blodtryk i graviditeten og ca. 3-4% udvikler svangerskabsforgiftning. Det er mere almindeligt at udvikle svangerskabsforgiftning, hvis man venter sit første barn, end hvis man har været gravid flere gange – medmindre man havde sygdommen i sin første graviditet. Så er risikoen for at udvikle det igen større.
Man er også i højere risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning, hvis andre i enten ens egen eller ens partners familie, har haft det, eller hvis man har forhøjet blodtryk.
Hvordan opdages svangerskabsforgiftning?
Når man som gravid går til de planlagte besøg hos sin læge og jordemoder, foretager de hver gang en række af de samme undersøgelser: De mærker på maven og lytter til barnet for at vurdere, om det vokser og trives som det skal, og de måler den gravides blodtryk og undersøger hendes urin.
For alle disse undersøgelser gælder det, at hvis der er tvivl, om alt er, som det skal være, vil den gravide blive fulgt tættere og enten komme oftere hos jordemoder og læge eller blive henvist til specialafdelingen på hospitalet.
Som oftest er det enten et forhøjet blodtryk eller protein i urinen, der giver mistanke om, at den gravide er ved at udvikle svangerskabsforgiftning, og opdager man det ved en kontrol, bliver det derfor undersøgt nærmere.
Hvilke andre undersøgelser er der?
I første omgang vil man som regel gentage blodtrykket og urinprøven. Blodtrykket er følsomt overfor fysisk anstrengelse, angst, stress, smerte og uro, så tit vil man bede den gravide hvile i ca. 10 minutter, før man gentager prøven.
På samme måde kan urinprøven være blevet blandet med lidt udflåd fra skeden, og det kan være det, der giver udslag for protein, når urinen undersøges. Herefter vil man ofte tage blodprøver fra den gravide for at undersøge, om svangerskabsforgiftningen påvirker andre dele af hendes krop.
Man undersøger også om barnet vokser, som det skal, og moderkagen fungerer godt. Dette undersøges både ved at mærke på kvindens mave og lytte til barnets hjertelyd, og evt. ved at ultralydsscanne.
Alt efter hvad de forskellige undersøgelser viser, vil der blive lavet en plan for det videre forløb. Nogle gravide bliver indlagt og fulgt tæt med blodprøver og scanninger. Andre følges tæt med planlagte kontroller, men er fortsat hjemme.
Hvordan behandler man svangerskabsforgiftning?
Svangerskabsforgiftning er en sygdom, der forværres over tid og al behandling går derfor ud på at sikre sig, at barnet bliver født før sygdommen, udvikler sig for meget.
Generelt er det sådan, at jo tidligere sygdommen starter, desto mere alvorligt og hurtigt udvikler den sig. I mange tilfælde vil man anbefale at sætte fødslen i gang, før sygdommen udvikler sig for meget. Man vil i hvert tilfælde afveje, hvad der er det bedste for den enkelte gravide og hendes barn. Her spiller det ind, hvornår i graviditeten svangerskabsforgiftning opstår.
I ganske få tilfælde er kvinden så syg, at man vil anbefale at udføre kejsersnit, så snart det er muligt. I disse tilfælde vil der være et tæt samarbejde imellem fødselslæger, børnelæger og en række andre specialafdelinger, for at sikre det bedst mulige udfald for mor og barn. Hvis det er tidligt i graviditeten, vil man forsøge at give barnet lungemodnende medicin.
Hvad sker der efter fødslen?
Da sygdommen hænger sammen med graviditeten, og den måde moderkagen vokser fast i livmoderen, vil sygdommen derfor også forsvinde og både blodtryk og blodprøver blive stabile igen, efter kvinden har født. Hvor hurtigt det går, er lidt forskelligt, og efter fødslen anbefales det, at man er indlagt på en barselsgang, hvor personalet hjælper med at holde øje.
I ganske få tilfælde starter svangerskabsforgiftningen først efter fødslen. Det er også én af grundene til, at jordemoderen måler den fødendes blodtryk og spørger ind til, hvordan hun har det i timerne efter fødslen. Hvis man udvikler svangerskabsforgiftning efter fødslen, er symptomerne de samme, og man skal derfor også efter fødslen altid reagere, hvis man oplever hovedpine, synsforstyrrelser, trykken for brystet og smerter under især højre ribben.
Hvis du har svangerskabsforgiftning i første graviditet, er der mellem 10-40% risiko for, at du får det igen i en efterfølgende graviditet, men som regel er det i en mildere grad, og det starter senere.
Alle gravide, der har haft svangerskabsforgiftning, bliver fulgt tættere af både jordemoder og læge i efterfølgende graviditeter.