Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Lunger

Skal du have et lungetjek?

Har du en irriterende hoste, som ikke vil forsvinde, eller har du haft åndenød eller slim i halsen i lang tid? Så er der god grund til at søge læge, for det kan være tegn på en lungesygdom.

Offentliggjort: 11. Oktober 2023

Har du en irriterende hoste, som ikke vil forsvinde, eller har du måske været plaget af åndenød eller slim i halsen i lang tid? Så er der god grund til at søge læge, for det kan nemlig være tegn på en lungesygdom.

Omkring 700.000 danskere lever med en kronisk lungesygdom, men mange ved det ikke selv. Der er dog god grund til at søge læge, hvis du mistænker problemer med lungerne, for med tidlig behandling kan risikoen for at udvikle en lungesygdom som KOL og alvorlig lungebetændelse mindskes.

Læs også: KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

Hvilke symptomer skal du være opmærksom på?

Hoste, kriller i halsen og åndenød er noget de fleste oplever engang imellem, men hvornår er der grund til at søge læge? Lungeforeningen har opsat tre spørgsmål, du kan stille dig selv for at vurdere, om du skal søge læge:

  • Hiver du efter vejret?
  • Hoster du ofte?
  • Hvæser din vejrtrækning?

Åndenød, hoste og en hvæsende vejrtrækning, som varer i mere end to måneder kan være tegn på KOL eller andre lungesygdomme. Hvis du har gået rundt med en eller flere af symptomerne i otte uger, bør du derfor kontakte din egen læge og få lavet et lungetjek.

Se en oversigt over Netdoktors nyhedsbreve og tilmeld dig her


Kilder: Lunge.dk, pustnu.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.