Kære netdoktor
Jeg fødte en dreng i oktober 2010 og havde en helt ukompliceret fødsel . Efter fødslen var min menstruation regelmæssigt, men pludselig stoppede menstruationen, og jeg har nu ikke haft min menstruation i 7 måneder. Jeg har siden januar taget helt almindelige p-piller .
Jeg var til læge med det første gang for 4 måneder siden, men hun mente, at vi skulle se tiden an. Så var jeg afsted igen for en måned siden, hvor jeg blev tjekket for underlivsinfektion og blærebetændelse , men jeg er åbenbart sund og rask. Så vi måtte se tiden an igen.
Jeg er ikke overvægtig , ikke på slankekur , stresset eller andet, jeg kunne tro kunne påvirke det her. Jeg oplever ofte ekstreme smerter i underlivet (på højde med gode plukveer ), der gerne varer 2-3 minutter, hvor jeg er sat fuldstændig ud af spil. Jeg er træt og uoplagt, men på ingen måde deprimeret . Det er mere en fysisk træthed. Jeg havde en periode på et par måneder (september-oktober), hvor jeg fik hedeture, gerne i løbet af morgenen, men dem får jeg ikke så tit mere.
Er der noget at bekymre sig for, eller er jeg ok? Vi tænker også på at få et barn mere i vores lille familie på et tidspunkt, og hvordan så med det?
Hilsen en spørger