Svar:
Kære Spørger
Når man taler om skader på hjernen ved ophold i højder som dem, du taler om, er det ikke så meget selve opholdet i højden, der er problemet, mere opstigningen til den pågældende højde. Det drejer sig om det, der hedder højdesyge. Efterhånden, som man stiger til vejrs, vil indholdet af ilt i luften falde. Det er i sig selv ikke farligt og netop det, som mange idrætsfolk faktisk udnytter, når de sover i ”højde-telt” for at stimulere kroppen til at danne flere røde blodlegemer, der jo transporterer ilt rundt i kroppen – disse dannes for at kompensere for det manglende ilt-tilbud i luften.
I forbindelse med opstigning er det meget vigtigt, at man giver kroppen lov til at klimatisere sig undervejs og vænne sig til den højde, den skal fungere i. Risikoen, hvis ikke man gør det, er, at man kan udvikle højdesyge i varierende sværhedsgrad. Den variant, som kan give skader på hjernen, hedder HACE (High Altitude Cerebral Edema), hvor hjernen svulmer op pga væskeudtrædning, ødem, og det er en potentielt livstruende tilstand. Det gælder derfor om at respektere de lette symptomer på højdesyge som er kvalme, hovedpine og svimmelhed og stoppe opstigningen, så kroppen kan vænne sig til de nye omgivelser.
Det er meget individuelt hvor hurtig en opstigning, kroppen kan klare, uden at få symptomer på højdesyge, men generelt kan man regne med mellem 100 og 300 meter per døgn. Såfremt du er sund og rask og i god fysisk form, bør der ikke være fare for dit helbred, såfremt du træffer de korrekte forholdsregler til en sådan tur. En bjergbestigning er ikke noget, man ”bare gør”, og det kræver lang forberedelse for at minimere de risici, man møder på sin vej.
Med venlig hilsen
Morten Svenning Nielsen
Speciallæge i almen medicin