"For jeg er så ked af, den hænger neda", sang Lille Palle engang. Og sangen fortsætter: "For i min lille have der skal alting gerne stå". Han vil naturligvis være potent.
Potens betyder ordret styrke, mægtig, indflydelsesrig. Selv små drenge promenerer stolt deres rejste penis indtil en vis alder, og de er uhyre optagede af den.
Impotens opleves som statustab
Mange, måske alle mænd kommer nu og da ud for erektionsvanskeligheder, uanset alder og livsforhold. Er det blot forbigående, lader de fleste sig ikke varigt anfægte af det, men vedvarende erektiv dysfunktion påvirker antagelig alle mænds selvfølelse. Ikke tilfældigt har ordet impotens - kraftesløshed - karakter af et skældsord. Impotens truer ikke blot en mands seksuelle funktionsevne, men opleves som et generelt statustab, en svækkelse af den mandlige kønsrolle. Kan han ikke længere få rejsning, føler han sig ikke som mand, hverken seksuelt eller alment.
Det kan man så harcelere over, kalde primitivt, trække på skulderen ad. Det bliver det ikke mindre en realitet af. Det er interessant, at antallet af videnskabelige artikler, hvori ordet impotens forekommer, er vokset dramatisk siden 1970. Mens artikler om såkaldt frigiditet næsten er forsvundet. Er det mon et udtryk for en ændret balance mellem kønnene? I hvert fald har det været lettere at få udryddet det nedvurderende begreb frigiditet end skældsordet impotens.
Den magiske betydning mænd helt fra barndommen tillægger deres penis, får man bekræftet i Bo Green Jensens anmeldelse i Weekendavisen af filmen Boogie Nights. Filmen tager sit udgangspunkt i pornostjernen John Holmes, hvis kvalifikation især var en penis på hele 33 cm. I filmen hedder han Dirk Diggler. Ved filmens slutning er det gået ned ad bakke for ham, men han håber på et comeback. Forinden sidder han foran et spejl "og prøver at booste sit selvværd op med en peptalk" , hvorefter han, i en scene, der ifølge anmelderen virker "mærkeligt gribende", "lyner bukserne ned og kærtegner sit køn, som også vi længe gransker i spejlet. Han taler til det. Han mander sig op, og han har bogstavelig talt ikke anden identitet tilbage, end den der sidder i hans "særlige ting"." Det er klart, at hvis man har det sådan, selv når man er så veludstyret som Dirk, hvilken tiltrækning vil det så ikke have for talrige mænd, at der nu kommer et middel på markedet, som én gang for alle kan befri dem for den evige potens-angst. På mere end én måde vil de føle sig afstivet.
Sex handler om meget andet
Den amerikanske feminist og sexolog Leonore Tiefer taler om at vi ligger under for "jagten på den perfekte penis", og at det er mænd i langt højere grad end kvinder, der tror, at dermed er lykken gjort og næsten alle samlivsproblemer løst.
Samtidig lægges der, individuelt såvel som af massemedierne, i tiltagende grad vægt på livslang seksuel aktivitet. Og dette følges nu op af en ny medicinsk teknologi, der lover at opfylde utopien om stabil, uforstyrret erektion fra vugge til grav.
At der tilbydes nye muligheder og håb for mange, mænd såvel som kvinder, der har behov for hjælp, er naturligvis i orden. Men når man betænker, hvor let mænds angst for impotens vækkes, øges sideordnet en stor risiko for en unødig medikamentalisering af seksuallivet. Der fokuseres så meget på penis, at vi glemmer, at sex er andet og mere end kaffe og kage, frem og tilbage. For selv for mænd handler sex jo også om nærhed, intimitet, sommetider endog om kærlighed.
Midler, der kan stimulere mænds seksualkraft - herunder såkaldte elskovsmidler, afrodisiaka - har været efterstræbt til alle tider.
