Kære Netdoktor
Min mand fik for 2 mdr. siden blærebetændelse og blev behandlet med penicillin, men en uge efter fik han det igen, troede han, men det viste sig så, at han fik meget ondt og der var blod i urinen. Det var væk igen i løbet af en ½ dag, men han havde ondt i nyrerne et par dage efter. Han fik en urinprøve undersøgt og nyrerne og urinledere scannet, alt var normal. Lægen siger, at det muligvis har været en sten, som så er kommet ud, men han vil have at min mand skal have en kikkertundersøgelse af blæren og urinrøret, fordi der har været blod i urinen. Så er spørgsmålet, hvorfor skal han egentlig det, hvad undersøger man for, og kan de ikke have set det hele på scanningen?
Venlig hilsen en spørger