Kære netdoktor
Jeg har et stort problem med min penis. Den er fyldt med små hvide knopper, som jeg har haft igennem mange år. Jeg har ikke kunne have en kæreste eller noget, og det i sig selv er møg irriterende for jeg kan jo ikke lade nogen se noget så frygteligt.
Jeg har læst mig frem til at det er talgknopper, som er noget mange har. Men jeg har bare så mange af dem at det bliver et problem. Det siges også at man ikke må fjerne dem fordi de gør at huden ikke tørre ud. Men der må da være en eller anden form for behandling der kan få dem væk, hvad som helst!
Jeg er meget flov over det, så har meget svært ved at gå til lægen med det, den eneste udvej jeg ser med det, er at lægen kunne godtage et billede af min penis i stedet for at jeg skal stå og vise mig frem. Har også hørt at det ikke smitter, men derfor kan jeg stadig ikke leve med det, og jeg nægter simpelthen at dø som jomfru.
Håber i kan give mig nogle råd, for hvis det ikke er noget man kan gøre noget ved, kan jeg ligeså godt lade være at gå til lægen.
Hilsen en spørger