Brevkasse

Spørgsmål   Mænd

Spørgsmål: Hvad skyldes mine vandladningsproblemer?

Kære Netdoktor

Jeg tisser mange gange om dagen, men det er en slatten stråle, som stopper og starter flere gange.

Den samlede mængde hvert toiletbesøg er ikke stor, men det tager noget tid at komme af med urinen.

Jeg drikker 2-3 liter væske i løbet af dagen, hvilket jeg har gjort gennem mange år. Først indenfor de seneste cirka seks år har jeg mærket forandringen i vandladningen. Jeg blev steriliseret i 1980 uden problemer, men føler nu samtidig med dårlig vandladning også en impotens. Kan disse ting hænge sammen så det hele skyldes en forstørret prostata?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

De symptomer du beskriver, er alle relaterede til en forstørret prostata. Prostata vokser hos alle mænd i takt med at de bliver ældre, og da urinrøret løber lige igennem prostata, vil man før eller siden begynde at opleve vandladningsproblemer.

De typiske symptomer er:

Igangsætningsbesvær, hvilket vil sige at der går tid fra man begynder at tisse, til der faktisk sker noget.

Slap stråle, som udtryk for at blærens elasticitet er nedsat

Ufuldstændig blæretømning, hvilket betyder at man skal oftere på toilettet end tidligere

Impotens er en knap så almindelig problematik, men dog velkendt. Der findes kirurgiske behandlingsformer, såvel som medicinske. Alfablokkere er de mest brugte præparater, og kan kun fås på recept via din læge.

I de fleste tilfælde skyldes den voksende prostatakirtel almindelig alderdom, men hos nogen kan årsagen være en kræftsygdom der kræver behandling. Derfor er det særligt vigtigt, at du bliver undersøgt hos din læge, således at undersøgelser og behandling kan tilrettelægges i samarbejde med dig. Sterilisation er et indgreb som foregår i pungen, og har derfor ingen betydning i forhold til dit prostataproblem.

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg smerter ved erektion?

2025-07-13 | 00:00

Prostata og orgasme

2024-11-18 | 06:55

Lamotrigin og tidlig sæd afgang

2024-06-12 | 11:30

Hvad gør man ved svampeangreb på penis?

2024-06-27 | 00:16

Min sæd er rødlig

2024-09-9 | 17:01

Kan ikke få rejsning når det gælder

2024-05-6 | 22:59

Risolid og impotens

2024-08-10 | 10:37

Kan man blive opereret for en skæv penis?

2023-05-30 | 15:17

Er blod i sæden farligt?

2023-03-2 | 17:22

Jeg har fået fjernet min ene testikel. Producerer den tilbageværende tilstrækkeligt kønshormon?

2023-01-20 | 00:00

Kan min kærestes forhøjede PSA og manglende evne til orgasme hænge sammen?

2023-01-20 | 00:00

Smertende stik og jag i testiklerne

2022-05-6 | 20:56

Jeg er flov over de hvide knopper på min penis. Hvordan får jeg dem væk?

2022-04-20 | 00:00

Jeg har en knude ved min testikel, og jeg frygter kræft. Kan det være det?

2021-11-20 | 00:00

Jeg er 18 år gammel og har hævede brystvorter. Går det over af sig selv, eller skal jeg behandles for dette?

2021-11-20 | 00:00

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.