Mange påståede midler var ineffektive, men troen kan som bekendt flytte bjerge - somme tider også give rejsning. Blandt midler fra vore dage kan nævnes vibratorer (massageapparater), pubesringe, erektionspumper, penisimplantater (stavproteser, pumpeproteser), yohimbin, nitroglycerinplastre påsat penis og alprostadil (Prostataglandin E 1), mere kendt under fabriksnavnet Caverject - det indsprøjtes i penis" svulmelegeme.
Viagra er det sidste skud på stammen, hvis man kan bruge denne metafor, tages som en pille, angives at have få bivirkninger og kan effektivt styrke erektion. Især vil det være indiceret til mænd med beskadiget nerveforsyning til penis - for eksempel efter rygmarvsskade, operationer på kønsorganerne, på grund af mangeårig diabetes - eller hvis blodforsyningen til penis er utilstrækkelig.
Men er det også indiceret ved såkaldt psykogen erektiv dysfunktion? Medicinfirmaet Pfizer, der fremstiller Viagra, fremhæver i hvert fald, at også psykogen impotens er en indikation for brugen af midlet. Og det er naturligvis der, jeg har mine betænkeligheder. Hvorfor, skal jeg prøve at begrunde.
Psykisk impotens - angst for fiasko
Mange mænd lider af præstationsangst - angst for fiasko, for at blive til grin, for at penis ikke er stor nok, for at andre skal få kendskab til deres manglende formåen og så videre. Det, vi kalder impotens, er næsten altid bundet til bestemte situationer - fra fortiden eller i nutiden. Det er et signal om at noget ikke er som det skal være.
Men ironisk nok er de fleste mænd mere tilbøjelige til at tro, at der er noget fysisk i vejen med dem, end at overveje, hvad det er, kroppen, deres uregerlige penis, vil fortælle dem, hvis erektionen udebliver. Den manglende erektion burde måske i stedet vække til eftertanke. Manglende rejsning kan faktisk være en sandere, om man vil: sundere reaktion, på ugunstige vilkår, end at penis stereotypt og automatisk reagerer med erektion uanset omstændighederne.
Den amerikanske psykolog Herb Goldberg hævder, at rejsning ikke for enhver pris er et gode, heller ikke hvis den for en stund kan dulme en mands angst. For en mands penis er ikke blot et stykke isenkram, men et udtryk for hele hans person. Og derfor bør han lytte til og lære af sin krops reaktioner frem for kun at anskue dem mekanisk. Ofte vil penis nemlig, førend hans bevidste erkendelse, have registreret, at alt ikke er som det bør være. Derfor gør manden - og hans partner - klogere i at spørge: Hvilken betydning har dette signal? Hvad er årsag og virkning? Er mandens forstemning, nervøsitet og uligevægt en reaktion på impotensen eller en årsag til den? Er kvindens reaktioner overvejende en følgetilstand eller en årsagsfaktor? Hvilken rolle spiller vanskeligheder i parforholdet? Og så videre.
For nogen vil en sådan søgeproces være en farbar vej til både øget selvforståelse og gensidig indsigt - især hvis parret får lidt kvalificeret hjælp. For at citere Goldberg: "Hvis manden tager ansvaret for sine egne følelser og impulser og opfordrer sin partner til at gøre det samme, baner han vejen for en nedbrydning af den falske forestilling om, at impotens ene og alene er mandens problem. Bliv ikke skræmt, hvis du ikke får erektion. Spørg i stedet dig selv, hvad det mon er, din krop vil fortælle dig, og som du ikke er dig bevidst. Og vigtigst af alt: respekter penisvisdommen. Dit mål er ikke at være potent, men at være tro mod dine egne seksuelle reaktioner, derfor må du lære at tage det fulde ansvar for den sandhed, dine følelser indeholder."
