Annonce

Er det sundt at faste?

Af Annette Aggerbeck, journalist

Nogle eksperter hævder, at det er sundt at faste, mens andre mener, at det er en rigtig dårlig idé. Vi har spurgt to eksperter til råds, og vi ser også på, hvad der egentlig sker med kroppen, når den udelukkende skal køre på reserverne.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Nogle går på fastekure for at tabe sig, andre faster for at undgå aldersrelaterede livsstilssygdomme. Men er det overhovedet sundt at faste? Meningerne er delte blandt eksperterne. Men først skal vi se på, hvad der egentlig sker med kroppen, når man udsulter den.

Når man faster, ændres niveauerne for nogle af vækst- og sulthormonerne, og det ser ud til at påvirke cellernes stofskifte, så kroppen går i det, der hedder ketose, hvilket vil sige, at den efter at have tømt sine sukkerdepoter begynder at forbrænde fedt.

Under faste oplever man en både opkvikkende og appetitdæmpende effekt, ligesom urmenneskene oplevede det, så de ikke skulle gå rundt og være trætte og sultne hele tiden i perioder med mindre mad. Det ville nemlig være svært for vores forfædre at skaffe sig mad, hvis de var trætte og sultne. Den appetitdæmpende effekt varer nogle gange flere dage efter fastedagene, og det menes at være en meget vigtig grund til, at faste virker som værktøj til vægttab.

Hvad siger forskningen?

Anders Nedergaard er uddannet biokemiker og humanbiolog og har en Ph.d. i muskelbiologi. Han har været med til at skrive en bog om at faste hver anden dag. Netop når det gælder denne form for faste, er der ifølge Anders Nedergaard forskning, der viser, at det ud over vægttab også kan forebygge aldersrelaterede livsstilssygdomme og dermed virke livsforlængende.

- Videnskabelige forsøg på forskellige dyr har vist, at hvis man begrænser dyrenes samlede fødeindtag med 20-30 procent, altså ikke faster dem, men bare fodrer dem mindre bliver deres liv forlænget med 20-50 procent primært på grund af en mindre forekomst af kræftsygdomme og livsstilssygdomme. Studier med hverandendagsfaste (også i dyr) har vist sig at have den samme effekt. Sandsynligvis gælder det samme helt eller delvist for mennesker, mener Anders Nedergaard.

Man kan dog ikke lave disse forsøg med mennesker, dels på grund af etiske forhold og dels på grund af at forsøgene ville blive utroligt langvarige. Det ser dog ud til, at effekterne skyldes nogle biologiske mekanismer, som er meget ens de forskellige dyr imellem, hvorfor man må antage, at disse fund kan overføres i hvert fald delvist til mennesker.

Ifølge Anders Nedergaard er det ikke farligt at faste, hvis man ellers er sund og rask:

- Der er lavet studier med folk, der har fastet frivilligt i over 30 dage uden mén. Jeg har desuden adskillige bekendte, der har fastet i op til 10 dage i træk og stadig passet deres arbejde. De eneste, som skal udvise særlige hensyn er nok type 1-diabetikere, eller folk som er tæt på at være undervægtige i forvejen. Der er lavet flere studier med mennesker, hvor man har vist, at livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes og svækket glucosetolerance og dyslipidæmi (for meget fedt i blodet) kan bedres med periodisk faste, siger han.

Den gode effekt af faste på livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes, kræft og hjerte- karsygdomme skyldes dels vægttab og dels et mere effektivt stofskifte.

- Vægttabet er en konsekvens af, at man simpelthen spiser mindre og kommer i energiunderskud. Når vi faster, får vi også et lavere blodsukker, og det gør blandt andet, at vores blodkar fungerer bedre, at blodtrykket bliver lavere, og mængden af fedt i blodet falder. Disse faktorer mindsker dermed risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. Det mere effektive stofskifte viser sig ved, at produktionen af frie radikaler falder, så der sker færre oksidative skader i kroppen, og på længere sigt kan det formentlig mindske risikoen for udvikling af kræft, siger Anders Nedergaard.

- En interessant effekt af faste er, at kroppen begynder at gå i ketose – en tilstand hvor kroppen er gået over til at køre på næsten rent fedt som brændstof. Den gør også, at man oplever mindre sult og træthed, end man ville med en almindelig kur. Og ud fra et evolutionsbiologiske perspektiv er det rigtigt smart, at vi ikke splatter helt ud og bare bliver trætte og ugidelige, når vi ikke spiser. Måden, hvorpå kroppen sikrer, at dette ikke sker, er, at vi i fastetilstanden bruger adrenalin og væksthormon til at frigøre fedt fra lagrene til forbrænding. Disse hormoner, specielt adrenalin, virker også opkvikkende og appetithæmmende, siger han.

Det ser også ud til, at man får et mindre tab af muskelmasse, end man gør, hvis man følger en almindelig slankekur. Det skyldes til dels, at man ikke skal nedbryde muskelproteiner for at lave blodsukker, da man jo er slået over til helt at køre på fedt, og dels den førnævnte produktion af væksthormon, som beskytter musklerne i energiunderskud. Det er desuden meget nemmere at lade være med at spise noget overhovedet på fastedage end at skulle leve med restriktioner og tælle kalorier, mener Anders Nedergaard.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er en oxidativ skade?

