Gode råd mod undervægt

Hvad er årsag til undervægt?

Undervægt kan være et stort problem og lige så svært at behandle som overvægt.

Det er en tilstand, der opstår som følge af utilstrækkelig kostindtagelse og/eller optagelse af ernæring og/eller øget behov for ernæring udløst af sygdom.

Undervægt er karakteriseret ved en lav kropsvægt, men eventuelt også af en reduktion af kropscellemassen (muskelmassen) og muligvis ændring i funktionsniveau, det vil sige øget træthed og nedsat aktivitetsniveau.

Der findes i princippet to årsager eller former for undervægt, nemlig undervægt udløst af sygdom, ofte længerevarende sygdom, eller undervægt, hvor årsagen ikke er så åbenlys og som regel ligger i, at der spises for lidt i forhold til behovet for ernæring. Det er især svært, hvis man er ramt af kronisk sygdom, som ofte både tager appetitten og øger forbrændingen. Men også helt raske personer kan have problemet. Vi ved, at mange overvægtige mennesker kæmper for at holde vægten nede, men der er også en gruppe raske, tynde personer, der prøver at tage på og få vægten til at stabilisere sig fire til fem kilo højere.

Undervægt i fravær af sygdom kan forekomme i lande, hvor der er mangel på fødevarer, fattigdom eller hungersnød. Man ser det også ved sygdomme, hvor der ikke er mangel på mad, men i stedet manglende indtag af mad, for eksempel anoreksi (spiseforstyrrelse).

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvornår er man undervægtig?

Oprindeligt var undervægt defineret ved lav kropsvægt i forhold til højden og ved et Body Mass Index (BMI) under 18.5 (BMI-vægten divideret med kvadratet på højden kg/m2), mens overvægt er defineret ved BMI over 25. Underernæring defineres nu med en kombination af et utilsigtet (ikke planlagt) vægttab samt reduktion af BMI eller en nedsat/ændret kropssammensætning (reduktion af muskelmassen). Vægttabet skal være på over 10 procent og reduktion af BMI skal være under 20 eller 22 hos personer med en alder på henholdsvis under og over 70 år. I asiatiske lande er grænserne for BMI anderledes (18.5 under 70 år og under 20 over 70 år). Det skyldes en ændret arvelig kropssammensætning.

Globalt er der cirka 800 millioner af verdens samlede befolkning på cirka syv milliarder mennesker, der er underernærede på grund fødevaremangel. Man regner med, at cirka seks millioner børn under fem år årligt dør af hungersnød. Vi kender ikke til omfanget af underernæring i Danmark, men ved at der en række underernærede på hospitaler og plejehjem. Her er der som regel tale om sygdomsbetinget underernæring.

Betydning af undervægt?

Kortvarig faste er uden betydning, da vi har depoter af sukker (glykogen) i vores lever. Ved længerevarende faste er glykogendepoterne opbrugt, og vi omdanner i stedet aminosyrer til glukose (sukker). Ved langvarig faste (dage-uger) nedbrydes fedtvævet og bruges som energikilde. Det sparer på nedbrydning af protein i musklerne og kaldes adaptation (tilpasning) og sikrer overlevelse uden tilførsel af mad. Længerevarende faste medfører en reduktion i energiforbrug (behov for kalorier/kilojoule), og fysisk samt mental aktivitet falder. Jo større depot af fedt vi har, jo større chance for overlevelse.

Betydning eller følgerne af undervægt kender vi fra en sultestrejke i et fængsel i Irland, hvor 10 ud af 23 fanger døde efter 70 dages sultestrejke. En meget kendt undersøgelse blev foretaget i USA i 1950'erne, hvor forsøgspersoner (raske unge mænd) kun fik halvdelen af deres behov for mad i hele 24 uger. De tabte ikke kun vægt og muskler, men blev samtidig også apatiske, glemsomme og depressive. Underernæring har således ikke kun betydning for vægten, men også for det mentale helbred.

Hvem rammes af undervægt?

Vi møder alle personer, der ser ud til at være for tynde, men en tynd person kan sagtens have en normal og endda stor muskelmasse og et højt funktionsniveau. Det kan for eksempel være en person, der dyrker meget sport, måske på højt niveau. Et eksempel er cykelryttere. Andre er raske, hvor vægten er stationær uanset, hvor meget der spises og drikkes. Hvis personen er inaktiv, kan vedkommende have en lav måske nedsat muskelmasse. Hvis personen trives, er aktiv og har god appetit, er der ikke grund til bekymring. For mange med en lav vægt kan det være et problem, at den lave vægt ofte kommenteres af omgivelserne.

Hvad kan være årsag til naturlig undervægt?

Hos de fleste skyldes undervægt tobaksrygning, som hæmmer appetitten og øger forbrændingen. Men fænomenet findes også hos ikke-rygere. Nogle lider af en nervøs spiseforstyrrelse, som måske ikke er erkendt. Undersøgelser tyder dog på, at mange undervægtige personer ikke lider af spiseforstyrrelser, men alligevel har svært ved at tage på.

Slanke personer har tendens til at være mere fysisk aktive og at spise en kost med et lavere fedtindhold end de, der er kraftigere. Der er også visse holdepunkter for, at de er udstyret med nogle arveanlæg, som er medansvarlige for, at de er så tynde.

Hvad kan man selv gøre, hvis man gerne vil tage på i vægt?

Ændre kost

Hvis kostvanerne er relativt fedtfattige, er der en vis sandsynlighed for at tage på, hvis man reducerer mængden af de mættende, komplekse kulhydrater som kartofler, brød, ris og pasta og i stedet supplerer med sunde fedtstoffer som mandler, nødder, peanuts, avocado, olier, pesto og fede fisk (laks, sardin, sild og makrel). Hertil kan man desuden spise lidt tørret frugt. Hvis man spiser ensidigt og kun øger mængden af såkaldt mættet fedt (smør, fløde, ost og kød), øger man risikoen for åreforkalkning og risiko for blodpropper. Man kan derfor bruge mere rapsolie og olivenolie i madlavningen. At man indtager mere monoumættet fedt og fedt fra fisk og nødder vil ikke øge risikoen for hjertekarsygdom og diabetes. Man kan supplere med god chokolade. Hvis disse kostråd ikke er tilstrækkelige, kan man få foretaget en kostanalyse hos en klinisk diætist og få udarbejdet en personlig kostplan. Der findes ikke medicin, der kan afhjælpe problemet.

Rygeophør, i tilfælde af at man er ryger, er afgørende et godt resultat.

Mindre fysisk aktivitet

Raske, ikke-rygende personer, som har svært ved at tage på, er ofte mere fysisk aktive mennesker. De kan ikke sidde stille og har en naturlig, muligvis arvelig, trang til at bevæge sig hele tiden. Det øger behovet for energi (kalorier) og beskytter mod overvægt, men tilbøjeligheden kan også gøre, at man er tynd og ikke kan tage på. Vi ved dog, at det er afgørende at være fysisk aktiv, så det er ikke hensigtsmæssigt at ophøre med at bevæge sig. Et godt råd kan være at lave styrketræning/vægtbærende motion, hvor man træner sine muskler, for eksempel arme og ben, i stedet for kun at gå og løbe (konditionstræning). Derved ændrer man sin kropssammensætning og bliver mere muskuløs og mindre tynd at se på.

Læs mere om ERNÆRING

Sidst opdateret: 20.09.2019