Naturligvis ved jeg, at man ofte vil tale for døve øren, når man kommer med sådan et forslag, at mange vil vige tilbage for denne selvgranskning. Især nu, hvor de straks kan gribe til flasken med de dyrebare - og dyre - Viagra-piller. Og lad os håbe, at det så hjælper dem over problemet, hvis det kun er rejsning, det drejer sig om. Men erektion er jo ikke løsningen på alle samlivsproblemer. Som det hedder i en artikel i Time Magazine: "Man kan give et vredt par Viagra, og så har vi et vredt par med en erektion." Sådanne par har jeg selv mødt mange af førend Viagra blev lanceret, og jeg er sikker på, at endnu flere vil følge.
Den tyske sexolog Gunter Schmidt anfører, at mænd med psykogen impotens "overrumples" af Viagras virkning, men blot med den følge "at han antagelig fortsat, ganske som med sin impotens, vil holde sig sin kone fra livet, på afstand, men nu med fallos som distancevåben. Kærlighedsløst, hjerteløst, hensynsløst vil han degradere hende til kulisse, fuld af beundring for hans sprængklare penis. Han har udlevet sit symptom uden at skulle stå ved den skændsel, der knytter sig til impotens."
Schmidt mener, at mange mænd utvivlsomt vil afprøve Viagra, både som potensmiddel og som afrodisiakum. Ikke fordi midlet i sig selv øger lysten, men fordi den erigerede penis fremmer mandens selvfølelse og derigennem hans lyst. Derfor antager Schmidt, at kvinder endnu oftere end før vil møde den selvoptagede, narcissistiske variant af mandlig seksualitet, uanset om manden har et potensproblem eller blot sluger en pille for at kunne stråle endnu kraftigere i al sin narcissistiske glans.
Piller løser ikke parproblemer
Det er ikke noget, der siger de fleste kvinder ret meget, tværtimod opleves det som ret enerverende. For piller fører ikke til løsning af parproblemer. Hjælper ikke manden til at tale og lytte bedre, giver ham ikke større indlevelsesevne, gør ham ikke mere fantasifuld eller erotisk. Ifølge Schmidt vil brugen af Viagra især være tillokkende for mænd med "en traditionel opfattelse af mandlig seksualitet samt dem, der gerne designer deres liv med farmaka - Viagra til sex, speed til arbejde, spiritus til afspænding. Men måske opdager mange af disse mænd senere, at Viagra-fri sex var noget særligt attraktivt og vender så tilbage til det."
Som bekendt skelner man sædvanligvis mellem legemlige og psykiske årsager til utilstrækkelig penisrejsning. Psykiske årsager til impotens er ofte angst - for eksempel præstationsangst, frygt for at blive til grin, mindreværdsfølelse (psykisk eller fysisk), frygt for ikke at kunne tilfredsstille partneren, frygt for seksuel nydelse, frygt for kønssygdomme, dårlig samvittighed og så videre. Men det kan også være aggression, bevidst eller ubevidst. Aggression rettet mod partneren, eventuelt mod hele kvindekønnet, eller selvhad. Sex og aggression er som bekendt tæt forbundet. Impotens kan være et aspekt af en magtkamp mellem parterne. For eksempel at han, bevidst eller ubevidst, straffer hende, ikke under hende sin potens, eller at hun gang på gang bringer ham i situationer, hvor erektionen svigter, så hun atter kan føle sig ovenpå.
Ofte er alt dette forbundet med kommunikationsproblemer - parterne misforstår hinanden, kommer ikke med klare meldinger, fortæller hverken hinanden hvad de foretrækker eller afviser. Ofte er det hele pakket ind i en dyne af falske hensyn. Måske tror de at de elsker hinanden så højt, at de ikke tør være sig selv. Måske passer de slet ikke sammen. Endelig kan seksuelle særtræk spille forstyrrende ind - fetichisme, transvestisme, sadomasochisme, homoseksuelle komponenter med mere. I stedet for hele denne opremsning kunne jeg nøjes med at sige: Sex er noget af det mest ulogiske og uforudsigelige der findes. Har vi ikke alle undret os over, hvem der kan finde ud af det sammen, næsten på tværs af alle spilleregler, mens andre slet ikke kan, skønt betingelserne tilsyneladende er de bedste. Eros er en spøgefugl, sagde allerede Platon for mere end 2000 år siden.
