Hej Netdoktor,
Jeg har hele mit liv lidt af rejsningsbesvær på dem måde, at jeg altid har haft svært ved at holde en rejsning uden konstant fysisk stimulans og jeg har sjældent rejsning og morgenen. Jeg har dog alligevel kunne få et sexliv til at fungere med faste partnere. Det sidste halve år er problemet dog blevet værre, jeg har fået svære ved at opnå rejsning og jeg har mistet min sexlyst.
Jeg gik derfor til lægen da jeg, sammen med flere andre symptomer, mistænke et lavt testosteron-niveau. En blodprøve viste, at jeg havde et niveau på 9,8 nmol/l af total testosteron og min. ref. er 8,4 og maks. ref. er 27,8. Så selvom at lægen skriver, at dette er inde for normalen, er det i den lave ende og når jeg ser på niveauet i forhold til aldersintervaller på andre sider, er det endda under mindste værdien for en fyr i min unge alder.
Jeg er meget i tvivl om, om jeg skal presse på for at få testosteronbehandling, men jeg er samtidig bange for ikke at kunne få børn i fremtiden. Det er for mig virkelig et dilemma, da jeg både ønsker et funktionelt sexliv og muligheden for at få børn med min kæreste inden for få år.
Det skal tilføjes, at jeg ikke ryger, sjældent drikker og træner min. 2-4 gange om ugen.
Hilsen en fortvivlet bruger