Hvad er hepatitis C?
Hepatitis betyder leverbetændelse på dansk. Hepatitis C er en sygdom, som skyldes et virus, der sætter sig i leveren.
Det anslås, at godt 20.000 personer (svarende til 0,5% af den voksne befolkning) har hepatitis C i Danmark. Forekomsten er højst blandt midaldrende mænd. Cirka to mænd er smittet for hver kvinde.
Bogstavet C udtrykker kun, at det er "det tredje virus i rækken" af A, B, C.
Hvem får akut eller kronisk hepatitis C?
Hepatitis C er tæt forbundet med stofmisbrug, og i dag ses de fleste tilfælde af akut hepatitis C blandt stofmisbrugere, samt hos en lille gruppe af særligt seksuelt aktive mænd, der har sex med mænd.
Blandt personer med kronisk hepatitis C har cirka 80 procent haft et stofmisbrug, mens cirka 20 procent har kronisk hepatitis C af andre årsager, herunder blodtransfusion eller anden behandling med produkter fremstillet af blod (for eksempel til blødere). Få personer har ikke nogen oplagt forklaring.
Hvilke symptomer er der ved akut hepatitis C?
De fleste mennesker, som bliver smittet, har ingen eller kun meget milde symptomer. Blandt de hyppigste symptomer er:
- Træthed
- Kvalme
- Nedsat appetit
- Influenzalignende symptomer med muskel- og ledsmerter og let feber
- Typisk vil gulsot være et symptom, som medfører indlæggelse
Ved akut hepatitis C vil der ofte være stærkt forhøjede levertal (ALAT eller ASAT) og positiv hepatitis C-virus-antistof (anti-HCV) og hepatitis C-virus (HCV-RNA) i blodet.
Tiden fra smitte til man oplever nogle af ovenstående symptomer, er cirka seks uger, men kan variere meget.
Efter man er smittet, bliver cirka en tredjedel raske af sig selv, hvorimod to tredjedele får kronisk sygdom og bærer hepatitis C-virus for altid i leveren.
Hvilke symptomer er der ved kronisk hepatitis C?
Efter man er smittet, mærker de fleste i mange år ikke noget til, at de bærer hepatitis C-virus i leveren, og mange bliver heller ikke syge selv efter flere årtiers smitte. Når man har hepatitis C-virus i blodet i mere end seks måneder, taler man om kronisk hepatitis C.
Man kan opdage og påvise hepatitis C på følgende måder:
- Ved at screene (det vil sige indkalde og teste) personer i risikogruppen
- Ved tilfældigt at finde forhøjede levertal i blodprøver.
- Ved tilfældigt at finde hepatitis C virus antistof i blodprøver
- Ved at følgende symptomer viser sig
- Udtalt træthed
- Fysiske tegn på svær leversygdom
Det sker jævnligt, at personer har fuldt udviklet skrumpelever (cirrose) på det tidspunkt, hvor man stiller diagnosen.
Hvordan diagnosticerer man hepatitis C?
I Danmark bliver man først testet for antistoffer mod hepatitis C ved at tage en blodprøve. Hvis antistoftesten er positiv, efterfølges den af en virusundersøgelse, hvor man undersøger, om der er hepatitis C-virus i blodet og eventuelt, hvor meget virus der er, og hvilken type af hepatitis C-virus det drejer sig om. Der er ingen sammenhæng mellem mængden af virus i blodet og sygdommens sværhedsgrad.
Hvem skal testes for hepatitis C?
I USA har man valgt at teste personer, som er født mellem 1945 og 1965. I Danmark er den gruppe af personer, der er født mellem 1950 og 1970, dem, der har den højeste forekomst af hepatitis C.
Man anbefaler at blive testet for hepatitis C, hvis man:
- på et eller andet tidspunkt i deres liv har prøvet at tage stoffer (indsprøjtede stoffer eller fælles brug af rør til at sniffe for eksempel kokain)
- på den ene eller den anden måde har levet i misbrugsmiljø
Derudover vil personer, der gentagne gange har forhøjede levertal, typisk blive undersøgt, ligesom personer, der har fået blod før 1991, kan være relevante at undersøge.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Som tidligere beskrevet mærker de fleste ikke noget til infektionen i årtier. Nogle personer har uspecifikke symptomer, som også kan tilskrives anden sygdom. Cirka 20 procent udvikler skrumpelever, og dette vil ofte have sammenhæng med alkoholoverforbrug i længere perioder af livet.
Inden for det sidste år er behandlingerne for hepatitis C blevet meget effektive, og mere end 90 procent kan kureres for infektionen. Selv betydelige forandringer i leveren kan delvis hele op, men har man udviklet skrumpelever, så skal man fortsat kontrolleres for åreknuder i spiserøret eller leverkræft med jævne mellemrum.