Og så påstår medicinalindustrien, at Viagra kan lænke den rebelske Eros, at her er midlet mod hele dette sammensurium af fortid og nutid, angst og aggression, magi og snusfornuft, det ubevidste og det dagsklare. Og sandelig om ikke mænd og kvinder agter sig selv så lidt, at mange uden videre hopper på forestillingen om, at her ligger løsningen. Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Eller som professor Tribini sagde foran teltet på Dyrehavsbakken: "Hvis De ikke morer Dem, er pengene spildt."
De tal, der opgives, varierer meget, bland andet afhængigt af lægens uddannelse - for eksempel om han er urolog eller psykiater - vedkommendes subjektive indstilling og det klientel, der søger ham. I det hele taget er adskillelsen mellem fysisk og psykisk impotens alt for firkantet. Selv hvor der foreligger en udtalt fysisk impotens, er der altid en psykisk.
Men lad os se på nogle tal fra USA: På et stort New York-hospitals urologiske afdeling Beth Israel Medical Center, henvistes fra 1981 mere end 800 mænd gennem en tiårs periode. Knap 10 procent kunne umiddelbart rubriceres som psykogene og blev henvist til samlivsterapi. Resten, over 90 procent, mente selv, at deres impotens helt eller overvejende var fysisk betinget. Men yderligere undersøgelser viste, at kun 45 procent kunne rubriceres i den gruppe, mens 55 procent helt eller overvejende blev rubriceret som psykogene.
I en anden undersøgelse fra Johns Hopkins Hospital i Baltimore af 105 mænd henvist for erektiv dysfunktion, alle over 50 år, ansås kun cirka 30 procent for at være fysisk betingede.
I Chicago fandt en urologisk klinik, at 43 procent af dens klientel, i hvert fald delvis, havde en fysisk årsag til impotensen, mod kun 11 procent fra en psykiatrisk afdeling.
Meget tyder altså på, at antallet af psykogene problemer underestimeres. Mange tror, at ældre mænd uvægerlig vil blive impotente, men for eksempel i Danmark er cirka 80 procent af mænd langt op i 70erne fortsat i stand til at gennemføre samleje.
Mange mænd søger først behandling for rejsningsproblemer, når deres forhold truer med at gå i stykker. Det gælder for mænd i alle aldre, men der kan gå både halve og hele år førend de søger hjælp. Enhver, der klager over et seksuelt problem, har selvfølgelig krav på, at lægen tager dem alvorligt. En forudsætning for det er, at lægen giver sig tid til at tale ordentligt med begge parter og foretager en dækkende undersøgelse. for eksempel ikke blot hurtigt spiser dem af med en recept.
Farmaka mod potensproblemer bør primært anvendes ved fysisk betingede erektionsforstyrrelser suppleret med rådgivning, for medicin alene er sjældent tilstrækkeligt. Ved psykogen erektiv dysfunktion bør rådgivning og samlivsterapi fortsat være det primære valg - eventuelt kombineret med visse farmaka. Begge former for rådgivning kan foregå i almen praksis, hvis lægen er indstillet på det, hvad mange heldigvis er. Hvis lægen ikke selv vil påtage sig opgaven, eller hvis hans patient ikke responderer på rådgivningen, bør patienten henvises til en speciallæge med sexologisk træning, ofte enten en urolog eller en psykiater. Med frigivelsen af Viagra kan lægen imidlertid blive presset til, hurtigst muligt, at skrive recept på Viagra. Forhåbentlig vil de fleste læger modstå presset.
Ét er i hvert fald givet: Hvis man tror, at samlivsterapeuterne bliver arbejdsløse, når Viagra holder sit indtog, tager man fejl.