Astma kan være svær at konstatere, da symptomerne kan variere en del og veksle meget fra person til person. De klassiske symptomer er hoste, pibende vejrtrækning, trykken i brystet og åndenød ved hvile samt natlige opvågninger med symptomer. Et andet typisk symptom er åndenød ved fysisk anstrengelse, irritanter (røg) eller ved kontakt med allergener så som pollen, dyrehår eller støvmider.
Hvis man har meget dårlig lungefunktion, findes der en række undersøgelser, der bruges til at konstatere astma - herunder dag-til-dag variationerne, påvisning af sværhedsgraden samt status af, hvor fremskreden sygdommen er. Det man ofte anvender, hedder Peak-flow og er et lille lungefunktionsapparatur, som kan tages med hjem. Lungefunktionsundersøgelsen (også kaldet Spirometri) foretages ofte hos egen læge. En sidste undersøgelse er måling af nitrogenoxid i udåndingsluften (NO). Denne måling udføres på hospitalet eller hos en speciallæge. Hvis man har åndenød, men astma ikke er påvist, kan en lungefunktionsundersøgelse fortælle, hvad der sker med lungerne, da der kan være flere grunde til, at man oplever vejrtrækningsbesvær.
Undersøgelse af lungerne
De fleste retningslinier til behandling af astma er baseret på den maximale udåndingskraft (peak udåndingsflow, PEF) eller peakflow som den hedder på moderne dansk. Peakflow-måling viser meget simpelt hvor hårdt og hurtigt, man kan blæse luft ud af lungerne.
Måling af peakflow hjemme
Peak-flow er et lille aflangt, håndholdt lungefunktionsapparatur, som ofte anvendes ved målinger hjemme. Her puster man ofte morgen og aften samt ved åndenød. Den måler pusteværdien i L/min, og hvis den varierer mere end 100 L/min, er det tegn på astma. Peak-flow kan også anvendes, når man vil sikre sig at lungefunktionen er normal, for eksempel i en periode hvor man ellers har det godt med sin astma. Hvis målingen her så viser sig at være under normalen, kan man efter aftale med sin læge øge behandlingen. Det kalder lægen ofte ”self-care”.
Apperaturet er dog ikke så godt til at diagnosticere astma med, da peak-flowet kan være nedsat af andre grunde end astma. Når man måler sit peakflow, er det vigtigt at gøre det rigtigt.
Spirometri - undersøgelse af lungefunktionen
Spirometri er en simpel lungefunktionsundersøgelse, som kan foretages hos den praktiserende læge eller hos astmaspecialisten. Det er en god undersøgelse ved den første bedømmelse af vejrtrækningsbesvær, som kan skyldes flere forskellige lungesygdomme eller hjertesygdom.
Et apparat, der kaldes et spirometer, måler den faktiske mængde af luft udåndet i løbet af ét sekund efter udånding (FEV1) – en hastighedsmåling – og spirometeret giver også den såkaldte FVC (forseret vital capacitet) – det vil sige luft fra top til bund. Er hastigheden nedsat, skyldes det ofte, at bronkierne lader mindre luft strømme igennem, som det ses ved astma og bronkitis. Dette kan også angives som en procentdel, der kan aflæses i forhold til en skala, der fortæller den normale værdi ud fra højde og alder. I de fleste 'normale tilfælde' vil mere end 80 procent være udåndet i løbet af ét sekund, hvilket dog typisk falder med alderen.
Spirometri kan endvidere bruges til at skelne mellem to typer af lungesygdomme:
Obstruktiv lungesygdom som er forbundet med de indre luftveje. Astma og KOL er eksempler på nogle af disse sygdomme.
-
Restriktiv lungesygdom som er en sygdom, der kan føre til, at lungerne bliver små. Det kan være:
sarcoidose eller fibroserende alveolotis
sygdomme i brystvæggen såsom skæv ryg (skoliose), som forhindrer lungerne i at udvide sig fuldt ud
fedme som ligeledes kan føre til små lunger
Både obstruktive og restriktive lidelser kan give vejrtrækningsbesvær, men hvæsende vejrtrækning forekommer kun ved obstruktiv lungesygdom.
Røntgenbillede af brystet (thorax)
Røntgenbillede af brystet er nogle gange brugt til at hjælpe ved diagnosetidspunktet for at adskille astma fra andre lungesygdomme.
Allergi-undersøgelser
Allergi er en af årsagerne til astma, og en vigtig del af at kunne styre sin astma er at kende de faktorer, der udløser astmaen og undgå disse.
Nogle gange vil lægen anbefale, at man får lavet undersøgelser, som hjælper til at identificere, hvilke udløsende faktorer der betyder noget for netop den pågældende patient, og i hvilken grad de påvirker patienten. Dette vil hjælpe med til, at man kan undgå disse stoffer, når det er muligt. Det kan også hjælpe patienten og lægen til at forudse, hvor og hvornår astmaanfaldene vil komme, og hvad der kan gøres for at undgå dem. Den mest almindelige undersøgelse er priktesten.
Hud priktesten
Priktesten er en simpel og effektiv måde at identificere allergiske stoffer på, de såkaldte allergener . Priktest er billig, giver hurtige resultater og er meget sikker. Det er dog vigtigt at understrege at positive hudprik-prøver skal tolkes sammen med den medicinske historie og kan ofte kun bruges, hvis der samtidig er påvist en sammenhæng mellem vejrtrækning og allergenet.
Små prøver af de mulige allergener testes på huden, normalt på underarmen. Samtidig lægges en kontroltest således, at man klart kan måle den allergiske reaktion. To typer af kontroltest bruges. En indeholder blot det stof allergenerne er opløst i, da nogle mennesker reagerer på prikket alene. Den anden er histamin for at sikre, at en reaktion sker, hvis histamin frigives. Prøven er smertefri og er sædvanligvis overstået på 15 minutter. En person, der er allergisk overfor et allergen vil få et rødt, hævet og kløende element, der hvor prøven har været placeret.
En positiv test vil give en hudreaktion som måler tre millimeter i diameter mere end den blanke kontrolprøve. Selv om disse prøver generelt er præcise, er der en række lægemidler, der kan påvirke resultatet. Hvis man tager antihistaminer, vil man sædvanligvis blive bedt om at stoppe med dette 48 timer før prøven. Andre lægemidler såsom antidepressive midler kan tillige påvirke testresultatet. Derfor kan det nogle gange også være nødvendigt med en blodprøve.
Blodprøver
Blodprøver kan ikke bruges til at diagnosticere astma med, men kan ligesom priktesten bruges til at identificere specifikke allergener. Blodprøven kaldes en RAST-test og er ikke helt så følsom som priktesten. Det varer normalt nogle dage til en uge, inden man har svaret. Desuden vil lægen ofte måle blodets indhold af eosinofile granulocytter, idet de kan sige noget om prognosen.
NO
NO er en af de nyeste muligheder for at måle graden af astma, og dermed behovet for behandling. NO er et mål for graden af astmatisk irritation i udåndingsluften. Målingen kan indtil videre kun gøres hos lægen, og ofte kun hos astmaspecialisten. Det er en let undersøgelse, som ved den rette behandling bliver normal.
Fysisk undersøgelse
Lægen vil sandsynligvis lytte til patientens bryst for at: