Mandens bedste alder
Det er i mange år blevet diskuteret om den midaldrende mand, i lighed med kvinder, kommer i en ”overgangsalder”. For det første kan det i høj grad betvivles, om kvinders menopause kan beskrives som en overgangsalder. For det andet er der ikke noget, der tyder på, at der hos manden er særlige biologiske forandringer, der kan sidestilles med kvindens.
Men at man som midaldrende mand gennemgår psykologiske, sociale og arbejdsmæssige forandringer, er derimod ubestrideligt. Denne artikel handler om de forandringer og vilkår, som midaldrende mænd typisk oplever – og giver gode råd om ”resten af livet”.
Muskler og væksthormon
Det der for alvor skiller mange midaldrende mænd, er om man er i fysisk form eller ej. For her taler vi nok om det mest indgribende i dagligdagen – i positiv eller negativ forstand. Hvis ikke vi bruger musklerne, sker der gradvis en række forandringer med os, både hvad angår krop og psyke.
En af de biologiske forklaringer herpå er mangelen på væksthormon, testosteron og andre stoffer. Hvis ikke du bruger musklerne, producerer din krop mindre mængder af sådanne stoffer. Det griber ind i kroppens mange funktioner og har også betydning for det psykiske helbred. Det kan således godt opleves som en ”overgangsalder”, hvis man holder op med at bruge musklerne.
Hvis du bevarer den fysiske form efter 50-årsalderen, virker det positivt ind på en lang række områder: Du undgår hjerte-kar-sygdom og mange andre sygdomsproblemer. Du får en mindre stresset hverdag og en bedre nattesøvn. Og du kan langt hen ad vejen tåle at spise det du har lyst – uden at tage på i vægt. Samtidig har du mere overskud til at opretholde et bedre sex- og samliv, og du kan overkomme mere på arbejdspladsen og i det sociale liv.
Sofaløve eller golfspiller
Problemet er imidlertid, at du måske i ungdommen var vant til fysisk udfoldelse af mere voldsom art, for eksempel fodbold eller håndbold. En sådan sport er ofte for hård ved bevægeapparatet i den modne alder. Derfor er det kunsten at få kanaliseret de fysiske behov over i en motionsform der bedre passer til den modne krop.
Mange dyrker motionsløb eller – cykling. Andre går til svømning eller gymnastik. Golf er blevet den store mode. Det hele drejer sig om, at du får dækket dine behov for fysisk udfoldelse og afstressning – uden at det går ud over ankler, knæ og hofter.
Desværre er der en del midaldrende mænd, der blot holder op med at være fysisk aktive. Skæbnens ironi er, at nogle af dem dog fortsat er ”sofaløver”, det vil sige, at de interesserer sig for kigge på at andre dyrker sport! Det kan selvfølgelig give underholdende oplevelser, men din krop (inklusiv din hjerne) bliver ikke vedligeholdt af det.
Sex og samliv
Behovet for sex og kærlighed forsvinder ikke med årene – men det ændres. Som med andre behov og færdigheder skal også sex- og samliv plejes og fornys. Det forsømmer mange desværre. Biologisk set kan du som midaldrende mand selvfølgelig ikke have samme potens som i ungdommen. Men det betyder ikke så meget, for med modenhed, vedligeholdelse og fornyelse kan sex og samliv forblive lige så spændende som tidligere – på nogle punkter mere spændende.
Det skyldes, at de psykologiske sider af samlivet fortsat kan udvikle sig på forskellig vis. Det rent fysiske er selvfølgelig stadig vigtigt, men behovet kan sagtens dækkes. Forudsætningen for et fortsat godt samliv er, at I som partnere er åbne og taler om tingene.
Et mindretal af mænd oppe i årene mister potensen på grund af diverse sygdomme, oftest åreforkalkning. Her er der i dag mere hjælp at hente, blandt andet med potensstimulerende medicin som Viagra.
Midaldrende mænd og mandlige fællesskaber
Formentlig har du allerede siden 40-års-alderen været bevidst om, at livet ikke er uendeligt. Barndom og ungdom er kendetegnet ved at man slet ikke forestiller sig det perspektiv at vores liv er endeligt. Døden er noget abstrakt – og noget der ligger meget langt ude i fremtiden. Når man så når en mere moden alder, typisk omkring de 40, erkender man for det første at ens eget liv er endeligt. Og for det andet går det op for en at det slet ikke behøver at opleves som noget negativt at at tænke i et ”resten-af-livet” perspektiv.
Nogle vil måske ligefrem sige at livet i sin helhed først kan opleves som noget positivt hvis man er bevidst om at man har et afmålt antal år til rådighed. Når man erkender at man også selv engang skal dø.
