Annonce

En ny kostpyramide?

Den amerikanske Harvard-forsker Walter Willett har foreslået at vi vender kostpyramiden på hovedet, og har dermed sat gang i debatten om hvilke kostråd der er de mest optimale. Han foreslår, at vi dropper kartofler og fiberfattige kulhydrater som hvidt brød, hvide ris og hvid pasta til fordel for en kost, som består af fuldkornsprodukter, flere nødder, avokadoer og planteolier. Hvad skal man tro, og står de gamle kostråd for fald?

Walter Willett har med sin nye kostpyramide sat gang i debatten, både i USA og herhjemme. Er der tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for drastisk at skære ned på det lyse brød, hvide ris, kartofler og pasta, og kun vælge fuldkornsudgaverne og supplere med masser af planteolie?

Kartofler i samme båd som slik

Den ”omvendte kostpyramide”, som Willetts kostpyramide er blevet døbt, fordi den flytter de stivelsesrige fødevarer som hvidt brød, kartofler, ris og pasta fra bunden med basiskosten op til toppen til de mere forbudte, usunde fødevarer, adskiller sig dermed fra de gældende kostråd. I den gamle kostpyramide fra FDB, som egentlig stammer fra USA’s fødevaredirektorat, er grundkosten rig på komplekse kulhydrater, dvs. masser af kartofler, gryn, ris, pasta og brød.

Willett går så vidt som til at sætte hvide ris, hvidt brød og kartofler i samme bås som slik, i toppen af kostpyramiden. Den nye kostpyramide fornægter dog ikke fuldstændig de kulhydratrige fødevarer – de skal bare være så uforarbejdede som muligt, og bare det er fuldkornsprodukter, såsom naturris og fuldkornsbrød, så er det i orden. Men danske ernæringseksperter er imidlertid bekymrede over, at den nye kostpyramide har et mere liberalt forhold til de fede planteolier, og andre fedtrige fødevarer fra planteriget, såsom nødder, mandler og avokadoer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Det glykæmiske indeks

Baggrunden for Willets anbefaling om at undgå lyst brød, kartofler, pasta og hvide ris er, at de alle sammen har det, man kalder for ’et højt glykæmisk indeks’. Det betyder, at det er fødevarer, som hurtigt optages fra tarmen og kommer ud i blodet så blodsukkeret stiger hurtigt. Ifølge Willett resulterer de høj-glykæmiske fødevarer i store udsvingninger i blodsukkeret med øget appetit og højere kropsvægt til følge.

Men der hersker fortsat uenighed blandt forskerne om det glykæmiske indeks’ betydning for vægtregulering. Argumentet for at vælge fiberrige og lav-glykæmiske fødevarer, som f.eks. fuldkornsprodukter er, at optagelsen af næringsstofferne går langsommere. Det betyder, at næringsstofferne opholder sig længere tid i tarmen – og teoretisk set skulle det give en bedre mæthedsfornemmelse og dermed gøre det nemmere at holde sulten fra døren indtil næste måltid. Effekten på vægten er imidlertid ikke blevet påvist med sikkerhed i kontrollerede lodtrækningsstudier.

Den varme kartoffel

Set med danske øjne kan det også være svært at komme udenom f.eks. kartoflen, som stadig indgår som en fast bestanddel af aftensmåltidet hos mange danskere. Og ikke uden grund, for trods sit høje glykæmiske indeks er kartoflen en stivelses- og fiberrig fødevare som mætter godt, og har vist sig at være den fødevare blandt de stivelses- og fiberrige fødevarer, som mætter bedst.

Annonce (læs videre nedenfor)

Masser af planteolier

At vi bør spise rigelige mængder planteolier er et andet element i Willets anbefaling, som har affødt diskussion blandt eksperterne. Willett anfører, at planteolier, som f.eks. oliven-, soja- og solsikkeolie, bør indgå i flest mulige måltider i løbet af dagen, fordi det høje indhold af umættede fedtsyrer har en gavnlig effekt på hjertekarsygdomme. Herhjemme anbefales det også, at hovedparten af fedtet består af umættede fedtsyrer, men det anbefales samtidig, at maksimalt 30 % af den samlede energi bør komme fra fedt. Og netop at det samlede fedtindhold i kosten gerne må øges, er baggrunden for at andre ernæringseksperter er skeptiske over for Willetts anbefaling.

Vi har været vant til at skulle spare på fedtstofferne, og derfor provokerer Willetts anbefaling om bare at spise løs af planteolierne. For at forhindre fedme har de gamle kostråd jo netop fokuseret på, at folk skal blive mætte for det lavest mulige energiindtag. Og man kan godt frygte, at det kan være svært at holde vægten, hvis man spiser en kost, som indeholder væsentlig mere fedt, end man er vant til. Der vil formodentlig være en tendens til, at man overspiser jo højere fedtindholdet er i kosten.

Baggrunden for den omvendte kostpyramide

Baggrunden for Willetts nye kostpyramide er det såkaldte Nurses Health Study, hvor næsten 90.000 sygeplejersker siden 1980 har besvaret detaljerede spørgeskemaer omkring deres kostvaner og grad af fysisk aktivitet. Herudfra har man vurderet sammenhængen mellem sygeplejerskernes kost- og motionsvaner og de sygdomme, de har fået. Dette er vigtige studier, men man bør være opmærksom på, at der er tale om observerende studier der kun kan påvise statistiske sammenhænge, og som dermed ikke med sikkerhed kan sige noget om årsagerne. Der kan altså være andre forklaringer på de sammenhænge mellem kost og forskellige sygdomme, end dem Willett er kommet frem til.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mulig inspirationskilde

På Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen er netop startet Danmarks hidtil største koststudie, som sammenligner de to kosttypers effekt på bl.a. kropsvægten. Uanset hvordan studierne falder ud, kan der være inspiration at hente i Willetts kostpyramide. Som noget helt nyt har han nemlig inddraget fysisk aktivitet og vægtkontrol, som udgør selve fundamentet i pyramiden. Inddragelsen af motion og vægtkontrol på basalniveauet i pyramiden er et udtryk for, at det er vigtigt at fokusere på fysisk aktivitet og at være opmærksom på sin vægt, hvilket går fint i tråd med de udmeldinger, der kommer fra andre sider.

Også flere ligheder

Selvom der er væsentlige forskelle mellem Willetts kostpyramide og de ’gamle’ kostråd, er der også en del ligheder mellem de to. Der er f.eks. enighed om, at man skal spise masser af frugt og grønt, at regelmæssige fiskemåltider og kalciumholdige madvarer er væsentlige elementer i en sund kost, og at der skal spares på de søde sager.

Alt ved det gamle

Det store spørgsmål er så om Willetts pyramide vil ændre noget ved de kostråd, vi kender i dag. Det kan man ikke udelukke, men det kræver langt bedre videnskabelig dokumentation. Hvis fremtidige videnskabelige undersøgelser viser at Willetts kostpyramide er sundere, vil der formodentlig ske ændringer, men vi er skeptiske over for om kostpyramiden skal vendes på hovedet. Der vil formodentlig være tale om at ændre eller fjerne nogle delelementer. Men hvornår og om det overhovedet sker, er for tidligt at sige nu. Det vil tiden vise.

Læs mere om ERNÆRING

Sidst opdateret: 22.04.2004

Annonce