Hvad er hepatitis C?
Hepatitis C er en virus i blodet, der primært angriber leveren. Bliver man smittet, vil 2 ud af 3 udvikle en kronisk infektion, der i løbet af en årrække (typisk over 20 år) kan give arvæv i leveren, skrumpelever.
Man regner med at cirka 20.000 personer i Danmark harkronisk hepatitis C. Kun halvdelen er klar over, at de er smittede, da infektionen ikke nødvendigvis giver symptomer før mange år efter, man er smittet.
Hvorfor behandle hepatitis C?
Den væsentligste grund til at få behandling for hepatitis C er at stoppe dannelsen af arvæv i leveren.
Behandlingen vil hos de fleste medføre, at leverens funktion bliver bedre, og at arvævet tilbagedannes over en årrække, hvis leveren ikke er for skadet.
Herudover nedsættes risikoen for at udvikle leverkræft og leversvigt væsentligt. Har man symptomer på hepatitis C, der ikke direkte er relaterede til leveren, for eksempel hudsymptomer, kan disse også blive bedre eller helt forsvinde.
Mange der er blevet behandlet føler en effekt på almentilstanden og mere energi, men om det skyldes en bedre leverfunktion eller fravær af virusinfektion ved man ikke.
Hvordan behandler man kronisk hepatitis C?
Der er de seneste år kommet flere nye og meget effektive midler til at behandle hepatitis C.
Før 2014 var behandlingen en kombination af et antiviralt lægemiddel (middel mod virus) - ribavirin og indsprøjtning med et middel der stimulerer immunforsvaret (interferon). Det blev givet i 24-48 uger og havde mange bivirkninger. Mange kunne ikke tåle behandlingen og derfor blev kun få behandlet. Behandlingen var heller ikke så effektiv, chancen for at blive rask var cirka 50 procent, afhængig af virus undertype, og hvor fremskreden sygdommen var.
I 2014 kom mere skånsomme midler på markedet. De nye midler forhindrer virus i at formere sig og/eller anvende de enzymer, der nødvendige for at virus deler sig. De kaldes som en samlet betegnelse DAA (Direct Acting Anitvirals). Alle DAA'er gives som tabletter.
Behandlingens sammensætning
Da virus kan blive modstandsdygtig (og man dermed kan udvikle resistens), hvis man kun anvender ét lægemiddel, anvender man ofte en kombination af to eller flere forskellige stoffer, der angriber virus på forskellige måder. Hvilken kombination man bruger, afhænger dels af hvilken undertype virus der er tale om, dels af hvor fremskreden sygdommen er, hvilken medicin man får i forvejen og eventuelle andre sygdomme, man måtte have.
Over 90 procent af dem, der bliver behandlet med DAA terapi, bliver helbredt for hepatitis C.
De virksomme stoffer
De virksomme stoffer man bruger i DAA gruppen er følgende (opdelt efter virkningsmekanisme):
| Proteasehæmmere |
NS5A hæmmere |
NS5B hæmmere |
|---|
| Simeprevir |
Daclatasvir |
Sofosbuvir (Nuc) |
| Paritaprevir |
Ledipasvir |
Dasabuvir (non Nuc) |
| |
Ombitasvir |
|
Man supplerer ofte med det ældre antivirale middel ribavirin. Ribavirin øger chancen for helbredelse hos flere grupper.
De hyppigste kombinationer er:
Paritaprevir+ombitasvir(i en tablet)+ dasabuvir+/-ribavirin
Ledipasvir/sofosbuvir(i en tablet) +/- ribavirin
Daclatasvir + sofosbuvir +/- ribavirin
Hvordan forløber behandlingen?
En typisk behandling varer 12 uger. Nogle få vil dog blive tilbudt 24 ugers behandling.Under behandlingen går man til kontrol på sygehuset med jævne mellemrum og får taget blodprøver.Det er ikke nødvendigt at blive indlagt, og de fleste kan nøjes med 3-4 besøg i ambulatoriet under behandlingen.
De fleste tåler behandlingen godt, men man kan være generet af:
- hovedpine
- kvalme
- hududslæt
- søvnbesvær
- blodmangel (hvis man får ribavirin)
I løbet af de første fire ugers behandling vil virus være forsvundet fra blodet hos de fleste, og levertallene vil blive normale igen.
Selvom virus forsvinder (ikke længere kan måles) i blodet under behandlingen, kan det godt stadig findes i leveren. Derfor bliver man først erklæret helbredt for sin virus, hvis den fortsat ikke kan findes i blodet 12 uger efter afsluttet behandling.
Påvirkning af leveren
Leverfunktionen vil hos de allerfleste gradvist blive bedre og hos mange kan arvævet i leveren tilbagedannes, hvis det ikke er for omfattende.
Hvis man har udviklet skrumpelever, før man kom i behandling, skal man fortsat gå til kontrol for dette.Denne kontrol vil typisk bestå af en blodprøve og en ultralydsskanning af leveren hvert halve år (screening for leverkræft).
Risikoen for at udvikle leverkræft (hvis man har skrumpelever) bliver cirka fem gange mindre, hvis man bliver helbredt for hepatitis C, men den forsvinder ikke helt.
Mindre end én procent af personer med skrumpelever, der er helbredt for leverbetændelse, vil hvert år udvikle kræft i leveren. Hvis man opdager det tidligt ved screening, kan man ofte behandle det relativt let og skånsomt.
Hvis man bliver behandlet før, man har udviklet skrumpelever, er det tit ikke nødvendigt at gå til kontrol, men det er en individuel beslutning.
Hvem får tilbudt behandling af hepatitis C?
DAA præparaterne bliver udleveret fra de behandlende afdelinger, som er underlagt kriterier for, hvem der kan komme i behandling.Disse kriterier bliver fastsat af rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) og revideres løbende.
Behandlingen kan ikke købes på apoteket på recept.
Nuværende kriterier er følgende:
- Man skal have udviklet skrumpelever eller betydende arvævsdannelse i leveren (forstadier kaldet F2 og F3 fibrose)
eller
- Man skal have andre alvorlige symptomer på infektionen (symptomer eller lidelser der kan tilskrives den kroniske infektion, men som ikke er relateret til leveren).
Så er man smittet for nylig og/eller tåler infektionen uden at udvikle arvæv på leveren, vil man typisk ikke få tilbudt behandling.Det er dog en konkret vurdering fra sag til sag, og de fleste regioner har etableret et råd eller forum, hvor man diskuterer den enkelte persons behov for og ønske om behandling.
Enkelte kan have så fremskreden leversygdom, at man må overveje om en levertransplantation er den bedste løsning.