Det hører med til den modne alder at du slipper for de problemer som hører til ungdom og tidlig voksenalder. For eksempel fornemmelsen af usikkerhed, rastløshed og andre problemer som ofte overskygger det spændende ved at være ung.
Fællesskab og konkurrence
Mænd er typisk mere konkurrenceprægede end kvinder. Vi er samtidig meget sociale væsener – men på en anden måde end kvinder. Kvinder har typisk en meget udviklet sans for sætte sig ind i andre menneskers sjæleliv og behov. Den evne har vi mænd ikke i samme udstrækning. Men vi holder meget af socialt selskab, fællesskab sammenhold – og konkurrence. Som det for eksempel typisk udspiller sig på en fodboldbane.
Vi kan få dækket mange sociale og psykologiske behov ved samvær i en gruppe. Men det indebærer ikke nødvendigvis, at vi har det store kendskab til de andres privatliv. Vi taler ikke så meget om privatliv og følelser, som kvinderne gør.
Flere af vores ”mandlige” sociale behov kan udmærket blive opfyldt på en god arbejdsplads. Og følelsen af fællesskab kan for mange mænd være en vigtig motiverende faktor til at blive længere på jobbet.
Arbejdskarriere og livskarriere
Forløbet af arbejdskarrieren som midaldrende afhænger selvfølgelig af, hvilken uddannelse og hvilket job man har. Som håndværker kan man ofte mærke at mere end 30 års fysisk arbejde har sat sine spor. Man begynder at kigge frem imod efterlønsalderen – og er opmærksom på, om der bliver rykket ved den.
Er du derimod funktionær, og måske med ledelsesansvar, har du formentlig kun været omkring 25 år på arbejdsmarkedet. Pensioneringen ligger i din bevidsthed længere ude i fremtiden, end hvis du var håndværker.
Fornyelse er vigtig. Det er afgørende, at man som midaldrende sørger for at få sin viden opdateret gennem efteruddannelse. Efter 55-årsalderen undlader mange desværre at deltage i sådanne kurser med den begrundelse, at ”jeg skal alligevel holde op om nogle år”. I så tilfælde indtræder den selvopfyldende profeti. Man bliver tabt i feltet, føler sig mere og mere marginal på jobbet – og får derfor på et relativt tidligt tidspunkt behov for for komme på efterløn.
Bedstefar – med bedre tid
Der tales meget om, hvor spændende det er at blive bedsteforældre. Det gælder ikke kun bedstemødre, mange bedstefædre oplever det som noget helt specielt at få et barnebarn. Det skyldes ikke mindst, at du ofte har mere tid til at nyde spædbarnet og dets udvikling. Da du i sin tid blev far, havde du måske ikke tilstrækkelig tid til at være ”tæt på”. Eller også var kulturen og kønsrollerne dengang anderledes.
Mange bedstefædre oplever den nye rolle som at blive genfødt som fædre. Selvfølgelig har mange midaldrende også for lidt tid. Men det hjælper, at man som bedstefar får sovet om natten, ikke får afbrudt nattesøvnen – som det måske ofte skete dengang som nybagt far. Kort sagt: bedsteforældrene har fornøjelserne – og slipper for besværet!
Modenhed og livskvalitet
Ser vi bort fra betydningen af fysisk aktivitet, påvirkes midaldrende mænds livskvalitet af en række sociale faktorer. Ægteskabet og familielivet ændres ved at børnene flytter hjemmefra. Det kan give en række fordele for parlivet – men kan også føles lidt tomt. Boligen kommer til at virke større. Så bliver der til gengæld plads til overnattende børnebørn – et stort aktiv.
Mange undersøgelser viser, at menneskers livskvalitet absolut ikke topper i ungdommen. Tværtimod – hvis man er i fysisk form, har et godt helbred og familie- og arbejdsliv fungerer, vil de fleste opleve højere livskvalitet i den modne alder.
Livskvaliteten bliver ikke ringere af at du i moden alder får et ”resten-af-livet perspektiv”. Erkendelsen af at også dit liv er endeligt, kan tværtimod hjælpe dig til at opleve mere kvalitet i dagligdagens gøremål. Det hjælper måske også hvis du erkender problemer og fejltagelser i ungdom og dit hidtidige voksenliv. I antikken mente man at det var forudsætningen for at opnå visdom. Mon ikke det samme gælder i dag?
Henning Kirk er aldringsforsker, læge dr.med. Han har bl.a. skrevet to bøger om hjerne og alder, ”Hjernen bag erfaring” (2004) og ”Huskebogen” (2005).