En oxidativ skade er en skade på cellerne, som skyldes frie radikaler. Frie radikaler er en slags forbindelser, der dannes i kroppen, de kan beskadige kroppens celler ved eksempelvis at ændre cellernes arveanlæg (kromosomer), så cellerne begynder at opføre sig anderledes. Man mener, at disse beskadigelser kan øge risikoen for mange sygdomme, som f.eks. kræft og hjertekarsygdomme.

Derfor er han heller ikke tilhænger af 5:2 kuren, for det første fordi det slet ikke er rigtig faste.

- Der er sandsynligvis ikke "nok" faste i den, til at man kan høste andet end vægttab og givetvis går glip af de fordele, som det kan have i form af mindsket sult og beskyttelse af muskelmassen i energiunderskud. Derudover skal man tælle kalorier hele tiden, også på de dage hvor man faster noget af tiden, siger Anders Nedergaard og anbefaler i stedet, at hvis man skal faste, skal man prøve sig frem og finde et fleksibelt fastemønster, der kan integreres i ens livsstil.

- Hvis man er ude efter deciderede anti-aldrings effekter, skal man gå efter at faste hver anden dag, da det kun er ved denne form for faste, at der er reelle forskningsresultater, der bakker op om denne type effekter, siger han.

Annonce (læs videre nedenfor)

Faste ødelægger appetitreguleringen

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring og leder af Center for Bevidst Sundhed. Han kender godt til forskningen i at faste hver anden dag. Han er enig i, at det ikke skader kroppen som sådan, men mener dog alligevel ikke, at faste er sundt. Hans skepsis over for faste går dog ikke på, hvorvidt det er sundt eller ej, men handler om at faste ødelægger vores naturlige fornemmelse for sult og mæthed.

- Den vigtigste grund til at faste er typisk, at folk gerne vil tabe sig. Hvis det er formålet, så er det i bedste fald en meget krævende, besværlig og ubehagelig måde at opnå en virkning, som man kan opnå på anden vis. Når man faster, kommer man ud af den naturlige dynamik, når det gælder vores indre spiseregulering, og det er rigtig skidt for os, siger Per Brændgaard.

Hvis man ønsker et varigt vægttab, hvor man kun spiser de mængder mad, som kroppen har godt af, er det vigtigt, at man er i kontakt med sult- og mæthedsfornemmelser. Og det er man ikke, når man faster. For holder man op med at spise og ignorerer kroppens signaler om, at man bør spise, så ødelægger man den appetitregulering, som vi har fået med os fra naturens side, så man ikke kan finde ud af, om man er sulten eller mæt.

En anden og mere gavnlig måde ved at tabe sig på er ifølge Per Brændgaard at begynde at spise mindfuldt. At spise mindfuldt er det modsatte af at ignorere sine kropssignaler om sult og mæthed. Her spiser man, når man mærker sulten og gør det på en nærværende måde, hvor man ikke bare kaster maden i sig, men spiser langsomt og med alle sanser. Og når man er mæt, stopper man med at spise.

Annonce (læs videre nedenfor)

Spis kun når du er sulten

Både Anders Nedergaard og Per Brændgaard mener, at mange af os ville have godt af kun at spise, når vi er sultne, fordi for mange mennesker spiser, også når de ikke mærker sult og derved får spist for meget. Ifølge Per Brændgaard handler både faste og overspisning også om følelser.

- Jeg vil tro, at det især er personer, der ikke har særlig god kontakt til deres kropsfornemmelser, der tiltrækkes af fastekure. Når man så er på faste, bliver man endnu bedre til ikke at mærke kroppen. Når man ikke kan mærke, hvad der sker i kroppen, bliver det også sværere at mærke sine følelser, for de er forankret i kroppen. Så spiser man måske for ikke at mærke sine følelser de dage, hvor man ikke er på faste, og kommer derved til at overspise, siger Per Brændgaard.

Han er af den opfattelse, at faste kan sætte skub i en spiseforstyrrelse, hvis man i forvejen er disponeret for det. Her tænker han især på BED (BingeEatingDisorder), hvor man overspiser store mængder mad. Men også bulimi, hvor man overspiser og kaster op, eller anoreksi, hvor man hele tiden sulter sig, kan være konsekvenser af fastekure. Ifølge Per Brændgaard opstår spiseforstyrrelser sjældent af sig selv, men udløses som regel af en slankekur eller en fastekur.

Anders Nedergaard understreger, at han ikke er tilhænger af kure i det hele taget.

- Kure er meningsløse, for de er forbigående. Hvis man virkelig ønsker en ændring, kræver det en blivende ændring af ens adfærd. Man kan ikke efter en faste bare vende tilbage til sin gamle livsstil og regne med, at ændringen er blivende i kroppen. For at have en gavnlig effekt, skal det med at have fastedage være en livsstil. Man skal gøre det resten af livet, hvis man ønsker at undgå livsstilsrelaterede sygdomme som effekt, så derfor er fastekure heller ikke det første, jeg anbefaler folk – for de fleste mennesker er det ikke realistisk at holde en fastekur resten af livet, siger Anders Nedergaard.

Fakta

Kan faste være udrensende?
Nogle mennesker begynder på en faste, fordi de tror på, at det er sundt ikke at spise i perioder ud fra det argument, at kroppen udskiller affaldsstoffer, og mave-tarmsystemet har brug for en pause engang imellem. Ifølge Anders Nedergaard er der ikke dokumentation for, at fastekure virker udrensende.
Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om KOST OG KURE

Sidst opdateret: 23.07.2015

Annonce