Har du tjek på dit indeklima?

Når det er mørkt og koldt udenfor, trækker vi ind i varmen, tænder stearinlys og fyrer op i brændeovnen. Men tænker du over, hvor meget det egentligt påvirker dit indeklima? Og ved du, hvordan du skaber et sundt klima i dit hjem? Vi ser nærmere på, hvad konsekvenserne er ved et dårligt indeklima, og hvordan du skaber et sundt et, som du ikke bliver syg af.

De senere år er der kommet meget fokus på de ultrafine partikler, som udgør en betydelig sundhedsrisiko. De kommer blandt andet fra kemiske reaktioner med duftende stoffer fra rengøringsmidler og røgen fra brændeovn og stearinlys, som er blandt de store syndere.

– Levende lys kan bidrage med ufatteligt mange af de her små partikler i luften – helt op til 500.000 per kubikcentimeter. Det er netop de ultrafine partikler, der kommer helt ned i den fineste del af vores luftveje, altså alveolerne. Herfra kan de vandre over i blodet og gøre os syge, ligesom de kan sætte sig og give en slags betændelsestilstand i vores lunger, forklarer Geo Clausen, som er professor ved DTU, og som forsker i, hvad indeklimaet betyder for os, og hvordan vi kan gøre det bedre og mindre sundhedsskadeligt.

– Sundhedsstyrelsen siger, at der årligt ryger rigtig mange sunde leveår pga. et dårligt indeklima, hvor du går fra at være rask til syg, hvoraf nogle dør af det. Vi ser nogle, som på grund af dårligt indeklima bliver skubbet udover kanten, hvis de fx i forvejen har astma eller anden lidelse. Indeklimaet kan altså virkeligt gøre dig syg, konstaterer Geo Clausen.

Når det er sagt, er mange af de ting, vi oplever ved et dårligt indeklima mere træthed, hovedpine, irritation i øjne, søvnen bliver dårligere og astma eller allergi kan blive forværret. Der er altså en del konsekvenser ved et dårligt indeklima, som mange bliver påvirket af.

Undgå unødig partikelforurening

Udover de ultrafine partikler i dit hjem, bliver luften også påvirket af sundhedsskadelige partikler fra dieselbiler og brændeovne, der kommer udefra. Disse partikler trænger nemlig ind i vores boliger og udgør sammen med dine aktiviteter i din bolig en stor risiko for at forurene luften i hjemmet.

– Selvom koncentrationen af de skadelige partikler fra udemiljøet er mindre indenfor, så er det tankevækkende, at det er her, vi ofte samlet set indånder flest dieselpartikler. Simpelthen fordi de trænger ind i vores bygninger, og vi tilbringer 90 % af tiden her om vinteren, forklarer Geo Clausen.

Det gør det endnu vigtigere at vide, hvordan du skaber et sundt indeklima, så du undgår unødig partikelforurening, når du er indenfor. For som Geo Clausen pointerer, så tæller det hele i det store regnskab.

Hvordan skaber vi et sundt indeklima?

For at få et sundt indeklima, skal du kigge på de forureningskilder, der kan være i din bolig. Du kan fx skifte over til LED-lys i stedet for levende lys. Det vil påvirke partikelindholdet i luften rigtigt meget. Derudover påvirker gasser og dampe, der afgives fra nye møbler, også luften.

For at undgå unødig forurening er der mærkningsordninger, du kan kigge efter, når du fx køber nyt inventar til hjemmet. Dansk Indeklima Mærkning tester møbler, maling og lignende og er din garanti for, at inventaret ikke påvirker luftkvaliteten negativt. Ligesom Svanemærket, der er det officielle nordiske miljømærke, og som kan bruges, når du skal købe alt fra blandt andet tekstiler til elektronik og rengøringsmidler.

– Det gælder altså om at have så få forurenende kilder som muligt, og dernæst øge ventilationen for at fjerne de stoffer, der bliver afgivet. Det kan være svært, men det vigtigste er at lufte ud. Et lavt luftskifte og en stor produktion af vand fra vores aktiviteter i hjemmet gør, at der kommer for meget fugt. Når den fugtige luft så møder en kold overflade, fx i soveværelset, opstår der kondens. På en våd overflade dannes der skimmel, for der er altid næring og skimmelsporer i luften. Derfor er det vigtigt at sørge for at holde kondens væk, pointerer Geo Clausen.

Af samme årsag fraråder han at tørre tøj indendørs, ligesom det er en god idé at holde døren til badeværelset lukket efter badet, så man ikke spreder fugten i hele boligen. Tør i stedet vandet i brusekabinen op. Hav også emhætten kørende, når du laver mad, og husk, at det skal være en med aftræk, så fugten kommer ud. Et andet råd fra Geo Clausen er at have vinduerne åbne, når der er gang i blussene - både hvis din emhætte har aftræk, og hvis den ikke har.

Hvis du har en brændeovn, er det vigtigt at være særligt opmærksom ved optænding, og når der lægges nyt brænde i ovnen. Man kan mindske forureningen fra brændeovnen ved at have fokus på korrekt optænding.

Frisk luft gavner

Der er desuden noget, der tyder på, at vores søvnkvalitet bliver bedre, desto mere frisk luft vi sover i, ligesom det også gerne må være en smule køligt, fortæller forskningen os. Men er det så en god idé at sove med åbent vindue hele natten?

– Når du sover med åbent vindue hele natten om vinteren, får du kolde overflader, som den fugtige luft kan kondensere på, og det giver grobund for skimmel. Du kan i stedet sove med åben dør til soveværelset, så du bruger luften fra de andre rum til at ventilere med. Det kræver selvfølgelig, at du har luftet ud, lige inden du går i seng, så det er den friske luft, der bliver ventileret med, forklarer Geo Clausen.

En god hovedregel er at lufte ud 5-10 minutter med gennemtræk, når du står op, når du kommer hjem, og lige inden du sover.

Kemikalier sætter sig på støv

Selvom du ikke er allergisk overfor støv, kan de fleste mærke, når der kommer for meget af det. Støvet bliver nemlig ikke liggende men hvirvler op i luften, og de mange kemikalier fra rengøringsmidler vil have rig mulighed for at sætte sig på støvet, der har en bemærkelsesværdig stor overflade og en svampet struktur.

– Hvis vi ikke får gjort ordentligt rent, bliver støvet altså et ‘reservoir’ af sundhedsskadelige stoffer, da der sker en interaktion mellem de kemiske stoffer i luften og støvet på overfladerne. Det vil så sprede sig i luften, som vi indånder. Derfor er det godt at gøre rent jævnligt og at indrette sig rengøringsvenligt, forklarer Geo Clausen.

Virker luftrensere og luftrensende planter?

– Planter er fint for det mentale velvære, men luftrensningseffekten er beskeden. Du skal have et drivhus, før det begynder at hjælpe, og du skal slet ikke regne med, at de redder dit indeklima. I forhold til luftrensere er nogle bedre end andre. Nogle genererer ozon, som vi jo ikke vil have i vores indeklima. Helt generelt fjerner en luftrenser nogle forureninger, mens andre forureninger ophobes i indeklimaet, hvis vi erstatter ventilation med luftrensning. Men folk med luftvejsallergi kan have en positiv effekt af at have en luftrenser, der fjerner allergenerne i luften, konkluderer Geo Clausen, som råder til at tjekke Forbrugerrådet Tænks store undersøgelse af dem, hvis du er på udkig efter en.