Har du oplevet flere nætter med tankemylder, uro og søvnbesvær i forbindelse med, at du er kommet i overgangsalderen, så er du langt fra den eneste. Søvnproblemer er nemlig en ganske kendt gene ved overgangsalderen, og det kan for eksempel vise sig i form af besvær med at falde til ro, afbrudt søvn eller søvn af dårlig kvalitet.
- Det er cirka 60 procent af kvinder, der oplever det i overgangsalderen. Så det er rigtig mange, fortæller Birgitte Rahbek Kornum. Hun er professor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvn og søvnproblemer.
Birgitte Rahbek Kornum forklarer, at søvnproblemerne skyldes den ændrede hormonbalance. Det faldende østrogenniveau kan dels påvirke søvnen i sig selv, men ofte hænger søvnproblemerne sammen med hedeture, der opstår, fordi det lave østrogenniveau forstyrrer kroppens temperaturregulering.
- Hvis man har det for varmt om natten, så kan det virkelig påvirke søvnen, og man kan få svært ved at sove ordentligt, forklarer hun.
Læs mere: Test dig selv: Lider du af hedeture?
Søvnløshed er et udbredt problem
I en spørgeskemaundersøgelse blandt abonnenter på Netdoktors nyhedsbrev om overgangsalder har 73 procent angivet søvnløshed som en gene, de oplever i overgangsalderen. Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 294 abonnenter.
Længerevarende søvnproblemer kan gå ud over livskvaliteten
De fleste har prøvet at have et par dårlige nætter med mange opvågninger og urolig søvn, og selvom man godt kan mærke det dagen efter, vil man som oftest være i stand til at fungere. Men jo længere tid, der går med dårlig søvn, jo sværere bliver det at opretholde det normale funktionsniveau i hverdagen.
- Det kan være, at man føler, at man er for træt til at have et godt liv. Altså at søvnproblemerne begynder at gå ud over livskvaliteten, siger Birgitte Rahbek Kornum, og fortsætter:
- Det kan også være, at man får svært ved at huske, fordi man sover dårligt. Man kan også blive i dårligt humør, fordi for lidt søvn kan give nogle følelsesmæssige udsving, så man for eksempel bliver mere grådlabil eller lettere vred.
Hvis du oplever, at du har søvnproblemer i en grad, så det begynder at gå ud over din livskvalitet eller din almindelige funktionsevne, så kan det være en idé at tale med lægen om det.
Læs mere: Mangel på hormon kan give smerter i muskler og led
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om overgangsalder
I Netdoktors nyhedsbrev kan du blandt andet få viden om, hvad der sker i kroppen under overgangsalderen.
Du kan også blive klogere på den nyeste behandling, og så kan du få gode og konkrete råd til, hvordan du kan håndtere gener og symptomer i overgangsalderen.
Tilmeld dig her
Egen læge kan hjælpe
Hvis du lider af søvnproblemer sammen med andre gener som for eksempel hedeture, så kan du søge hjælp hos egen lægen. Der er nemlig forskellige typer behandling, som i mange tilfælde kan afhjælpe generne.
Lægen kan for eksempel give behandling med østrogen, som kan have god effekt på hedeture og andre gener, som er forårsaget af det faldende østogenniveau. Der findes også nyere hormonfri medicin, som kan afhjælpe hedeture og dermed også mange tilfælde af søvnproblemer.
Læs mere: Gener i overgangsalderen kan behandles
Hvornår bliver søvnløshed en sygdom?
For nogle kvinder bliver søvnproblemerne så alvorlige, at der er tale om en decideret sygdomstilstand (søvnløshed, også kaldet insomni).
- Man snakker om diagnosen søvnløshed, når man har minimum tre nætter om ugen i en periode på tre måneder, som er søvnløse, eller hvor man virkelig bøvler med at sove, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.
Er du ramt af søvnløshed i det omfang, er det vigtigt, at du kontakter lægen, så I kan finde frem til årsagen til søvnproblemerne samt finde en løsning.
Gode søvnvaner er alfa og omega
Lægen kan især hjælpe med medicinsk behandling, hvis søvnproblemerne er ledsaget af andre overgangsalder-gener, men lider du udelukkende af søvnbesvær, så kan det være en god idé at starte med at kigge lidt på dine søvnvaner.
- Noget af det allervigtigste, man kan gøre, er at sørge for, at man har en god døgnrytme. Man skal sørge for at være aktiv i løbet af dagen, også selvom man har sovet dårligt. Det er vigtigt at komme ud i dagslyset i løbet af dagen, siger Birgitte Rahbek Kornum.
Hun understreger, at det også vigtigt at være opmærksom på andre ting, der kan hjælpe hjernen til at holde fast i den gode døgnrytme. Det kan for eksempel være faste måltider og faste sengetider.
- Det, at man spiser på faste tidspunkter hver dag, er et virkelig godt signal til hjernen. Og så skal man stå op og gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, så hjernen virkelig får en rytme, hvor den kan kende forskel på dag og nat.
Når du har styr på døgnrytmen, er du allerede nået et godt stykke vej mod bedre søvn. Men hvis du stadig bøvler lidt med søvnen, har Birgitte Rahbek Kornum nogle forslag til, hvad du kan undersøge ved dine vaner op til søvnen. Du kan for eksempel stille dig selv følgende spørgsmål:
- Kigger jeg for meget på min skærm om aftenen?
- Er lyset på mit badeværelse for skarpt?
- Drikker jeg kaffe sent på dagen eller om aftenen?
- Kommer der for meget lys ind på mit soveværelse?
- Er der for varmt på mit soveværelse?
Lykkes det stadig ikke at få bugt med søvnproblemerne, kan det være en idé at tale med lægen igen, så I kan undersøge, om der kan ligge andet til grund for problemerne.